Medaljer: 7 guld, 1 sølv og 2 bronze (1932-1960) Fægtning
(Sabel og fleuret)
Samlet pointtal: 56
Tilbage til fægtningen. Gerevich startede med fægtningen i
meget ung alder med sin far som sin træner. Det var dog ikke nok, så senere
blev han trænet af en velrenomeret italiensk fægter. Da Gerevich var 20 år, tog
han sin første individuelle medalje ved de nationale mesterskaber. Året efter
fik han så sin internationale debut, da han var en del af det hold, der tog
EM-guld i sabel. Året efter fik Gerevich så sin OL-debut, da han igen var en
del af sabelholdet. Det blev godt nok til 3 nederlag, men han gjorde et solidt
stykke arbejde og var således godt med til at tage OL-guldet. 3 år senere blev
det til EM-guld individuelt. Gerevich var ved at blive en af de største. Med
den medalje i hånden, fik han også chancen i den individuelle sabelkonkurrence
ved OL i Berlin. I holdkonkurrencen tabte han 2 kampe, men det blev alligevel
til en sikker guldmedalje. 2 nederlag blev det også til i finalepuljen i den
individuelle konkurrence, men det var stadig nok til en bronzemedalje. Han var
også med på det ungarske hold i fleuret, men her blev det kun til en 7. plads.
Gerevich vandt ca. halvdelen af sine kampe. Derefter kom verdenskrigen, hvor
Gerevich fik mulighed for at træne en hel del uden internationale konkurrencer.
Han drog fordel af dette og var helt klar, da OL gik i gang i London. I
holdkonkurrencen viste han sig godt nok ikke fra sin bedste side og tabte en
del kampen, men tog guldet. I den individuelle konkurrence kom han derimod
igennem med kun 1 nederlag og tog guldet sikkert. Igen deltog han også i
holdkonkurrencen i fleuret og igen blev det ikke til medalje, men derimod en 5.
plads. 4 år senere var han igen favorit i sabel. Det blev da også til endnu et
holdguld efter en tæt kamp mod Italien. Guld blev det dog ikke til i den
individuelle kamp. Pal Kovacs (se nr. 24) besejrede ham og tog guldet, mens
Gerevich måtte nøjes med sølvet. Lidt fremskridt blev det dog til, da
fleuretholdet, igen med Gerevich, tog bronze grundet en sikker sejr over
Egypten. Det var stadig ikke slut, selvom Aladar begyndte at blive gammel. De
fine individuelle resultater ved det ungarske mesterskaber fortsatte. Det gav
ham endnu en OL-plads. Han tog af sted og repræsenterede det Ungarn, der
absolut ikke havde fred. Urolighederne var dog ikke i vejen for det ungarske
hold, der igen sikrede guldet i holdkonkurrencen. I den individuelle
konkurrence kunne Gerevich dog ikke helt følge med, og han måtte således nøjes
med en 5. plads. Efter OL, valgte han, i modsætning til mange andre ungarske
atleter, at tage hjem til Ungarn. Her fortsatte karrieren. Op til legene i Rom
fik han at vide, at han var for gammel. Han udfordrede dog hele det ungarske
hold og slog dem alle en efter en. Helt så godt gik det dog ikke, da de kom til
OL. Efter meget ustabil fægtning i de 2 første runder måtte Gerevich se til fra
sidelinjen, da hans holdkammerater tog guldet i holdkonkurrencen. I den
individuelle konkurrence var han kun en enkelt træffer fra finalerunden, men
måtte se sig udslået i semifinalerunden. Siden hen fungerede han som træner og
giftede sig med Erna Bogen, der selv havde taget bronze i fægtning ved OL i Los
Angeles.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar