I dag sker det! Vurderinger og medaljebud.

Om få timer sker det. Fodbolden og bueskydningen er allerede kommet igang, men i aften åbnes det hele officielt. Danmark stiller med en trup på 113 mand og har et mål på 8 medaljer.
Jeg har taget et kig på samtlige danske deltagere og vurderet deres chancer for en OL-medalje.
OBS: Disse vurderinger er skrevet i løbet af de seneste 2½ ugers tid. Det betyder, at visse ikke er helt opdateret med alle nylige resultater, ligesom min viden om visse sportsgrene ikke er videre god. Derfor er der indenfor nogle sportsgrene en stor usikkerhed om hvor vidt den helt passer.

Atletik:

Sara Slott Petersen, 400 m hæk *½:

Sara Slott har tidligere i år vist suveræn form og slog sin danske rekord ved 2 stævner i træk. En uges sygdom betød dog, at hun i juni blev sat lidt tilbage. Hun skulle dog være ved at være tilbage i topform og vi kan dermed godt forvente, at hun løber op til sit absolut bedste. Det er dog med al sandsynlighed ikke nok til at komme med i finalen, men en semifinaleplads er absolut ikke udenfor rækkevidde.

Andreas Bube, 800 m løb **:

Andreas Bube er nok vores absolut største atletikstjerne. EM-sølvvinderen viser yderst solid form, men har flere gange været uheldig med vejret, hvorfor hans personlige rekord fra starten af sæsonen (1:44.99) ikke er blevet forbedret yderligere. Det kan dog absolut komme i en semifinale med de hurtige afrikanere. Skulle det ske og er han en smule heldig, kan det være nok til en finaleplads, hvor han dog nok ikke kan følge med Rudisha og co.

Jessica Draskau-Petersson, maraton *:

For et år siden vidste kun de færreste danskere hvem Jessica er. Den tidligere duatlet, der deltager for Danmark for hendes fars skyld, lykkedes ved London Marathon at fyre en flot tid af på 2:34.56. Det store mål for hende må være at forbedre denne tid og måske sikre sig en placering i top 20 eller måske sågar top 15.

Jesper Faurschou, maraton ½:

Der er ingen tvivl om, at marathon hos herrerne domineres af de afrikanske nationer. Derfor vil det blive ufatteligt svært for Faurschou at lave noget topresultat. Målet må derfor være at klare sin personlige rekord. En sådan tid vil kunne give en fornuftig placering i midten af feltet (omkring de 20), hvilket må være et andet mål.

Caroline Bonde Holm, stangspring *:

Caroline kommer nok til at få det meget svært. Udenfor har hun ikke formået at nå de samme højder som indendørs, hvor hun har klaret OL-kravet (4.50). De 4.40 hun har klaret udendørs vil med al sandsynlighed ikke være nok til noget nær en finaleplads. Derimod må hun nok kæmpe for overhovedet at få et resultat. Hver person hun formår at slå, er en sejr.

Kim Juhl Christensen, Kuglestød *½: 

Kim Juhl lykkedes i sidste øjeblik med at kvalificere sig til OL i hvad der den seneste tid har været en af landets absolut stærkeste atletikdiscipliner. De 20.02 han stødte ved Diamond League var ved sidste års VM præcis samme længde som sidste mand til finalen. Altså kan vi håbe på en finaleplads til Kim, men det vil dog med stor sandsynlighed kræve yderlige 10-15 cm for at han skal føle sig nogenlunde sikker på dette. En medalje skal han dog se langt efter.

Badminton:

Peter Gade, herresingle **:

Gade er god når han er i form. Desværre har han ikke vist den form i et halvt år, delvist pga. en skade. Skulle han formå at finde formen frem igen her til OL, så er han en stærk kandidat til en bronzemedalje. Med den form han har vist de seneste måneder, kan han dog desværre også ryge ud i gruppespillet.

Jan Ø. Jørgensen, herresingle **½:

Jan har i løbet af det seneste stykke tid slået flere af de klare medaljekandidater, deriblandt Lin Dan, der ser ud som det bedste bud på en guldmedalje. Andre gange er han dog også blevet slået af spillere han absolut burde slå. Derfor kan han reelt set være med, hvor det er sjovt, men ligesom Gade, kan han også blive slået ud tidligt.

Tine Baun, damesingle **:

Tine ligger nr. 7 i verden, men har en række topresultater bag sig. Ligeså har hun indenfor den seneste sæson slået 2 af de 3 kinesere, der ser ud som favoritter til medaljerne. Alligevel har hun haft det meget svært i det lange løb. Det kan også blive problematisk for hende ved OL.

Mathias Boe og Carsten Mogensen, herredouble ****:

Danmarks herredouble har en række topresultater bag sig og ligger også nr. 3 på verdensranglisten. Tidligere har der være store problemer med bundniveauet, hvilket kunne betyde, at de den ene dag spillede absolut verdensklasse for så at tabe mod et B-par dagen efter. Det tyder dog på, at de har forbedret sig ganske betydeligt på dette punkt. At anse dem som guldfavoritter er nok forkert, da der i hvert fald er ét par, der ser ud til at blive for svært, men danskerne hører absolut til blandt de stærkeste bud på en medalje.

Chrisinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl, damedouble **:

Den danske damedouble har på sine bedste dage slået de bedste, men oftest har de blot været på et jævnt niveau lidt under den absolutte top. Deres mixed doubles har da også den absolutte fokus, hvilket betyder at de muligvis risikerer at måtte spare sig lidt i damekampene. Helt sikkert er det i hvert fald, at de begge er klar over, at de har de bedste chancer i mixed.

Joachim Fischer og Christinna Pedersen, mixeddouble ****:

Sammen med herredoublen er parret med Fischer og Pedersen helt klart dansk badmintons største medaljehåb og de er nok den største guldchance. De har nemlig en pæn række af resultater i den absolutte top og har flere gange slået de absolut bedste par. Derfor må de absolut nævnes som en af favoritterne til medaljerne og en af de stærke kandidater til guldet. Dog kan den manglende olympiske erfaring samt det, at Pedersen også deltager i damedouble komme i vejen.

Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl, mixeddouble ***:

Lidt mere rutinerede end det forrige par, er dette. Thomas Laybourn har flere verdensmesterskaber bag sig og har de seneste år været garant for topresultater. Dog har han være ret så skadesplaget det seneste 1½ år. Det ser dog ud til, at parret den seneste tid har været ved at finde det gode spil frem. Dog har stabiliteten manglet lidt. Skulle de kunne finde dette frem i London, så er medaljerne ikke langt væk.

Boksning:

Dennis Ceylan, bantamvægt *½:

Ceylan mener selv, at han ved OL kan slå alle. Det skal Jeg ærligt sige, at Jeg personligt ikke tror videre meget på. Godt nok har han bokset lige op mod storfavoritten Luke Campbell, men han har ikke vist det store ved de store stævner. Hver runde må være en sejr.

Bordtennis:

Michael Maze, herresingle ***:

Vi ved, at Maze kan spille op til de absolut bedste bordtennisspillere. Dog har han været igennem en masse problemer med skader. Han har så småt begyndt at vise, at han kan skabe resultater igen, men om er klar til at være med i det lange spil er nok desværre tvivlsomt. Har han dog formået at ramme topformen, er medaljerne dog absolut ikke urealistiskt langt væk.

Mie Skov, damesingle *:

En af de store overraskelser for mange i den danske OL-trup er Mie Skov, der igennem solidt spil i den europæiske kvalifikationsturnering formåede at spille sig til London. Her vil hun dog helt sikkert få det meget svært og hver eneste sejr må anses som et mål i sig selv.

Allan Bentsen, herresingle *½:

Allan hører til blandt de absolut ældste i den danske trup. Den erfarne bordtennisspiller var ligesom Skov en ganske stor overraskelse, og han må nok også være i samme situation som Mie. Bare det at gå videre vil være en sejr. Der kan dog ikke være nogen som helst tvivl om, at han vil give sig 100%, da han har sagt, at sæsonen bliver hans sidste. 

Brydning:

Håkan Nyblom, græsk-romersk (55 kg) **½:

Nyblom deltager ved sine lege nr. 2 (var med 2004) og har flere flotte resultater. Det ligger dog en række år tilbage. Han imponerede dog i kvalifikationen og gjorde det også godt ved for-OL, hvor det blev til bronze. Det er dog ikke nok til, at Jeg tror, at vi får ham at se allerforrest i medaljekampen. Han kan dog overraske.

Mark O. Madsen, græsk-romersk (74 kg) **:

Da Mark tog til OL i Beijing var det som et stort dansk medaljehåb. Det lykkedes ikke da. Sandsynligheden er nok stor for, at det heller ikke i år bliver til en medalje til bryderen. I kvalifikationen var Mark sikkerheden selv igennem kvalifikationen frem til finalen, hvor han dog tabte. Derfor kan vi godt håbe, at han kommer en runde eller 2 frem, men Jeg vil blive ganske overrasket, hvis han er fremme i finalen.

Bueskydning:

Kvindeholdet (Carina Christiansen, Maja Jager og Louise Laursen) *½:

Mens Carina 

Carina Christiansen, hold og individuelt  **½

Carina kan på sine bedste dage skyde fremragende serier af. Således kan hun, hvis hun virkelig rammer dagen helt perfekt, være med i kampen om medaljerne. Dette viste hun i høj grad ved EM, hvor hun blev nr. 4. Værd at bemærke er det dog, at der udenfor Europa er en lang række medaljekandidater, Derfor skal Christiansen skyde op til sit absolut bedste i hver eneste kamp, for at vi får hende at se i kampen om medaljerne.

Maja Jager, hold og individuelt  *½:

Maja Jager skal virkelig ramme dagen for at gå særligt langt. På trods af, at hun til tider har vist stærke takter, må hver eneste runde må således blive en sejr for hende.

Louise Laursen, hold og individuelt *:

Det samme som for Jager.

Cykling:

Annika Langvad, Mountainbike *½:

Annika er utvivlsomt et af dansk kvindecyklings få lyspunkter. Den tidligere Verdensmester i Mountainbike marathon skal vi dog ikke regne med at se helt forrest i feltet på denne distance. Hun har dog enkelte gode resultater på OL-disciplinen. 

Morten Therkildsen, BMX *½:

Morten tog den absolut sidste plads videre fra VM i BMX, hvor han slet ikke var lige så imponerende som på hjemmebane sidste år. Der er uendeligt langt op til de absolut største stjerner, men i en sport, hvor held også har en ganske stor rolle, kan han måske kæmpe sig frem til et godt resultat. Dog må han nok køre med tanken om, at hver eneste rytter han slår, er en sejr.

4km holdforfølgelsesløb (Lasse Norman Hansen, Rasmus Quaade, Casper Folsach og Michael Mørkøv) **½:

Holdforfølgelsesløbsholdet lignede frem til starten af måneden en gangske stærk medaljekandidat. Da Alex Rasmussen fik karantæne, er denne dog formindsket betydeligt. Et sådant hold er ikke stærkere end sit svageste led, og her må unge Casper Folsach siges at være en tand under Lasse Norman. Der er dog stadig tale om et super kompetent hold, der meget vel kan være med i top 6 og med en pæn portion held sågar kan være med i medaljekampen.

Lasse Norman Hansen, Bane - 4km holdforfølgelsesløb og omnium ***½:

Unge Lasse Norman har de sidste 2 år vist, at han har stort talent for omniumdisciplinen. Med de 3 enkeltstarter som sin force hører Lasse til blandt dem, der på en god dag kan tage medalje. Dette viste han ved VM, hvor det blev til en stor overraskelse, da han tog bronze. Feltet i omnium er dog ekstremt tæt, så det er virkelig svært at forudsige, hvilken placering det bliver til. På en god dag kommer han på podiet, men på en dårlig dag er han nr. 14.

Lars Bak, Landevej - linjeløb og enkeltstart **:

Lars Bak har før vist, at han er en skarp mand, når han sidder med i et udbrud. Det skulle dog være hans eneste egentlige chance for en medalje. Skulle der blive kørt hårdt på Box Hill, risikerer han at skulle sidde og passe på Matti Breschel, men et udbrud er en mulighed for ham. I enkeltstarten skal han absolut ikke regne med noget stort resultat. Skulle han ramme dagen er en top 25 realistisk.

Jakob Fuglsang, Landevej - linjeløb og enkeltstart **:

Fuglsangs job vil nok være at prøve på at gøre Box Hill så hård som muligt for de tunge sprintere. Derfor forestiller Jeg mig, at han enten kommer i udbrud eller skal arbejde på at skabe et dræbende tempo. Skulle han ramme et udbrud der kommer hele vejen, vil det dog være nødvendigt at køre fra dem, da han sandsynligvis vil være en af de langsommste. På enkeltstarten viste han ved sidste års VM, at han kan køre en god placering hjem, da han blev nr. 10 i København. Et lignende resultat er absolut ikke umuligt, men noget større bliver det næppe til.

Matti Breschel, Landevej – linjeløb ***:

Herrernes linjeløb virker meget uforudsigeligt. Ud fra profilen minder det om en rute, der lugter af massespurt. Mange udtalelser fra ryttere samt de forskellige landes udtagelser til løbet tyder dog på, at det lige så godt kan blive et yderst hårdt løb, hvor max 10 mand kommer samlet i mål. Skulle førstnævnte være resultatet, skal Matti være mere end tilfreds med en top 10 placering, men skulle det blive et hårdt løb, virker det som en mulighed med et absolut topresultat, måske sågar en medalje. 

Nicki Sørensen, Landevej – linjeløb *½:

Nicki Sørensens mulighed er ligeså et lille udbrud. Det kan dog meget vel ende med, at den rutinerede dansker kommer til at arbejde stenhårdt for at skabe et løb som Breschel vil have det, enten via udbrud eller arbejde.

Håndbold:

Herrelandsholdet (Niklas Landin, Marcus Cleverly, Thomas Mogensen, Rasmus Lauge Schmidt, Nikolaj Markussen, Anders Eggert, Bo Spellerberg, Michael V. Knudsen, Lasse Svan Hansen, Hans Lindberg, René Toft Hansen, Kasper Søndergaard, Mikkel Hansen, Kasper Nielsen) ****½:

De danske håndboldherrer hører utvivlsomt til blandt de største favoritter. Kun Frankrig kan vurderes som større favoritter. Danmark har det dog til tider med at spille under niveau, når forventningerne er i top. Spillermaterialet og samarbejdet bør dog være nok til en medalje.

Damelandsholdet: (Karin Mortensen, Christina Pedersen, Ann Grete Nørgaard, Berit Kristensen, Camilla Dalby,Christina Krogshede, Line Jørgensen, Louise Burgaard, Louise Svalastog Spellerberg, Mette Melgaard, Pernille Holst Larsen, Rikke Skov, Susan Thorsgaard, Trine Troelsen) ***:

Håndboldpigerne viste meget fint ved VM i Brasilien, at de kan være med, hvor det er rigtigt sjovt, når det går godt. Det virker desuden som, at det efter Norge er meget tæt i kampen om de resterende medaljer. Danmark er dog havnet i noget nær en mareridtspulje, hvor alle 6 hold har en chance for at gå videre til kvartfinalerne. Derfor kan det ligeså ende med, at pigerne bliver slået ud allerede i gruppespillet.

Kajak:

Henriette Engel Hansen, K1 500 m ***:

Henriette Engel har tidligere i år vist meget fine takter frem imod OL. Det gjorde hende da også til en af de først udtagne danskere i OL-truppen. Det er bevet til et par podieplaceringer ved World Cup, hvilket viser, at hun har et imponerende topniveau. Dog er K1 yderst stærkt besat, hvilket betyder, at det for hende ligeså kan ende med en 6. plads.

K4 1000m (Kim Wraae, René Holten Poulsen, Emil Stær og Kasper Bleibach) ***½:

Den danske K4'er startede mere eller mindre bare som et forsøg, men er sidenhen blevet vores bedste medaljehåb i kajak. De 4 kajakroere har været ekstremt solide i deres samarbejde og har flere topplaceringer i denne sæson, bl.a. guld ved EM. Skulle de kunne fortsætte med dette og holde igennem det hårde program (da de jo alle har deres egne distancer at tænke på), så virker det absolut som en potentiel medalje. 

Kim Wraae og Emil Stær, K2 1000m **:

K2eren med vores fanebærer, Kim Wraae, kan desværre ikke ses som et af de bedste bud på at forsvare de danske medaljer fra Beijing. Resultaterne fra K2'eren har været mangelfunde, så det kan meget vel være for meget at håbe på et topresultat derfra. En finaleplads er dog indenfor rækkevidde.

René Holten Poulsen, K1 1000m ***½:

Ved VM sidste år skuffede René stort, men sidenhen har sølvvinderen fra Beijing-OL vist stærke takter og således slået hele verdenseliten ved flere store stævner. Det er bl.a. blevet til en World Cup sejr, hvor en stor del af medaljekandidaterne på distancen deltog. Derfor virker en medalje som et yderst fornuftigt mål for Holten. Der er dog benhård konkurrence med 5-6 andre stærke medaljekandidater, så en betydeligt mere sekundær placering kan det også sagtens blive til.

Kasper Bleibach, K1 200m *½:

Det var noget overraskende, da man valgte at udtage Bleibach frem for Jimmy Boyesen. Mindst lige så overraskende vil det være, hvis Bleibach formår at tage en medalje. En finaleplads er ligeså nok lidt udenfor rækkevidde, men et sted lige omkring en 10. plads virker som et realistisk bud.

Ridning:

Dressurhold (Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein, Anne van Olst og Anna Kasprzak) ***½:

Danmark er forsvarende bronzevindere i holdkonkurrencen og det kan absolut ikke afvises, at vi ender deroppe igen. Både Prinsesse Nathalie og Anne van Olst har været yderst stabile i tiden op til legene med flere flotte resultater. De andre danske ryttere har ligeså været fornuftigt med. Det tyske hold er det dog for optimistisk at tro på, at vi slår, men de hold der ligger lige under, er der chance for at slå..

Anna Kasprzak, dressur*½:

Anna er dansk dressurs fremtidshåb. Hun var ved det store ridestævne Aachen World Festival, med fremme i flere konkkurencer. Det er dog stadig for meget at forvente, at hun kommer til at høre med i toppen i London. Skulle det gå helt perfekt, så kan hun være med blandt de 18 i finalen, men det virker lige lovligt optimistisk.

Anne van Olst, dressur **:

Anne er en yderst solid rytter, som jævnligt er med ganske langt oppe i pladserne. En medalje skal vi nok ikke forvente, men det virker meget realistisk for Anne at være blandt de 18 der tager sig til finalen og dermed kan kæmpe med om medaljerne. Kan hun få det til at virke helt perfekt, kan vi nok regne med, at hun kommer ind omkring en 10. plads. London-OL er i øvrigt hendes femte, så erfaren er hun i højeste grad.

Lisbet Seierskilde Pedersen, dressur*:

Nr. 14 fra EM har muligheden for at i fremtiden skabe flotte resultater. Hun kan dog meget vel være den svageste danske rytter i det danske hold. Det betyder dog absolut ikke, at hendes niveau er lavt. Ligesom for de andre 3 er det ikke umuligt med en plads blandt de 18 bedste, men det kan dog også meget vel ende med, at hun ryger en tand udenfor.

Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein, dressur **½:

Prinsesse Nathalie er nok vores bedste bud på en individuel ridemedalje. På en god dag kan hun således sammen med sin hest Digby gennemføre nogle meget fine runder, der kan skaffe hende en plads højt oppe på listen. Dog ser det meget svært ud, da der er en lang række ryttere der må rangeres højere end hende..

Roning:

Jacob Barsøe, Morten Jørgensen, Kasper Winther Jørgensen og Eskild Ebbesen, LM4- (letvægtsfirer) ****:

Guldfireren ser igen i år ud til at have gode chancer for at være med i kampen om guldet. Det kan dog blive svært at være helt i front, da der er flere yderst stærke hold. De seneste world Cups har dog vist gode resultater fra Ebbesen og co. Bl.a. en sejr og en 3. plads. En finaleplads må føles sikker, men helt hvor langt de går der, er så spørgsmålet.

Mads Rasmussen og Rasmus Quist, LM2x (letvægtsherrerdobbeltsculler) ***:

De forsvarende bronzevindere fra Beijing hører ikke ligefrem til blandt guldfavoritterne, men en medaljechance eksisterer absolut for de 2. Det viste de bl.a. med en 3. plads ved en World Cup tidligere på året. De har erfaringen, så hvis styrken også er der på dagen, så skal de nok være med, hvor det er sjovt.

Juliane Elander Rasmussen og Anne Lolk, LW2x (letvægtsdamedobbeltsculler) **½:

Den danske letvægtsdamedobbeltsculler med rutinerede Juliane Elander og nyligt omskolede Anne Lolk (tidligere kajakroer) virker som et fornuftigt bud på en fin placering. De har flere fornuftige placeringer ved World Cup, bl.a. en 2. plads. Det betyder dog ikke, at vi skal regne med at have dem helt deroppe i kampen om medaljerne. En finaleplads må være det klare mål.

Henrik Stephansen, M1x (Herresinglesculler) *½:

Henrik er normalt verdens bedste. Det er dog i letvægtssinglesculler. I den tunge disciplin er han slet ikke lige så godt med. Det var da også på en af de sidste pladser, han kom med til London. Derfor må målet være, at komme med i C-finalen eller hvis det blive helt perfekt, en B-finale.

Fie Udby Erichsen, W1x (Damesingelsculler) **:

Fie blev så sent som sidste år nr. 4 ved EM. Hun har da også nogle nogle fornuftige placeringer ved World Cups. Alligevel skulle hun også bruge det allersidste kvalifikationsstævne for at tage en OL-plads. Målet må nok være en B-finale, men hvis alt går helt perfekt, kan hun måske tage en af de sidste pladser i A-finalen.

Skydning: 

Anders Golding, skeetskydning **½:

Anders Golding var også med i Beijing, hvor det dog blev et noget sekundært resultat (25). Sidenhen har han været stabil i World Cup sammenhæng, dog sjældent med helt i top. Det er nok også lidt for meget at forvente nogen medalje fra ham, men hvis han rammer dagen er en finale en mulighed.

Jesper Hansen, skeetskydning *½:

Jesper er rangeret som nr. 9 i verden og har 2 top 3 placeringer ved World Cups indenfor de seneste 3 år. Der skal dog nok stadig en overraskelse til for at det skulle kunne blive til en plads deroppe. En finaleplads kan det absolut blive til, men det kan også sagtens blive til en placering som nr. 17.

Stine Andersen, 10 m riffel *½:

Andersen har flere gange været lige udenfor finalen ved World Cups. Derfor er det nok ikke så realistisk, at vi får hende med i medaljekampen. Med lidt held, kan det dog måske blive nok til en plads i finalen, men så skal hun virkelig ramme dagen.

Stine Nielsen, 10 m og 50 m riffel **:

Stine er vores største talent og kan nok forventes at tage flotte resultater i fremtiden. Chancerne er der da også for at hun klarer det flot i OL, da hun har et par topplaceringen fra World Cupen. Dog skal vi passe på med at forvente for meget, da hun stadig svinger meget. De største chancer må nok være på de 10m. 

Torben Grimmel, 50 meter 60 skud liggende **:

Bronzevinderen fra Sidney-OL kan næppe nævnes som en af de store favoritter. Dog har han stor rutine og ved, at han kan være med i medaljekampen, hvis det går godt for ham. Derfor må han medregnes som en lille outsider og en af dem der muligvis kan tage en af de overraskende medaljer Danmark mere eller mindre altid tager ved OL.

Svømning:

Lotte Friis, 400 m fri, 800 m fri og 4x100 m fri holdkap *****:

Lotte er nok den eneste dansker, hvor man kan fristes til at sige, at hun SKAL tage medalje. Uden problemer med skader eller sygdom er hun i hvert fald sammen med Rebecca Adlington langt foran resten af 800m-feltet. De 2 er meget tætte, nok med et minimalt forspring til briten for tiden. Men mindst sølv her virker ganske sikkert. På de 400m fri er en finaleplads et fint bud.

Jeanette Ottesen, 50 m og 100 m fri, 100 m butterfly, 4x100 m fri holdkap og 4x100 m medley holdkap ****:

Jeanette er forsvarende verdensmester på 100m fri. Det betyder dog slet ikke, at hun må anses som en favorit på distancen. Jeanette er dog en yderst solid svømmer og finalepladser i samtlige 3 distancer virker ganske sandsynligt. 100m fri er dog der forventningerne må være størst. Konkurrencen er dog ekstremt hård, så hun risikerer absolut også at ryge udenfor podiet. 

Mads Glæsner, 400 m fri og 4x200 m fri holdkap *½:

Danmarks lige nu dygtigste herresvømmer er dygtig på de 400m, men helt sikkert ikke dygtig nok til at være med allerhøjest. En finale virker urealistisk med mindre han forbedrer sig markant. Derfor må en ny personlig rekord være målet.

Rikke Møller Pedersen, 100 m, 200 m bryst og 4x100 m medley holdkap **½:

Rikke hører til blandt dem, der ikke mangler synderligt meget for at kunne være med blandt medaljerne. Den lille smule skal dog findes, hvilket ikke virker helt realistisk. En finaleplads virker dog som et reelt mål som hun helt klart kan lykkes med.

Pál Joensen, 400 m fri, 1500 m fri og 4x200 m fri holdkap ***:

Pál Joensen er den eneste i den danske trup, der egentlig ikke er dansk. Udenfor OL deltager han nemlig for Færøerne, der dog ikke har mulighed for at være med ved OL. Joensen er en stærk svømmer på de 1500m, der helt klart bør komme til finalen. Her er han absolut en medaljekandidat, men det bliver dog yderst svært. Feltet på de 1500m er nemlig ekstremt hårdt blandt de 5-6 bedste. 

Mie Ø. Nielsen, 100 m rygcrawl, 4x100 m fri holdkap og 4x100 m medley holdkap **:

Mie er truppens yngste atlet med stor marginal. Den kun 15-årige  svømmer tyder på at være et gigantisk talent. I år skal hun dog frem for alt lære og få erfaring. Således vil det være lige lovligt optimistisk at håbe på medaljer. Et avancement til semifinalen skulle dog være indenfor realismens grænser og så må hver eneste placering være en sejr. En finale må dog ikke helt udelukkes, hvis alt går hendes vej

Pernille Blume, 100 m fri, 4x100 m fri holdkap og 4x100 m medley holdkap *½

Pernille hører også til blandt vores talenter til fremtiden. Hun er dog 3 år ældre end Mie og både en smule mere erfaren og hurtigere end Mie. Skulle Pernille virkelig ramme dagen er en finaleplads ikke umuligt, men det kræver en tid omkring personlig rekord og derudover lidt held i forhold til de andres tider. Ligesom for Mie må semifinalen dog være det forventede og derefter skal der tages placeringer.

4x100m fri (Lotte Friis, Jeanette Ottesen, Mie Ø. Nielsen og Pernille Blume) *½:

Den korte fri-holdkap har 3 stærke danske navne på distancen og så Lotte Friis for hvem de 100m lige er kort nok. Det kommer til at betyde, at vi vil få det svært med at være med i medaljekampen (det ville det stadig med en 4. svømmer på Mies niveau). En finaleplads er dog ikke helt udenfor rækkevidde og den danske rekord kan også være i fare.

4x100m medley (Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen, Mie Ø. Nielsen og Pernille Blume) **:

Kvindernes medleyholdkap er nok Danmarks bedste bud på en holdkapmedalje. Her er der nemlig 4 svømmere, der alle på en god dag kan svømme sig til en finale på de individuelle distance. En finaleplads bør således være ret realistisk for de 4 piger. Dog er medaljerne nok ganske langt væk, da flere lande har svømmere der kan være med i medaljekampen på samtlige distancer.

4X200m fri (Pál Joensen, Mads Glæsner, Daniel Skaaning og Anders Lie) *:

For mange kom det som et chok, da de 4 herrer ved det danske udtagelsesstævne danish open formåede at svømme en tid, der var nok til at tage en af pladserne til den lange holdkap. En mindst lige så stor overraskelse bliver det, hvis de skulle formå at kvalificere sig til finalen. Både Skaaning og Lie er kun med til London for at svømme holdkap og de andre 2 er betydeligt stærkere på de længere distancer. Derfor må målet være en bedre tid end den de kvalificerede sig med (dansk rekord) og hvert hold de formår at besejre må også være en sejr i sig selv.

Mathias Gydesen, 100 m rygcrawl *:

Mathias kom ind med en tid, der lige præcis ikke var god nok til en direkte plads. Den var dog god nok til at sikre ham en plads, da feltet skulle fyldes op. Dermed er det også klart, at der er et pænt stykke op til de bedste rygsvømmere og kampen om medaljerne. En semifinale må være det store mål, men det kommer til at kræve noget omkring hans personlige rekord eller sågar en forbedring heraf.

Sejlsport :

Thorbjørn Schierup, Laser *½:

Schierup hører til blandt landets fremtidsnavne i sejlsport. VM-guld er det blevet til i U-21 og U-19 klasserne, men i de voksnes rækker er de helt store resultater ikke kommet endnu. Skulle alt gå godt, så er der måske chance for en top 15 placering. 

Anne-Marie Rindom, Laser Radial *½:

Rindom er også en spændende kvinde til fremtiden. Hun har flere topplaceringen indenfor Europajolle, men også i Laser Radial har hun vist et godt niveau med U-VM sølv og en 10. plads i World Cuppen. Hvis det hele kører for hende, kan hun komme med en placering deromkring, men det bliver nok nærmere lidt lavere placering.

Jonas Høgh-Christensen, Finnjolle ****:

Jonas har stor erfaring fra store mesterskaber og har også været med ved OL 2 gange før. I løbet af de seneste år har han vist god form, bl.a. ved VM, hvor kun briter slog ham. En guldmedalje virker meget usandsynlig, da engelske Ben Ainslie dominerer disciplinen fuldstændig. Efter ham virker Høgh dog som en yderst kompetent kandidat til topplaceringen og han må helt klart nævnes som en af disciplinens favoritter bag Ainslie.

Allan Nørregaard og Peter Lang, 49'er ***½:

De fleste husker nok det store drama ved Beijing-OL, hvor det endte med guld til Danmark. Det bliver yderst svært at gentage denne præstation. Det kan dog absolut ikke helt afvises, da årets danske 49'er-par har lavet flere fornuftige resultater, bl.a. ved VM, hvor det blev til en 8. plads, hvor flere lande var repræsenteret af flere både foran danskerne. Resultaterne på det seneste har dog været ganske svingende, så der er en smule usikkerhed.

Sebastian Fleischer, RS:X *½:

Sebastian hører til blandt dem, der trækker truppens gennemsnitsalder ned. Den 18-årige sejler havde egentlig London som en del af en større fremtidig OL-satsning. RS:X er dog ude af OL i Rio, så han må arbejde for at skaffe et så godt resultat som muligt. Det vil med stor sandsynlighed blive et sted ganske langt fra toppen omkring nr. 20-25. Det er dog ikke helt umuligt, at han skulle få det til at lykkes i en enkelt sejlads eller 2 og dermed vise sig langt fremme.

Susanne Boidin, Lotte Meldgaard og Tina Gramkov, Matchrace (Elliott-jolle) *:

Den danske matchracebåd tog den absolut sidste plads til OL indenfor disciplinen. Derfor må det nok også forventes, at de kommer til at høre til i den nederste del af feltet. Dog er der en 3-4 både som de meget vel kan ende med at kunne give kamp til stregen. En kvartfinaleplads ville dog være meget overraskende.

Michael Hestbæk og Claus Olesen, Star ***:

Det kom for mig som noget af en overraskelse, da den danske star-duo formåede at tage bronze ved VM. Der er nemlig ikke ligefrem massevis af store resultater bag dem. Derfor har Jeg også svært ved at nævne dem som absolutte medaljefavoritter. Men chancen eksisterer absolut, hvilket de viste ved VM.

Henriette Koch og Lene Sommer, 470 **½: 

Af alle de danske både har den danske 470'er nok været den mest stabile. Hele tiden er det blevet til gode resultater lige udenfor top 5. De 2 kvinder har været yderst solide, men det kan blive  svært at tage det sidste skridt op, for at komme op til medaljerne. Skulle de dog have heldet med sig og ramme det helt perfekt, så kan de komme derop, men det ligner mere en top 10 placering.

Tennis:

Caroline Wozniacki ***:

Vi ved, at når Wozniacki er i topform, så er hun i den absolutte verdenstop. Det har dog ikke set helt så godt ud den seneste tid. Hun har fået ny træner og arbejder på at blive mere offensiv. Skulle hun ramme formen og desuden vise dette mere offensive spil, vil hun kunne overraske mange, da hun normalt er en meget defensiv spiller. Med et sådant spilleskift, kan hun komme langt, men det ser desværre ikke alt for godt ud.

Trampolin:

Peter Jensen **:

Peter er en af de mest erfarne i den danske OL-trup, da han har været med ved de seneste 2 lege. Han var senere en del af den absolutte top, men har alligevel ikke formået at skabe de store resultater ved OL. Ligeså er det lidt tid siden, han har formået at skabe de store resultater. En finaleplads er dog indenfor det realistiske, men så skal han også springe op til sit bedste.

Triatlon: 

Helle Frederiksen *½:

Når triatleterne løber op fra den 1½ km lange svømmetur vil Helle sandsynligvis være blandt de 5 første. Derfra bliver det dog desværre en kamp for hende om at holde fast i placeringen. Især i skiftene er hun absolut ikke blandt de bedste, hvilket har stor betydning, når man vil være med i spidsen. Ligeså har hun det svært overfor de bedste i løb.

Line Jensen *½:

En lille tand under Helle er også Line Jensen med. Også hun kan forventes ganske langt fremme efter svømningen, muligvis sågar foran Helle (de er meget tætte her). I de sidste 2 dele er hun dog nok en smule efter Frederiksen og må dermed forventes at ende ganske langt nede i stillingen.

Til sidst skal der da være et lille bud på Danmarks medaljer fra mig. Det kommer her:

Guld:

Herrehåndboldholdet
Lotte Friis (800m fri)

Sølv:

Herredouble i badminton

Letvægtsfireren

K4 1000m

Bronze:

Jonas Høgh-Christensen

Jeanette Ottesen (100m fri)
Mixed double i badminton

Nr. 2. Paavo Nurmi

Medaljer: 9 guld og 3 sølv (1920-1928) Atletik (Langdistance)

Samlet pointtal: 70,2
Den flyvende finne er utvivlsomt den største langdistanceløber gennem tiderne. Nurmis første OL-løb var ganske mislykket, da han måtte nøjes med sølv efter en spurt mod franske Joseph Guillemot, der løb imponerende især, når man tænker på, at hans lunger var skadet af gas under 1. verdenskrig. Dagene efter tog han dog guld på 10.000m og terrænløb, hvor det også blev til holdguld. Året efter tog han sin første verdensrekord på 10.000m og de næste år fortsatte hans dominans. Ved legene i Paris var det derfor ikke overraskende, at han dominerede distancerne fra 1500m og opefter. 5 guld blev det til, hvoraf 2 var i holdkonkurrencer. Mest imponerende var det, da han tog guld på 1500m og 5000m med kun en times mellemrum. Dette hårde skema var ellers lavet for lige præcis at formindske hans medaljemængde. Hvis Nurmi havde fået lov til at vælge, så havde han sågar taget endnu et guld, da det finske hold mente, at landsmanden Ritola skulle få lov til at tage et guld. Efter sigende var Nurmi yderst utilfreds. Et andet nævneværdigt guld var i det ekstremt varme terrænløb, hvor Nurmi efter sigende for en gangs skyld så træt ud, men alligevel tog guldet. Ligeså blev det til holdguld her. Året efter tog han på tour i USA, hvor han i løbet af 5 måneder løb 55 løb. 53 af dem vandt han. Det viste sig, at det havde været for hårdt og det blev derefter ikke til flere verdensrekorder. Han formåede dog stadig at tage et guld på 10.000m ved legene i Amsterdam og 2 sølv (5000m og 3000m forhindringsløb). Han prøvede sågar på at komme til legene i Los Angeles for at afslutte sin karriere med et guld på marathon. Han blev dog anklaget for at have optrådt som professionel og fik ligeså en slem fodskade, der betød, at dette ikke blev til noget. At han var Finlands største atlet blev bevist 20 år efter det mislykkede forsøg, da han fik æren af at løbe ind på stadion med ilden ved legene i Helsinki.

Nr. 3. Birgit Fischer

Medaljer: 8 guld og 4 sølv (1980-2004) Kajak (K1, K2 og K4 500m)

Samlet pointtal: 67, 6
Vi går tilbage til kajaksporten. Birgit Fischer er sammen med Latynina normalt anset som OL-historiens største kvindelige atlet. OL-debuten kom ved legene i Moskva, hvor hun tog guld i K1. Da havde hun været i gang med kajakken i 12 år. 4 år senere var hun som østtysker ikke med vil legene, men i Seoul var hun tilbage igen med deltagelse i både K1, K2 og K4. I de 2 sidstnævnte blev det til ganske sikre guldmedaljer. Alene måtte hun dog nøjes med sølv. I Barcelona blev det til guld i K1 og sølv i K2. I Atlanta blev det for første og sidste gang til en deltagelse uden medalje, da hun måtte nøjes med en 4. plads i K1. I K2 blev det dog til sølv og i K4 var hun en vigtig brik i guldmedaljen. Derefter så det ud til, at hun mistede lysten lidt. 1999 stillede hun op til Europaparlamentet, dog uden succes. Det betød ikke slutningen for kajakkarrieren, da hun i Sidney deltog hun i K2 og K4, hvor det blev til guld. 4 år senere blev det til hendes sidste lege med sølv i K2 og guld i K4. Herefter stoppede hun karrieren og brugte fx tiden som træner. Sidste år blev det dog næsten for kedeligt, så hun prøvede sig med et comeback frem mod legene i London. Fysikken var dog i vejen og hun stillede således ikke op ved den tyske udtagelse. 

Nr. 4. Edoardo Mangiarotti

Medaljer: 6 guld, 5 sølv og 2 bronze (1936-1960) Fægtning (Fleuret og kårde)

Samlet pointtal: 65,8

Tilbage til fægtningen. Mangiarotti blev trænet op af sin far, der tidligere havde været en stjerne i den italienske fægteverden. En af de idéer han kom med, var at ændre hånd. Edoardo var højrehåndet, men for at gøre det svært for modstanderne, trænedes han op til at skifte til venstre hånd. Som 16-årig fik Mangiarotti sin internationale debut ved VM, hvor han dog var lidt fra toppen. Året efter viste han dog sin far, at hans hårde arbejde havde gjort gavn, da den ekstremt unge italiener var en del af det kårdehold, der vandt guld ved OL i Berlin. Det skete efter et yderst solidt stykke arbejde med sejre i de fleste kampe. Året efter blev det også til holdguld ved VM. Derefter kom 2. verdenskrig og Mangiarotti måtte lægge fægtningen på hylden. Han fik dog en mindre position i den italienske hær, som instruktør i nærkamp, hvilket gav ham mulighed for at holde fægtningen ved lige. Derfor var han da også helt klar til OL i London, hvor han var med i holdkonkurrencerne i fleuret og kårde samt den individuelle konkurrence i kårde. I holdkonkurrencerne gjorde han igen et solidt arbejde, men han måtte alligevel nøjes med 2 sølvmedaljer. I kårdekonkurrencen så det super godt ud. Han havde tabt sin første kamp i finalegruppen, men derefter vandt han 5 i træk. Da han så fik en lille pause gik det galt og han måtte se sig besejret i de sidste 3 kampe. Dermed endte han på en delt 2. plads, men måtte ud i en kamp mod schweizeren Zapelli, som han tabte klart. Dermed måtte han nøjes med bronze. 4 år senere var han dog næsten ikke til at slå med kårde. Godt nok tabte han 3 kampe i holdkonkurrencen, men det blev alligevel til et klart guld. I den individuelle konkurrence gjorde han det samme og tog sågar guldet lige foran sin bror. I fleuret blev det til sølv i begge discipliner. 4 år senere blev det igen til guld i holdkonkurrencen i kårde og sågar også i fleuret. I den individuelle konkurrence blev det også til metal, da han med 5 sejre i finalepuljen blev delt etter. I omkampene blev det dog til nederlag i 3 ud af 4 kampe, hvilket betød, at han måtte nøjes med bronze. 4 år senere måtte han nøjes med holdkonkurrencerne. Guld blev det igen til i kårde, mens de måtte nøjes med sølv i fleuret. Årdet efter sagde han stop og levede et stille og roligt liv indtil han døde tidligere i år.

Nr. 5. Larissa Latynina

Medaljer: 9 guld, 5 sølv og 4 bronze (1956-1964) Gymnastik (All-round)

Samlet pointtal: 64

Så tager vi en sidste gang til gymnastikken. Larissa Latynina var forældreløs, men formåede at klare sig. Hendes gymnastikarriere startede, da hendes balletkoreograf valgte at flytte. Som 19-årig fik Latynina sin internationale debut, da hun var med til VM i Rom. Rent individuelt viste hun ikke så meget, men det blev til en sikker guldmedalje i holdkonkurrencen. 2 år senere viste hun i højeste grad, hvad hun kunne. Først tog hun guldet i mangekampen, forholdsvist sikkert foran ungareren Ágnes Keleti. Ligeså blev det til guld i holdkonkurrencen. Der var ingen tvivl om, at hun var en af de bedste nogensinde allerede da. Hun havde nemlig været i top 4 i samtlige discipliner. Guld var det blevet til i øvelse på gulv og spring over hest. Sølv tog hun i forskudt barre og det blev også til bronze i holdkonkurrencen med bærbare redskaber. På bommen måtte hun nøjes med en 4. plads. Året efter tog hun endnu et skridt, da hun tog 5 guldmedaljer ved EM. Det samme blev det til ved VM yderligere et år efter. Ved OL 2 år senere skulle det vise sig, at ingen kunne konkurrere med de sovjetiske piger. I de 5 individuelle discipliner tog Sovjet 14 ud af 15 medaljer. I mangekampen vandt Latynina igen, denne gang en tand mere sikkert end 4 år tidligere. Ligeså blev det selvfølgelig til guld i holdkonkurrencen med hele 9 point til nr. 2 (som sammenligning var der ca. 9 point mellem nr. 2 og 8). Det var dog slet ikke nok for Latynina. Hun havde med usvigelig sikkerhed kvalificeret sig til samtlige finaler i de enkelte discipliner. Her blev det til guld i øvelser på guld, sølv i forskudt barre og bom samt bronze i spring over hest. Kun på bommen blev hun besejret af en, der ikke var fra sit eget land, nemlig af tjekken Eva Bosákova-vechtova. Det mættede dog overhovedet ikke hendes forventninger til hendes fremtid. De næste 2 år blev det til yderligere 5 guldmedaljer og 4 sølvmedaljer ved mesterskaberne. Til OL i Tokyo var hun helt klar til igen at dominere. Det skulle dog blive en hård konkurrence mod tjekken Vera Caslavska (se nr. 20). Tjekken startede bedst med at tage guldet i mangekampen foran Latynina, men det sovjetiske hold var stadig stærkere end tjekkerne og tog dermed guldet.  Begge havde kvalificeret sig til samtlige discipliner, så det var absolut ikke slut. Latynina tog for 3. gang i træk guldet i øvelser på gulv, men måtte nøjes med sølv i spring over hest og bronze i forskudt barre og bom. Latynina fortsatte de næste 2 år, men niveauet dalede, så guldet i Tokyo var hendes sidste. Efter VM 1966 stoppede hun karrieren og overtog jobbet som landstræner. Latynina blev indvalgt i Gymnastikkens Hall of Fame i 1998.

Guide: Svømning

Svømning

I OL siden: 1896

Startdato: 28. juli

Slutdato: 4. august

Antal medaljesæt: 34

Danske OL-medaljer: 2 guld, 5 sølv og 5 bronze (nr. 18)

Danske muligheder: Vi har en ganske stor trup, hvor der er rigtigt gode chancer for medaljer. Jeg vil sågar mene, at vi skulle være mere eller mindre sikre på mindst 1.

Danmarks profil: Lotte Friis

Største stjerne: Michael Phelps

Forklaring:
Svømning går sjovt nok ud på at svømme hurtigst. Alle discipliner undtagen marathonsvømning foregår i en 50m lang pool. Der er 6 forskellige typer af discipliner (udover marathonsvømningen). Indenfor de forskellige typer, er der forskellige distancer. Disse er:
Fristil. Reelt set må man fuldstændigt selv vælge, hvilken type svømmetag man vil bruge. Alle bruger dog crawl, da det går hurtigst. Dette er, hvor svømmeren fører armene rundt i nogenlunde cirkulære bevægelser, hvor en hånd ad gangen bruges til at skubbe svømmeren frem.
Rygcrawl. Dette er stort set det samme som crawl, dog med den forskel, at svømmeren svømmer med ryggen ned mod bunden.
Brøstsvømning. Svømmeteknisk foregår et brysttag ved at skubbe armene frem under vandet, og trække dem til sig ind under kroppen. Bensparket vil indtræffe når armene skubbes frem, og der sparkes væk fra kroppen.
Butterfly. Armene kastes frem samtidigt, henover vandoverfladen, og hænderne føres i vandet foran hovedet. Herefter trækkes armene ind under kroppen, hvorefter bevægelsen gentages.
Derudover er der også medley, der består af samtlige 4 typer i følgende rækkefølge: butterfly, rygcrawl, brøst og fri.
Ligeså er der 3 holdkapper for hvert køn. I 2 af dem svømmer alle 4 svømmere på holdet fristil. Når nr. 1 rammer pladen i enden af bassinet, må nr. 2 starte osv. Den tredje holdkap er en medleyholdkap, hvor hver svømmer skal svømme en type. Den første svømmer rygcrawl, den næste brøst, nr. 3 butterfly og nr. 4 fri. Samme regler gælder i forhold til skiftene.

De fleste dístancer (200m og derunder) starter ud med heats, hvor de 16 bedste går videre til semifinalerne. Her går de 8 bedste videre til finalen, hvor der svømmes om medaljer.
På distancerne over de 200m (Inklusive holdkapper) går de 8 bedste direkte fra heats videre til finalen.

Til sidst er der som nævnt marathonsvømning. Denne svømmes på åbent vand (i dette tilfælde søen Serpentine i Hyde Park). Her skal der svømmes 10 km i en massestart, hvor der i starten kan være stor kamp om positionerne.

Her er der tale om et enkelt løb. Det vil sige, at første svømmer i mål vinder.

Nr. 6. Carl Lewis

Medaljer: 9 guld og 1 sølv (1984-1996) Atletik (100m, 200m, 4x100m og længdespring)

Samlet pointtal: 62,4

Når der tales om USA’s største sportsmand nogensinde, vil en stor del utvivlsomt nævne Carl Lewis. Lewis startede sin karriere som 13-årig, hvor længdespring var i fokus. Allerede i en ung viste han således sit store talent, og han blev headhuntet af flere universiteter. Allerede samme år som han startede på University of
Houston viste han sig flot frem og da året var omme, var han nr. 5 i verden i længdespring. Det var også her han så småt begyndte at vise sit talent på de korte løbedistancer. Således kvalificerede han sig til OL i Moskva i både længdespring og til at være en del af det amerikanske hold på 4x100m. Da USA og mange andre lande valgte at boykotte OL, måtte Lewis dog udsætte sin debut. Året efter viste han virkelig sit store talent og forbedrede sin personlige rekord med næsten en halv meter til 8.62m ved de amerikanske mesterskaber. Det gjorde ham til den næstbedste længdespringer nogensinde, kun overgået af Bob Beamon. Ligeså kom han helt frem i spidsen i 100m med sin tid på 10.00. De næste år fortsatte fremgangene, frem for alt på længdespring, hvor han nærmede sig Bob Beamons ”uopnåelige” rekord mere og mere. Da han så også vandt 3 guldmedaljer ved VM 1983 (de første nogensinde) var der ingen tvivl. Lewis ville blive den store stjerne på hjemmebane året efter. Men det skulle ikke bare blive 3 guldmedaljer. Lewis ville også have 200m med, så han kunne tangere Jesse Owens’ rekord på 4 medaljer ved samme lege. Det hele startede meget godt. Lewis besejrede nemt modstanderne på 100m og vandt med hele 2/10 af et sekund foran landsmanden Sam Graddy. Dagen efter kvalificerede han sig sikkert til finalen i længdespring. Her blev det til en mindst lige så sikker sejr, med hele 30cm ned til nr. 2. På de 200m, en distance som Lewis ikke havde løbet så meget, blev det sågar til en olympisk rekord, da Lewis igen sikrede sig guldet ganske sikkert. Til sidst var han med til at sætte en ny verdensrekord på 4x100m. Lewis havde klaret det. I løbet af legene og tiden efter var han et af de helt store navne i USA, men berømtheden forsvandt hurtigt, på trods af, at han fortsatte med at dominere. De næste år fortsatte dominansen i længdespring, men på de 100m kom konkurrencen. Frem for alt kom det fra Canadieren Ben Johnson, der slog Lewis ved VM 1987. Det gjorde forventningerne til OL i Seoul gigantiske. Lewis ville igen vinde 4 guldmedaljer. Den drøm brast dog meget hurtigt, da Johnson slog ham på de 100m. Det troede man da i hvert fald. Dagen efter kom det nemlig frem, at Johnson var testet positiv for doping og han blev således diskvalificeret. I længdespringet fortsatte de fremragende resultater fra Lewis’ side hvilket medførte et guld. På de 200m gik det dog galt. Landsmanden Joe DeLoach slog ham i et yderst tæt løb, hvor forskellen kun var på 4/100. Endnu værre gik det på de 4x100m. I kvalifikationen så det perfekt ud, men ved sidste skifte gik det galt og USA blev diskvalificeret. De næste år var der ikke den store forandring, men ved VM 1991 skete det legendariske. Længdespringsfinalen her blev nemlig helt fantastisk. Det lykkedes nemlig for hele 2 springere at springe over 8.85. Lewis havde aldrig sprunget så langt (8.87), men alligevel havde han domineret disciplinen de næste mange år. Alligevel blev han slået af Mike Powell, der med hele 8.95 slog Beamons legendariske spring. Året efter lykkedes det dog for Lewis at slå Powell ved OL, dog kun med 3cm. Ligeså lykkedes det for USA at tage guldet tilbage på de 4x100m efter den store skuffelse i Seoul. Yderligere 4 år tog han igen guld i længdespring. Året efter sagde han stop.  

Guide: Brydning

Brydning

I OL siden: 1896 (dog ikke 1900)

Startdato: 5. august

Slutdato: 12. august

Antal medaljesæt: 18

Danske OL-medaljer: 2 sølv og 6 bronze (nr. 30)

Danske muligheder: Begge vores deltagere har en stor rutine og flere topplaceringer bag sig, men det bliver alligevel meget svært at være med helt fremme.

Danmarks profil: Mark O. Madsen

Største stjerne: Artur Taymazov (2 OL-guld og 1 sølv)

Forklaring:

I brydning skal man have modstanderne ned at ligge.
Der er 2 forskellige typer af brydning:
Græsk/Romers. Her må man kun bruge overkroppen og armene til at bryde modstanderen ned.
Fristil. Her må man bruge hele kroppen imod modstanderen.
Målet er at få bagsiden af modstanderens skuldre ned i måtten. Der kan dog også skaffes point på andre måder.
Der kæmpes i 3 perioder af 2 minutter. I fristil kan 3. periode dog godt forlænges, hvis det er nødvendigt for at finde en vinder.
Turneringen kører efter et knock out system. Det er dog ikke helt ens i alle vægtklasser. Dog er der det ens for alle, at brydere slået ud af finalisterne kommer med i en opsamlingsrunde, hvor de er med i kampen om bronzemedaljerne.

Nr. 7. Ray Ewry

Medaljer: 8 guld (1900-1908) Atletik (Stående højdespring, stående længdespring og stående trespring)

Samlet pointtal: 60

Tilbage i tiden endnu en gang. Havde man spurgt Ewrys forældre om Ray ville vinde en stor sportsbegivenhed som 26-årig, så havde de nok sagt nej. Ewry blev nemlig ramt af polio som 8-årig og det så derfor længe ud som om han aldrig ville komme til at gå igen. Ved hjælp af god træning endte han dog som en ufatteligt stærk atlet. Det viste han på universitetet i 1890’erne, hvor han var i spidsen for universitetets atletikhold og ligeså spillede football. De næste år fortsatte karrieren på højt niveau, hvor han ved siden af sporten arbejdede som mekaniker. År 1900 tog han så med den amerikanske trup til Paris, for at deltage ved OL. Her var han med i alle 3 discipliner indenfor stående spring (altså uden tilløb). I alle 3 discipliner blev det til store sejre i de fleste i kamp mod andre amerikanere. Efter disse imponerende resultater, fik han af franskmændene kælenavnet “Den menneskelige frø”. 4 år senere var turen betydeligt kortere. I St. Louis blev alle 9 medaljer i stående spring taget af amerikanere. Igen blev det til soleklare sejre. 2 år senere var han med ved de såkaldte mellemlege, hvor det blev til 2 gulmedaljer (de er dog ikke med i statistikken. Yderligere 2 år senere gik turen til London, hvor Ewrys efterhånden høje alder og en frisk ung græker ved navn Kostas Tsiklitiras gav hård kamp, frem for alt i højdespring. Ewry fik dog kæmpet sejren hjem. Derefter stoppede han sportskarrieren, men prøvede igen 4 år senere. Det lykkedes dog ikke for ham at vise det krævede niveau, så det blev ikke til mere for amerikaneren.

Nr. 8. Aladár Gerevich

Medaljer: 7 guld, 1 sølv og 2 bronze (1932-1960) Fægtning (Sabel og fleuret)

Samlet pointtal: 56

Tilbage til fægtningen. Gerevich startede med fægtningen i meget ung alder med sin far som sin træner. Det var dog ikke nok, så senere blev han trænet af en velrenomeret italiensk fægter. Da Gerevich var 20 år, tog han sin første individuelle medalje ved de nationale mesterskaber. Året efter fik han så sin internationale debut, da han var en del af det hold, der tog EM-guld i sabel. Året efter fik Gerevich så sin OL-debut, da han igen var en del af sabelholdet. Det blev godt nok til 3 nederlag, men han gjorde et solidt stykke arbejde og var således godt med til at tage OL-guldet. 3 år senere blev det til EM-guld individuelt. Gerevich var ved at blive en af de største. Med den medalje i hånden, fik han også chancen i den individuelle sabelkonkurrence ved OL i Berlin. I holdkonkurrencen tabte han 2 kampe, men det blev alligevel til en sikker guldmedalje. 2 nederlag blev det også til i finalepuljen i den individuelle konkurrence, men det var stadig nok til en bronzemedalje. Han var også med på det ungarske hold i fleuret, men her blev det kun til en 7. plads. Gerevich vandt ca. halvdelen af sine kampe. Derefter kom verdenskrigen, hvor Gerevich fik mulighed for at træne en hel del uden internationale konkurrencer. Han drog fordel af dette og var helt klar, da OL gik i gang i London. I holdkonkurrencen viste han sig godt nok ikke fra sin bedste side og tabte en del kampen, men tog guldet. I den individuelle konkurrence kom han derimod igennem med kun 1 nederlag og tog guldet sikkert. Igen deltog han også i holdkonkurrencen i fleuret og igen blev det ikke til medalje, men derimod en 5. plads. 4 år senere var han igen favorit i sabel. Det blev da også til endnu et holdguld efter en tæt kamp mod Italien. Guld blev det dog ikke til i den individuelle kamp. Pal Kovacs (se nr. 24) besejrede ham og tog guldet, mens Gerevich måtte nøjes med sølvet. Lidt fremskridt blev det dog til, da fleuretholdet, igen med Gerevich, tog bronze grundet en sikker sejr over Egypten. Det var stadig ikke slut, selvom Aladar begyndte at blive gammel. De fine individuelle resultater ved det ungarske mesterskaber fortsatte. Det gav ham endnu en OL-plads. Han tog af sted og repræsenterede det Ungarn, der absolut ikke havde fred. Urolighederne var dog ikke i vejen for det ungarske hold, der igen sikrede guldet i holdkonkurrencen. I den individuelle konkurrence kunne Gerevich dog ikke helt følge med, og han måtte således nøjes med en 5. plads. Efter OL, valgte han, i modsætning til mange andre ungarske atleter, at tage hjem til Ungarn. Her fortsatte karrieren. Op til legene i Rom fik han at vide, at han var for gammel. Han udfordrede dog hele det ungarske hold og slog dem alle en efter en. Helt så godt gik det dog ikke, da de kom til OL. Efter meget ustabil fægtning i de 2 første runder måtte Gerevich se til fra sidelinjen, da hans holdkammerater tog guldet i holdkonkurrencen. I den individuelle konkurrence var han kun en enkelt træffer fra finalerunden, men måtte se sig udslået i semifinalerunden. Siden hen fungerede han som træner og giftede sig med Erna Bogen, der selv havde taget bronze i fægtning ved OL i Los Angeles.

Guide: Vægtløftning

Vægtløftning

I OL siden: 1920 (dog også 1896 og 1904)

Startdato: 28. juli

Slutdato: 7. august

Antal medaljesæt: 15

Danske OL-medaljer: 1 guld og 2 sølv (nr. 38)

Danske muligheder: Ikke kvalificeret

Danmarks profil: --||--

Største stjerne: Ilya Ilin (1 OL-guld og 3 VM-guld)

Forklaring:

Helt simpelt går det ud på at løfte så stor en vægt som muligt.
Der skal løftes i 2 forskellige typer løft:
Træk. Her skal vægtstangen løftes fra gulvet op over hovedet i en bevægelse.
Stød. Her skal vægtstangen løftes i 2 faser. En fra gulvet til skuldrene og derefter op over hovedet.
Hver vægtløfter har 3 forsøg indenfor hver type. De vælger selv hvilken vægt de vil forsøge sig med.
Løftene bedømmes af 3 dommere, hvor mindst 2 skal godkende det, før det kan bruges.
Løfteren med den højeste kombinerede vægt (altså den tungeste vægt i hver type løft) vinder guldet. Skulle 2 have præcist samme resultat, så vinder løfteren med den mindste kropsvægt. Skulle også dette være lige, så vinder løfteren, der klarede vægten først. 

Nr. 9. Nikolai Andrianov

,

Medaljer: 7 guld, 5 sølv og 3 bronze (1972-1980) Gymnastik (All-round)

Samlet pointtal: 53
Tilbage til gymnastikken. Nikolay Andrianov blev født ind i en fattig familie og var i sin unge alder en uopdragen dreng, der pjækkede konstant fra skolen. Han blev dog tidligt interesseret i gymnastik, og som 12-årig overtalte en af hans venner ham til at starte med sporten. Han stoppede allerede en måned senere, men blev overtalt af sin træner til at fortsætte. 5 år senere blev han en del af Sovjets ungdomshold. Allerede året efter blev han en del af det voksne landshold, hvor han var reserve til VM. Året efter kom han dog til start ved EM og slog til med 6 medaljer, hvoraf 2 var af guld. De flotte resultater skaffede ham en plads til OL i München året efter. Her imponerede han med at blive bedste mand fra Sovjet med en 4. plads i mangekampen, hvormed han havde en stor rolle i at Sovjet fik sølv i holdkonkurrencen. Det blev dog også til individuelle medaljer, da han tog guldet i øvelser på gulv og bronze i spring over hest. 2 år senere tog han hele 6 medaljer ved VM, 1 af dem af guld. Derfor var der ikke nogen tvivl om, at Andrianov skulle være i spidsen for det sovjetiske gymnastikhold, når de skulle kæmpe om OL-medaljerne i Canada. Det hele endte med stort set at være Japan mod Andrianov. Mangekampen trak han sig sejrende fra med ganske stor marginal ned til Sawao Kato. Det var dog ikke nok til at forhindre japanerne i at tage holdguldet. I de forskellige enkelte redskaber havde han kvalificeret sig i alle undtagen reck. Dermed kunne han smide flere medaljer oveni samlingen. Det blev til guldmedaljer i øvelse på gulv, spring over hest og ringe. Ligeså tog han sølv i barre og bronze i bensving. De næste år fortsatte de flotte resultater, men han var ved at blive gammel (i forhold til gymnastik) og han besluttede derfor, at karrieren skulle ende efter OL på hjemmebane, hvor andre så ud til at være ved at overtage. Her fik han æren af at afsige den olympiske ed og var en del af den sovjetiske dominans, der dog blev hjulpet godt på vej af boykottet af legene fra bl.a. Japan. Først blev det til sølv i mangekampen til Andrianov. Kun Aleksandr Dityatin (se nr. 58) overgik ham. Det blev da også til et klart guld i holdkonkurrencen. Udover disse 2 medaljer tog Andrianov guld i spring over hest, sølv i øvelser på gulv og bronze i reck. Det kunne dog være blevet til endnu mere, hvis det ikke havde været for reglen med max 2 pr. land i finalerne, da han blev nr. 3 i kvalifikationen til både barre og ringe. Det blev det dog ikke til, men Nikolai Andrianov kunne dog alligevel se tilbage på sin gymnastikkarriere med stolthed. Efter at have afsluttet karrieren brugte han en del tid som træner og var ligeså i en periode formand for Sovjets Gymnastikunion.

Guide: Vandpolo

Vandpolo

I OL siden: 1900

Startdato: 29. juli

Slutdato: 12. august

Antal medaljesæt: 2

Danske OL-medaljer: 0

Danske muligheder: Ikke kvalificeret

Danmarks profil: --||--

Største stjerne: Tamás Kásás (3 OL-guld)

Forklaring:

Der spilles med hold af 7 mand i vandet. Spillet går ud på at score så mange mål på modstanderne og få så få mål ind. Hvert hold må max spille med bolden 30 sekunder ad gangen. Ellers skal modstanderne have bolden. Der spilles 4 perioder af 8 minutter.
Turneringen starter med gruppespil, hvor herrerne er i 2 grupper af 6 hold og kvinderne er i 2 grupper af 4 hold. De 4 bedste i hver gruppe går videre til kvartfinalerne, hvorefter der spilles i knock out frem imod finalen.

Nr. 10. Hubert Van Innis

Medaljer: 6 guld og 3 sølv (1900-1920) Bueskydning (Diverse)

Samlet pointtal: 50,7
På trods af, at Van Innis med sine 9 medaljer hører til yderst højt oppe på medaljeranglisterne, er det desværre mildt sagt begrænset, hvad der er at finde om ham. Han fik sin OL-debut i Paris, hvor han deltog i 5 discipliner. I 2 af dem blev det til guld, mens 2 andre gav sølv og det blev til en 4. plads i den sidste. Først 20 år senere var han tilbage, da OL foregik på hjemmebane i Antwerpen. Her deltog han i 6 discipliner og tog medaljer i samtlige, 4 af guld og 2 af sølv. 2 af guldmedaljerne var i individuelle konkurrencer, hvor Van Innis var suverænt bedst.

Guide: Volleyball

Volleyball

I OL siden: 1964

Startdato: 28. juli

Slutdato: 12. august

Antal medaljesæt: 2

Danske OL-medaljer: 0

Danske muligheder: Vi er ikke kvalificeret

Danmarks profil: --||--

Største stjerne: Giba (1 OL-guld og 1 sølv)

Forklaring:

Der spilles 6 mod 6. En bold skal slås ned i jorden på modstanderens side indenfor banen. Man må max røre ved bolden 3 gange før den skal ryge over nettet. Der spilles bedst ud af 5 sæt, hvor de 2 første er til 25. Hvis en kamp skulle ryge ud i 5. sæt, spilles der her til 15.
Turneringen starter med et gruppespil, hvor holdene deles of i 2 grupper af 6 hold, hvor de 4 bedste i hver gruppe går videre. Herefter er der tale om knock out, startende med kvartfinaler. 

Nr. 11. Carl Osburn

Medaljer: 5 guld, 4 sølv og 2 bronze (1912-1920) Skydning (Diverse riffel)

Samlet pointtal: 50,7

Vi tager lige endnu et smut langt tilbage i tiden. Ligesom de fleste andre OL-skytter tilbage i tiden, startede Carl Osburn indenfor militæret. Her blev han færdig på flådeakademiet 1906. Det var også her han begyndte med sportsskytte. De næste år var han på nogle forskellige flådefartøjer, men fik lov til at tage fri for at tage til Stockholm og konkurrere ved OL. Det var en yderst god beslutning, da han kom hjem med 4 medaljer, heraf en af guld (holdkonkurrencen med militærriffel). Derudover blev det til sølv i 2 andre discipliner indenfor militærriffel samt et bronze indenfor en anden riffeltype. Under 1. verdenskrigen var Osburn hovedsaligt stationeret på præsidentens yacht, USS Mayflower. I løbet af denne tid blev han flere gange forfremmet. Da krigen så sluttede fortsatte skyttekarrieren. Han tog således til Antwerpen for at deltage i 8 discipliner. Det blev til 6 medaljer. 4 af dem var indenfor militærriffel, 3 af dem var af guld og 1 af sølv. Derudover var det et guld indenfor fri riffel og et bronze indenfor løbende mål. De næste år var han tilbage i flåden for så at komme tilbage til Europa for at tage sin sidste OL-medalje, nemlig sølv i fri riffel liggende. 

Guide: Triatlon

Triatlon

I OL siden: 2000

Startdato: 4. august

Slutdato: 7. august

Antal medaljesæt: 2

Danske OL-medaljer: 0

Danske muligheder: Vi har 2 kvinder med til London. Helle Frederiksen er nok vores bedste bud, men selvom hun hører til blandt de hurtigste svømmere, bliver det meget svært at være med helt fremme over det lange løb.

Danmarks profil: Helle Frederiksen

Største stjerne: Simon Whitfield (1 OL-guld og 1 bronze)

Forklaring:
Triatlon er et løb fordelt over 3 forskellige ”discipliner”.
Først svømmes der 1500m. Derefter skiftes der over til cykling, hvor der cykles 40km og til sidst løbes der 10km. Først i mål vinder guldet.

Nr. 12. Sawao Kato

Medaljer: 8 guld, 3 sølv og 1 bronze (1968-1976) Gymnastik (All-round)

Samlet pointtal: 50

Tilbage til gymnastik. Sawao Kato startede sin gymnastiksatsning i High school efter at have udøvet mange forskellige sportsgrene i en ung alder. Hans olympiske debut kom i Mexico City, hvor han allerede sås som en stærk guldkandidat. Det viste han sig også at være, da han med en 1. plads i mangekampen var det dominerende japanske holds bedste mand. Det blev selvfølgelig også til en sikker sejr i holdkonkurrencen. Ligeså tog han guld i øvelser på gulv og bronze i ringene. 4 år senere var dominansen endnu større. Hvor Mikhail Voronin havde klemt sig ind på 2. pladsen i mangekampen i Mexico, tog japanerne sig af hele podiet i München og det var selvfølgelig med Kato i spidsen. Det betød selvfølgelig endnu en gang, at japanerne tog en klar sejr i holdkonkurrencen. Ligeså blev det til guld i barre og sølv i bensving og reck. Holdguldet blev forsvaret 4 år senere, men denne gang måtte Kato se sig overgået af Nikolay Andrianov i mangekampen. Ligeså blev det kun til yderligere 1 medalje, nemlig guld i barre, hvor lige præcis Andrianov blev besejret. 

Guide: Trampolin

Trampolin

I OL siden: 2000

Startdato: 3. august

Slutdato: 4. august

Antal medaljesæt: 2

Danske OL-medaljer: 0

Danske muligheder: Vi har Peter Jensen med. Han har tidligere været en del af den absolutte top men har absolut ikke samme niveau længere. En finaleplads er dog absolut realistisk.

Danmarks profil: Peter Jensen

Største stjerne: He Wenna (1 OL-guld og 4 VM-guld)

Forklaring:

Helt simpelt går det ud på at lave en række øvelser på trampolin. Når man har fået højde på sine spring, får man 10 spring til at vise, hvad man kan. Den samlede øvelse bedømmes af 11 dommere ud fra sværhedsgrad, udførelse og tid i luften.
Der startes med en kvalifikation, hvor samtlige gennemfører 2 runder. I den første skal der frem for alt fokuseres på udførelsen af nogle lettere spring, mens der ikke er nogen begrænsninger i den anden. De 8 bedste samlet over de 2 runder går videre til finalen, hvor den står på en enkelt runde uden begrænsninger. Den bedste score her vinder.

Nr. 13. Jenny Thompson

Medaljer: 8 guld, 3 sølv og 1 bronze (1992-2004) Svømning (Fristil og holdkapper)

Samlet pointtal: 50

Vi fortsætter med svømningen, men denne gang til en, der på trods af denne placering oftest har skuffet ved OL. Hun begyndte at svømme som 7-årig. Som 14-årig fik hun sin internationale debut, da hun deltog ved de Pan-amerikansk lege. Det blev et stort gennembrud, da hun vandt guld i 50m fri og sølv på den dobbelte distance. Ligeså var hun med til at vinde guld i 4x100m fri. 4 år senere var hun også med til at vinde guld på samme distance ved VM. Da var hun på sit højeste og året efter tog hun til Barcelona for at deltage ved OL med verdensrekord på 50 og 100m fri i bagagen. Det kunne hun dog absolut ikke bruge til noget ved OL. På de 50m blev det til en skuffende 5. plads. På den dobbelte distance gik det noget bedre, da det blev til sølv. Hvis dopingreglerne havde været lidt fastere, kunne det meget vel være blevet til guld, da 9 kinesiske svømmere kort efter blev taget for brug af steroider. Guldvinderen var kineser. Hun fik dog 2 guldmedaljer, nemlig i 4x100m fri og medley. 4 år senere måtte hun nøjes med de 3 holdkapper, alle 3 med guld til følge. 4 år senere kvalificerede hun sig igen til 100m fri og også 100m butterfly. I sidstnævnte blev det dog kun til en 5. plads, men på 100m fri lykkedes det dog for hende at komme ind på bronzepladsen. Efter OL besluttede hun sig for at stoppe karrieren, men efter at have oplevet terrorangrebet på World Trade Center besluttede hun sig for at gå igang med det igen. Hun kom hurtigt tilbage i form og allerede 2002 skabte hun fine resultater. Det blev endnu bedre og hun kvalificerede sig til 4 discipliner ved OL i Athen. I de individuelle discipliner, 50m fri og 100m butterfly, blev det dog endnu engang ikke godt nok til at tage medalje, men derimod henholdsvis 7. og 5. plads. På de korte holdkapper blev det dog til de 2 sidste medaljer, dog af sølv.

Guide: Tennis

Tennis

I OL siden: 1984 (Også 1896-1924 og demonstration 1968)

Startdato: 28. juli

Slutdato: 5. august

Antal medaljesæt: 5

Danske OL-medaljer: 1 sølv (nr. 25)

Danske muligheder: Caroline Wozniacki er vores eneste deltager. Hun har dog gang i en dårlig sæson, men skulle hun finde sit topniveau frem igen, så er hun blandt medaljekandidaterne

Danmarks profil: Caroline Wozniacki

Største stjerne: Roger Federer (1 OL-guld)

Forklaring:

Målet er at få bolden over på modstanderens side af nettet indenfor banen. Der spilles med et noget specielt scoresystem. For at få et point (et game), skal man vinde mindst 4 bolde, hvor scoren hedder 15, 30, 40 og derefter point. Dette skal dog ske med en forskel på 2. Skulle det komme til 40-40 skal man således vinde 2 bolde i træk, for at tage pointet. Samme spiller server i et helt game. Der spilles bedst ud af 3 sæt i 4 ud af 5 discipliner. Kun herresingle spiller bedst ud af 5. I hvert sæt spilles der til 6. Skulle det dog blive til 6-6, spilles der tie-break, hvor spillerne skiftes med at serve (2 gange ad gangen). Her spilles der til 7 (hvor hver bold giver point), dog med 2 points forspring. Vinderen af dette vinder sættet. Der bruges dog ikke tie-break i sidste sæt af kampene. I alle discipliner undtagen Mixed double fortsættes der som i et normalt sæt indtil en spiller har 2 games forspring. I mixed double spilles der et såkaldt match tie-break, hvor der spilles som i et tie-break, dog til 10 i stedet for 7.
Turneringen spilles efter et normalt knock out format. I single er der 16 seedede spillere, i herre- og damedouble er der 8 seedede par og i mixed double er der 4. De placeres, så de møder hinanden så sent som muligt, således at nr. 1 først kan møde nr. 2 i en finale.

Se et indslag om herrernes semifinale ved Beijing-OL: