Medaljer: 7 guld, 5 sølv og 3 bronze (1972-1980) Gymnastik (All-round)
Samlet pointtal: 53
Tilbage til gymnastikken. Nikolay Andrianov blev født ind i en fattig familie og var i sin unge alder en uopdragen dreng, der pjækkede konstant fra skolen. Han blev dog tidligt interesseret i gymnastik, og som 12-årig overtalte en af hans venner ham til at starte med sporten. Han stoppede allerede en måned senere, men blev overtalt af sin træner til at fortsætte. 5 år senere blev han en del af Sovjets ungdomshold. Allerede året efter blev han en del af det voksne landshold, hvor han var reserve til VM. Året efter kom han dog til start ved EM og slog til med 6 medaljer, hvoraf 2 var af guld. De flotte resultater skaffede ham en plads til OL i München året efter. Her imponerede han med at blive bedste mand fra Sovjet med en 4. plads i mangekampen, hvormed han havde en stor rolle i at Sovjet fik sølv i holdkonkurrencen. Det blev dog også til individuelle medaljer, da han tog guldet i øvelser på gulv og bronze i spring over hest. 2 år senere tog han hele 6 medaljer ved VM, 1 af dem af guld. Derfor var der ikke nogen tvivl om, at Andrianov skulle være i spidsen for det sovjetiske gymnastikhold, når de skulle kæmpe om OL-medaljerne i Canada. Det hele endte med stort set at være Japan mod Andrianov. Mangekampen trak han sig sejrende fra med ganske stor marginal ned til Sawao Kato. Det var dog ikke nok til at forhindre japanerne i at tage holdguldet. I de forskellige enkelte redskaber havde han kvalificeret sig i alle undtagen reck. Dermed kunne han smide flere medaljer oveni samlingen. Det blev til guldmedaljer i øvelse på gulv, spring over hest og ringe. Ligeså tog han sølv i barre og bronze i bensving. De næste år fortsatte de flotte resultater, men han var ved at blive gammel (i forhold til gymnastik) og han besluttede derfor, at karrieren skulle ende efter OL på hjemmebane, hvor andre så ud til at være ved at overtage. Her fik han æren af at afsige den olympiske ed og var en del af den sovjetiske dominans, der dog blev hjulpet godt på vej af boykottet af legene fra bl.a. Japan. Først blev det til sølv i mangekampen til Andrianov. Kun Aleksandr Dityatin (se nr. 58) overgik ham. Det blev da også til et klart guld i holdkonkurrencen. Udover disse 2 medaljer tog Andrianov guld i spring over hest, sølv i øvelser på gulv og bronze i reck. Det kunne dog være blevet til endnu mere, hvis det ikke havde været for reglen med max 2 pr. land i finalerne, da han blev nr. 3 i kvalifikationen til både barre og ringe. Det blev det dog ikke til, men Nikolai Andrianov kunne dog alligevel se tilbage på sin gymnastikkarriere med stolthed. Efter at have afsluttet karrieren brugte han en del tid som træner og var ligeså i en periode formand for Sovjets Gymnastikunion.
Tilbage til gymnastikken. Nikolay Andrianov blev født ind i en fattig familie og var i sin unge alder en uopdragen dreng, der pjækkede konstant fra skolen. Han blev dog tidligt interesseret i gymnastik, og som 12-årig overtalte en af hans venner ham til at starte med sporten. Han stoppede allerede en måned senere, men blev overtalt af sin træner til at fortsætte. 5 år senere blev han en del af Sovjets ungdomshold. Allerede året efter blev han en del af det voksne landshold, hvor han var reserve til VM. Året efter kom han dog til start ved EM og slog til med 6 medaljer, hvoraf 2 var af guld. De flotte resultater skaffede ham en plads til OL i München året efter. Her imponerede han med at blive bedste mand fra Sovjet med en 4. plads i mangekampen, hvormed han havde en stor rolle i at Sovjet fik sølv i holdkonkurrencen. Det blev dog også til individuelle medaljer, da han tog guldet i øvelser på gulv og bronze i spring over hest. 2 år senere tog han hele 6 medaljer ved VM, 1 af dem af guld. Derfor var der ikke nogen tvivl om, at Andrianov skulle være i spidsen for det sovjetiske gymnastikhold, når de skulle kæmpe om OL-medaljerne i Canada. Det hele endte med stort set at være Japan mod Andrianov. Mangekampen trak han sig sejrende fra med ganske stor marginal ned til Sawao Kato. Det var dog ikke nok til at forhindre japanerne i at tage holdguldet. I de forskellige enkelte redskaber havde han kvalificeret sig i alle undtagen reck. Dermed kunne han smide flere medaljer oveni samlingen. Det blev til guldmedaljer i øvelse på gulv, spring over hest og ringe. Ligeså tog han sølv i barre og bronze i bensving. De næste år fortsatte de flotte resultater, men han var ved at blive gammel (i forhold til gymnastik) og han besluttede derfor, at karrieren skulle ende efter OL på hjemmebane, hvor andre så ud til at være ved at overtage. Her fik han æren af at afsige den olympiske ed og var en del af den sovjetiske dominans, der dog blev hjulpet godt på vej af boykottet af legene fra bl.a. Japan. Først blev det til sølv i mangekampen til Andrianov. Kun Aleksandr Dityatin (se nr. 58) overgik ham. Det blev da også til et klart guld i holdkonkurrencen. Udover disse 2 medaljer tog Andrianov guld i spring over hest, sølv i øvelser på gulv og bronze i reck. Det kunne dog være blevet til endnu mere, hvis det ikke havde været for reglen med max 2 pr. land i finalerne, da han blev nr. 3 i kvalifikationen til både barre og ringe. Det blev det dog ikke til, men Nikolai Andrianov kunne dog alligevel se tilbage på sin gymnastikkarriere med stolthed. Efter at have afsluttet karrieren brugte han en del tid som træner og var ligeså i en periode formand for Sovjets Gymnastikunion.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar