Medaljer: 8 guld, 3 sølv og 1 bronze (1968-1976) Gymnastik
(All-round)
Samlet pointtal: 50
Tilbage til gymnastik. Sawao Kato startede sin gymnastiksatsning
i High school efter at have udøvet mange forskellige sportsgrene i en ung
alder. Hans olympiske debut kom i Mexico City, hvor han allerede sås som en
stærk guldkandidat. Det viste han sig også at være, da han med en 1. plads i
mangekampen var det dominerende japanske holds bedste mand. Det blev
selvfølgelig også til en sikker sejr i holdkonkurrencen. Ligeså tog han guld i
øvelser på gulv og bronze i ringene. 4 år senere var dominansen endnu større.
Hvor Mikhail Voronin havde klemt sig ind på 2. pladsen i mangekampen i Mexico,
tog japanerne sig af hele podiet i München og det var selvfølgelig med Kato i
spidsen. Det betød selvfølgelig endnu en gang, at japanerne tog en klar sejr i
holdkonkurrencen. Ligeså blev det til guld i barre og sølv i bensving og reck.
Holdguldet blev forsvaret 4 år senere, men denne gang måtte Kato se sig
overgået af Nikolay Andrianov i mangekampen. Ligeså blev det kun til yderligere
1 medalje, nemlig guld i barre, hvor lige præcis Andrianov blev besejret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar