.jpg/250px-Paavo_Nurmi_(Antwerp_1920).jpg)
Medaljer:
9 guld og 3 sølv (1920-1928) Atletik (Langdistance)
Samlet
pointtal: 70,2
Den flyvende finne er utvivlsomt den største langdistanceløber gennem tiderne. Nurmis første OL-løb var ganske mislykket, da han måtte nøjes med sølv efter en spurt mod franske Joseph Guillemot, der løb imponerende især, når man tænker på, at hans lunger var skadet af gas under 1. verdenskrig. Dagene efter tog han dog guld på 10.000m og terrænløb, hvor det også blev til holdguld. Året efter tog han sin første verdensrekord på 10.000m og de næste år fortsatte hans dominans. Ved legene i Paris var det derfor ikke overraskende, at han dominerede distancerne fra 1500m og opefter. 5 guld blev det til, hvoraf 2 var i holdkonkurrencer. Mest imponerende var det, da han tog guld på 1500m og 5000m med kun en times mellemrum. Dette hårde skema var ellers lavet for lige præcis at formindske hans medaljemængde. Hvis Nurmi havde fået lov til at vælge, så havde han sågar taget endnu et guld, da det finske hold mente, at landsmanden Ritola skulle få lov til at tage et guld. Efter sigende var Nurmi yderst utilfreds. Et andet nævneværdigt guld var i det ekstremt varme terrænløb, hvor Nurmi efter sigende for en gangs skyld så træt ud, men alligevel tog guldet. Ligeså blev det til holdguld her. Året efter tog han på tour i USA, hvor han i løbet af 5 måneder løb 55 løb. 53 af dem vandt han. Det viste sig, at det havde været for hårdt og det blev derefter ikke til flere verdensrekorder. Han formåede dog stadig at tage et guld på 10.000m ved legene i Amsterdam og 2 sølv (5000m og 3000m forhindringsløb). Han prøvede sågar på at komme til legene i Los Angeles for at afslutte sin karriere med et guld på marathon. Han blev dog anklaget for at have optrådt som professionel og fik ligeså en slem fodskade, der betød, at dette ikke blev til noget. At han var Finlands største atlet blev bevist 20 år efter det mislykkede forsøg, da han fik æren af at løbe ind på stadion med ilden ved legene i Helsinki.
Den flyvende finne er utvivlsomt den største langdistanceløber gennem tiderne. Nurmis første OL-løb var ganske mislykket, da han måtte nøjes med sølv efter en spurt mod franske Joseph Guillemot, der løb imponerende især, når man tænker på, at hans lunger var skadet af gas under 1. verdenskrig. Dagene efter tog han dog guld på 10.000m og terrænløb, hvor det også blev til holdguld. Året efter tog han sin første verdensrekord på 10.000m og de næste år fortsatte hans dominans. Ved legene i Paris var det derfor ikke overraskende, at han dominerede distancerne fra 1500m og opefter. 5 guld blev det til, hvoraf 2 var i holdkonkurrencer. Mest imponerende var det, da han tog guld på 1500m og 5000m med kun en times mellemrum. Dette hårde skema var ellers lavet for lige præcis at formindske hans medaljemængde. Hvis Nurmi havde fået lov til at vælge, så havde han sågar taget endnu et guld, da det finske hold mente, at landsmanden Ritola skulle få lov til at tage et guld. Efter sigende var Nurmi yderst utilfreds. Et andet nævneværdigt guld var i det ekstremt varme terrænløb, hvor Nurmi efter sigende for en gangs skyld så træt ud, men alligevel tog guldet. Ligeså blev det til holdguld her. Året efter tog han på tour i USA, hvor han i løbet af 5 måneder løb 55 løb. 53 af dem vandt han. Det viste sig, at det havde været for hårdt og det blev derefter ikke til flere verdensrekorder. Han formåede dog stadig at tage et guld på 10.000m ved legene i Amsterdam og 2 sølv (5000m og 3000m forhindringsløb). Han prøvede sågar på at komme til legene i Los Angeles for at afslutte sin karriere med et guld på marathon. Han blev dog anklaget for at have optrådt som professionel og fik ligeså en slem fodskade, der betød, at dette ikke blev til noget. At han var Finlands største atlet blev bevist 20 år efter det mislykkede forsøg, da han fik æren af at løbe ind på stadion med ilden ved legene i Helsinki.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar