Medaljer: 5 guld, 4 sølv og 2 bronze (1912-1920) Skydning
(Diverse riffel)
Samlet pointtal: 50,7
Vi tager lige endnu et smut langt tilbage i tiden. Ligesom
de fleste andre OL-skytter tilbage i tiden, startede Carl Osburn indenfor
militæret. Her blev han færdig på flådeakademiet 1906. Det var også her han
begyndte med sportsskytte. De næste år var han på nogle forskellige
flådefartøjer, men fik lov til at tage fri for at tage til Stockholm og
konkurrere ved OL. Det var en yderst god beslutning, da han kom hjem med 4
medaljer, heraf en af guld (holdkonkurrencen med militærriffel). Derudover blev
det til sølv i 2 andre discipliner indenfor militærriffel samt et bronze
indenfor en anden riffeltype. Under 1. verdenskrigen var Osburn hovedsaligt
stationeret på præsidentens yacht, USS Mayflower. I løbet af denne tid blev han
flere gange forfremmet. Da krigen så sluttede fortsatte skyttekarrieren. Han
tog således til Antwerpen for at deltage i 8 discipliner. Det blev til 6
medaljer. 4 af dem var indenfor militærriffel, 3 af dem var af guld og 1 af
sølv. Derudover var det et guld indenfor fri riffel og et bronze indenfor
løbende mål. De næste år var han tilbage i flåden for så at komme tilbage til
Europa for at tage sin sidste OL-medalje, nemlig sølv i fri riffel liggende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar