Jeg har taget et kig på samtlige danske deltagere og vurderet deres chancer for en OL-medalje.
OBS: Disse vurderinger er skrevet i løbet af de seneste 2½ ugers tid. Det betyder, at visse ikke er helt opdateret med alle nylige resultater, ligesom min viden om visse sportsgrene ikke er videre god. Derfor er der indenfor nogle sportsgrene en stor usikkerhed om hvor vidt den helt passer.
Atletik:
Sara Slott Petersen, 400 m hæk *½:
Sara Slott har tidligere i år vist suveræn form og slog sin danske rekord ved 2 stævner i træk. En uges sygdom betød dog, at hun i juni blev sat lidt tilbage. Hun skulle dog være ved at være tilbage i topform og vi kan dermed godt forvente, at hun løber op til sit absolut bedste. Det er dog med al sandsynlighed ikke nok til at komme med i finalen, men en semifinaleplads er absolut ikke udenfor rækkevidde.
Andreas Bube, 800 m løb **:
Andreas Bube er nok vores absolut største atletikstjerne. EM-sølvvinderen viser yderst solid form, men har flere gange været uheldig med vejret, hvorfor hans personlige rekord fra starten af sæsonen (1:44.99) ikke er blevet forbedret yderligere. Det kan dog absolut komme i en semifinale med de hurtige afrikanere. Skulle det ske og er han en smule heldig, kan det være nok til en finaleplads, hvor han dog nok ikke kan følge med Rudisha og co.
Jessica Draskau-Petersson, maraton *:
For et år siden vidste kun de færreste danskere hvem Jessica er. Den tidligere duatlet, der deltager for Danmark for hendes fars skyld, lykkedes ved London Marathon at fyre en flot tid af på 2:34.56. Det store mål for hende må være at forbedre denne tid og måske sikre sig en placering i top 20 eller måske sågar top 15.
Jesper Faurschou, maraton ½:
Der er ingen tvivl om, at marathon hos herrerne domineres af de afrikanske nationer. Derfor vil det blive ufatteligt svært for Faurschou at lave noget topresultat. Målet må derfor være at klare sin personlige rekord. En sådan tid vil kunne give en fornuftig placering i midten af feltet (omkring de 20), hvilket må være et andet mål.
Caroline Bonde Holm, stangspring *:
Caroline kommer nok til at få det meget svært. Udenfor har hun ikke formået at nå de samme højder som indendørs, hvor hun har klaret OL-kravet (4.50). De 4.40 hun har klaret udendørs vil med al sandsynlighed ikke være nok til noget nær en finaleplads. Derimod må hun nok kæmpe for overhovedet at få et resultat. Hver person hun formår at slå, er en sejr.
Kim Juhl Christensen, Kuglestød *½:
Kim Juhl lykkedes i sidste øjeblik med at kvalificere sig til OL i hvad der den seneste tid har været en af landets absolut stærkeste atletikdiscipliner. De 20.02 han stødte ved Diamond League var ved sidste års VM præcis samme længde som sidste mand til finalen. Altså kan vi håbe på en finaleplads til Kim, men det vil dog med stor sandsynlighed kræve yderlige 10-15 cm for at han skal føle sig nogenlunde sikker på dette. En medalje skal han dog se langt efter.
Badminton:
Peter Gade, herresingle **:
Gade er god når han er i form. Desværre har han ikke vist den form i et halvt år, delvist pga. en skade. Skulle han formå at finde formen frem igen her til OL, så er han en stærk kandidat til en bronzemedalje. Med den form han har vist de seneste måneder, kan han dog desværre også ryge ud i gruppespillet.
Jan Ø. Jørgensen, herresingle **½:
Jan har i løbet af det seneste stykke tid slået flere af de klare medaljekandidater, deriblandt Lin Dan, der ser ud som det bedste bud på en guldmedalje. Andre gange er han dog også blevet slået af spillere han absolut burde slå. Derfor kan han reelt set være med, hvor det er sjovt, men ligesom Gade, kan han også blive slået ud tidligt.
Tine Baun, damesingle **:
Tine ligger nr. 7 i verden, men har en række topresultater bag sig. Ligeså har hun indenfor den seneste sæson slået 2 af de 3 kinesere, der ser ud som favoritter til medaljerne. Alligevel har hun haft det meget svært i det lange løb. Det kan også blive problematisk for hende ved OL.
Mathias Boe og Carsten Mogensen, herredouble ****:
Danmarks herredouble har en række topresultater bag sig og ligger også nr. 3 på verdensranglisten. Tidligere har der være store problemer med bundniveauet, hvilket kunne betyde, at de den ene dag spillede absolut verdensklasse for så at tabe mod et B-par dagen efter. Det tyder dog på, at de har forbedret sig ganske betydeligt på dette punkt. At anse dem som guldfavoritter er nok forkert, da der i hvert fald er ét par, der ser ud til at blive for svært, men danskerne hører absolut til blandt de stærkeste bud på en medalje.
Chrisinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl, damedouble **:
Den danske damedouble har på sine bedste dage slået de bedste, men oftest har de blot været på et jævnt niveau lidt under den absolutte top. Deres mixed doubles har da også den absolutte fokus, hvilket betyder at de muligvis risikerer at måtte spare sig lidt i damekampene. Helt sikkert er det i hvert fald, at de begge er klar over, at de har de bedste chancer i mixed.
Joachim Fischer og Christinna Pedersen, mixeddouble ****:
Sammen med herredoublen er parret med Fischer og Pedersen helt klart dansk badmintons største medaljehåb og de er nok den største guldchance. De har nemlig en pæn række af resultater i den absolutte top og har flere gange slået de absolut bedste par. Derfor må de absolut nævnes som en af favoritterne til medaljerne og en af de stærke kandidater til guldet. Dog kan den manglende olympiske erfaring samt det, at Pedersen også deltager i damedouble komme i vejen.
Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl, mixeddouble ***:
Lidt mere rutinerede end det forrige par, er dette. Thomas Laybourn har flere verdensmesterskaber bag sig og har de seneste år været garant for topresultater. Dog har han være ret så skadesplaget det seneste 1½ år. Det ser dog ud til, at parret den seneste tid har været ved at finde det gode spil frem. Dog har stabiliteten manglet lidt. Skulle de kunne finde dette frem i London, så er medaljerne ikke langt væk.
Boksning:
Dennis Ceylan, bantamvægt *½:
Ceylan mener selv, at han ved OL kan slå alle. Det skal Jeg ærligt sige, at Jeg personligt ikke tror videre meget på. Godt nok har han bokset lige op mod storfavoritten Luke Campbell, men han har ikke vist det store ved de store stævner. Hver runde må være en sejr.
Bordtennis:
Michael Maze, herresingle ***:
Vi ved, at Maze kan spille op til de absolut bedste bordtennisspillere. Dog har han været igennem en masse problemer med skader. Han har så småt begyndt at vise, at han kan skabe resultater igen, men om er klar til at være med i det lange spil er nok desværre tvivlsomt. Har han dog formået at ramme topformen, er medaljerne dog absolut ikke urealistiskt langt væk.
Mie Skov, damesingle *:
En af de store overraskelser for mange i den danske OL-trup er Mie Skov, der igennem solidt spil i den europæiske kvalifikationsturnering formåede at spille sig til London. Her vil hun dog helt sikkert få det meget svært og hver eneste sejr må anses som et mål i sig selv.
Allan Bentsen, herresingle *½:
Allan hører til blandt de absolut ældste i den danske trup. Den erfarne bordtennisspiller var ligesom Skov en ganske stor overraskelse, og han må nok også være i samme situation som Mie. Bare det at gå videre vil være en sejr. Der kan dog ikke være nogen som helst tvivl om, at han vil give sig 100%, da han har sagt, at sæsonen bliver hans sidste.
Brydning:
Håkan Nyblom, græsk-romersk (55 kg) **½:
Nyblom deltager ved sine lege nr. 2 (var med 2004) og har flere flotte resultater. Det ligger dog en række år tilbage. Han imponerede dog i kvalifikationen og gjorde det også godt ved for-OL, hvor det blev til bronze. Det er dog ikke nok til, at Jeg tror, at vi får ham at se allerforrest i medaljekampen. Han kan dog overraske.
Mark O. Madsen, græsk-romersk (74 kg) **:
Da Mark tog til OL i Beijing var det som et stort dansk medaljehåb. Det lykkedes ikke da. Sandsynligheden er nok stor for, at det heller ikke i år bliver til en medalje til bryderen. I kvalifikationen var Mark sikkerheden selv igennem kvalifikationen frem til finalen, hvor han dog tabte. Derfor kan vi godt håbe, at han kommer en runde eller 2 frem, men Jeg vil blive ganske overrasket, hvis han er fremme i finalen.
Bueskydning:
Kvindeholdet (Carina Christiansen, Maja Jager og Louise Laursen) *½:
Mens Carina
Carina Christiansen, hold og individuelt **½
Carina kan på sine bedste dage skyde fremragende serier af. Således kan hun, hvis hun virkelig rammer dagen helt perfekt, være med i kampen om medaljerne. Dette viste hun i høj grad ved EM, hvor hun blev nr. 4. Værd at bemærke er det dog, at der udenfor Europa er en lang række medaljekandidater, Derfor skal Christiansen skyde op til sit absolut bedste i hver eneste kamp, for at vi får hende at se i kampen om medaljerne.
Maja Jager, hold og individuelt *½:
Maja Jager skal virkelig ramme dagen for at gå særligt langt. På trods af, at hun til tider har vist stærke takter, må hver eneste runde må således blive en sejr for hende.
Louise Laursen, hold og individuelt *:
Det samme som for Jager.
Cykling:
Annika Langvad, Mountainbike *½:
Annika er utvivlsomt et af dansk kvindecyklings få lyspunkter. Den tidligere Verdensmester i Mountainbike marathon skal vi dog ikke regne med at se helt forrest i feltet på denne distance. Hun har dog enkelte gode resultater på OL-disciplinen.
Morten Therkildsen, BMX *½:
Morten tog den absolut sidste plads videre fra VM i BMX, hvor han slet ikke var lige så imponerende som på hjemmebane sidste år. Der er uendeligt langt op til de absolut største stjerner, men i en sport, hvor held også har en ganske stor rolle, kan han måske kæmpe sig frem til et godt resultat. Dog må han nok køre med tanken om, at hver eneste rytter han slår, er en sejr.
4km holdforfølgelsesløb (Lasse Norman Hansen, Rasmus Quaade, Casper Folsach og Michael Mørkøv) **½:
Holdforfølgelsesløbsholdet lignede frem til starten af måneden en gangske stærk medaljekandidat. Da Alex Rasmussen fik karantæne, er denne dog formindsket betydeligt. Et sådant hold er ikke stærkere end sit svageste led, og her må unge Casper Folsach siges at være en tand under Lasse Norman. Der er dog stadig tale om et super kompetent hold, der meget vel kan være med i top 6 og med en pæn portion held sågar kan være med i medaljekampen.
Lasse Norman Hansen, Bane - 4km holdforfølgelsesløb og omnium ***½:
Unge Lasse Norman har de sidste 2 år vist, at han har stort talent for omniumdisciplinen. Med de 3 enkeltstarter som sin force hører Lasse til blandt dem, der på en god dag kan tage medalje. Dette viste han ved VM, hvor det blev til en stor overraskelse, da han tog bronze. Feltet i omnium er dog ekstremt tæt, så det er virkelig svært at forudsige, hvilken placering det bliver til. På en god dag kommer han på podiet, men på en dårlig dag er han nr. 14.
Lars Bak, Landevej - linjeløb og enkeltstart **:
Lars Bak har før vist, at han er en skarp mand, når han sidder med i et udbrud. Det skulle dog være hans eneste egentlige chance for en medalje. Skulle der blive kørt hårdt på Box Hill, risikerer han at skulle sidde og passe på Matti Breschel, men et udbrud er en mulighed for ham. I enkeltstarten skal han absolut ikke regne med noget stort resultat. Skulle han ramme dagen er en top 25 realistisk.
Jakob Fuglsang, Landevej - linjeløb og enkeltstart **:
Fuglsangs job vil nok være at prøve på at gøre Box Hill så hård som muligt for de tunge sprintere. Derfor forestiller Jeg mig, at han enten kommer i udbrud eller skal arbejde på at skabe et dræbende tempo. Skulle han ramme et udbrud der kommer hele vejen, vil det dog være nødvendigt at køre fra dem, da han sandsynligvis vil være en af de langsommste. På enkeltstarten viste han ved sidste års VM, at han kan køre en god placering hjem, da han blev nr. 10 i København. Et lignende resultat er absolut ikke umuligt, men noget større bliver det næppe til.
Matti Breschel, Landevej – linjeløb ***:
Herrernes linjeløb virker meget uforudsigeligt. Ud fra profilen minder det om en rute, der lugter af massespurt. Mange udtalelser fra ryttere samt de forskellige landes udtagelser til løbet tyder dog på, at det lige så godt kan blive et yderst hårdt løb, hvor max 10 mand kommer samlet i mål. Skulle førstnævnte være resultatet, skal Matti være mere end tilfreds med en top 10 placering, men skulle det blive et hårdt løb, virker det som en mulighed med et absolut topresultat, måske sågar en medalje.
Nicki Sørensen, Landevej – linjeløb *½:
Nicki Sørensens mulighed er ligeså et lille udbrud. Det kan dog meget vel ende med, at den rutinerede dansker kommer til at arbejde stenhårdt for at skabe et løb som Breschel vil have det, enten via udbrud eller arbejde.
Håndbold:
Herrelandsholdet (Niklas Landin, Marcus Cleverly, Thomas Mogensen, Rasmus Lauge Schmidt, Nikolaj Markussen, Anders Eggert, Bo Spellerberg, Michael V. Knudsen, Lasse Svan Hansen, Hans Lindberg, René Toft Hansen, Kasper Søndergaard, Mikkel Hansen, Kasper Nielsen) ****½:
De danske håndboldherrer hører utvivlsomt til blandt de største favoritter. Kun Frankrig kan vurderes som større favoritter. Danmark har det dog til tider med at spille under niveau, når forventningerne er i top. Spillermaterialet og samarbejdet bør dog være nok til en medalje.
Damelandsholdet: (Karin Mortensen, Christina Pedersen, Ann Grete Nørgaard, Berit Kristensen, Camilla Dalby,Christina Krogshede, Line Jørgensen, Louise Burgaard, Louise Svalastog Spellerberg, Mette Melgaard, Pernille Holst Larsen, Rikke Skov, Susan Thorsgaard, Trine Troelsen) ***:
Håndboldpigerne viste meget fint ved VM i Brasilien, at de kan være med, hvor det er rigtigt sjovt, når det går godt. Det virker desuden som, at det efter Norge er meget tæt i kampen om de resterende medaljer. Danmark er dog havnet i noget nær en mareridtspulje, hvor alle 6 hold har en chance for at gå videre til kvartfinalerne. Derfor kan det ligeså ende med, at pigerne bliver slået ud allerede i gruppespillet.
Kajak:
Henriette Engel Hansen, K1 500 m ***:
Henriette Engel har tidligere i år vist meget fine takter frem imod OL. Det gjorde hende da også til en af de først udtagne danskere i OL-truppen. Det er bevet til et par podieplaceringer ved World Cup, hvilket viser, at hun har et imponerende topniveau. Dog er K1 yderst stærkt besat, hvilket betyder, at det for hende ligeså kan ende med en 6. plads.
K4 1000m (Kim Wraae, René Holten Poulsen, Emil Stær og Kasper Bleibach) ***½:
Den danske K4'er startede mere eller mindre bare som et forsøg, men er sidenhen blevet vores bedste medaljehåb i kajak. De 4 kajakroere har været ekstremt solide i deres samarbejde og har flere topplaceringer i denne sæson, bl.a. guld ved EM. Skulle de kunne fortsætte med dette og holde igennem det hårde program (da de jo alle har deres egne distancer at tænke på), så virker det absolut som en potentiel medalje.
Kim Wraae og Emil Stær, K2 1000m **:
K2eren med vores fanebærer, Kim Wraae, kan desværre ikke ses som et af de bedste bud på at forsvare de danske medaljer fra Beijing. Resultaterne fra K2'eren har været mangelfunde, så det kan meget vel være for meget at håbe på et topresultat derfra. En finaleplads er dog indenfor rækkevidde.
René Holten Poulsen, K1 1000m ***½:
Ved VM sidste år skuffede René stort, men sidenhen har sølvvinderen fra Beijing-OL vist stærke takter og således slået hele verdenseliten ved flere store stævner. Det er bl.a. blevet til en World Cup sejr, hvor en stor del af medaljekandidaterne på distancen deltog. Derfor virker en medalje som et yderst fornuftigt mål for Holten. Der er dog benhård konkurrence med 5-6 andre stærke medaljekandidater, så en betydeligt mere sekundær placering kan det også sagtens blive til.
Kasper Bleibach, K1 200m *½:
Det var noget overraskende, da man valgte at udtage Bleibach frem for Jimmy Boyesen. Mindst lige så overraskende vil det være, hvis Bleibach formår at tage en medalje. En finaleplads er ligeså nok lidt udenfor rækkevidde, men et sted lige omkring en 10. plads virker som et realistisk bud.
Ridning:
Dressurhold (Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein, Anne van Olst og Anna Kasprzak) ***½:
Danmark er forsvarende bronzevindere i holdkonkurrencen og det kan absolut ikke afvises, at vi ender deroppe igen. Både Prinsesse Nathalie og Anne van Olst har været yderst stabile i tiden op til legene med flere flotte resultater. De andre danske ryttere har ligeså været fornuftigt med. Det tyske hold er det dog for optimistisk at tro på, at vi slår, men de hold der ligger lige under, er der chance for at slå..
Anna Kasprzak, dressur*½:
Anna er dansk dressurs fremtidshåb. Hun var ved det store ridestævne Aachen World Festival, med fremme i flere konkkurencer. Det er dog stadig for meget at forvente, at hun kommer til at høre med i toppen i London. Skulle det gå helt perfekt, så kan hun være med blandt de 18 i finalen, men det virker lige lovligt optimistisk.
Anne van Olst, dressur **:
Anne er en yderst solid rytter, som jævnligt er med ganske langt oppe i pladserne. En medalje skal vi nok ikke forvente, men det virker meget realistisk for Anne at være blandt de 18 der tager sig til finalen og dermed kan kæmpe med om medaljerne. Kan hun få det til at virke helt perfekt, kan vi nok regne med, at hun kommer ind omkring en 10. plads. London-OL er i øvrigt hendes femte, så erfaren er hun i højeste grad.
Lisbet Seierskilde Pedersen, dressur*:
Nr. 14 fra EM har muligheden for at i fremtiden skabe flotte resultater. Hun kan dog meget vel være den svageste danske rytter i det danske hold. Det betyder dog absolut ikke, at hendes niveau er lavt. Ligesom for de andre 3 er det ikke umuligt med en plads blandt de 18 bedste, men det kan dog også meget vel ende med, at hun ryger en tand udenfor.
Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein, dressur **½:
Prinsesse Nathalie er nok vores bedste bud på en individuel ridemedalje. På en god dag kan hun således sammen med sin hest Digby gennemføre nogle meget fine runder, der kan skaffe hende en plads højt oppe på listen. Dog ser det meget svært ud, da der er en lang række ryttere der må rangeres højere end hende..
Roning:
Jacob Barsøe, Morten Jørgensen, Kasper Winther Jørgensen og Eskild Ebbesen, LM4- (letvægtsfirer) ****:
Guldfireren ser igen i år ud til at have gode chancer for at være med i kampen om guldet. Det kan dog blive svært at være helt i front, da der er flere yderst stærke hold. De seneste world Cups har dog vist gode resultater fra Ebbesen og co. Bl.a. en sejr og en 3. plads. En finaleplads må føles sikker, men helt hvor langt de går der, er så spørgsmålet.
Mads Rasmussen og Rasmus Quist, LM2x (letvægtsherrerdobbeltsculler) ***:
De forsvarende bronzevindere fra Beijing hører ikke ligefrem til blandt guldfavoritterne, men en medaljechance eksisterer absolut for de 2. Det viste de bl.a. med en 3. plads ved en World Cup tidligere på året. De har erfaringen, så hvis styrken også er der på dagen, så skal de nok være med, hvor det er sjovt.
Juliane Elander Rasmussen og Anne Lolk, LW2x (letvægtsdamedobbeltsculler) **½:
Den danske letvægtsdamedobbeltsculler med rutinerede Juliane Elander og nyligt omskolede Anne Lolk (tidligere kajakroer) virker som et fornuftigt bud på en fin placering. De har flere fornuftige placeringer ved World Cup, bl.a. en 2. plads. Det betyder dog ikke, at vi skal regne med at have dem helt deroppe i kampen om medaljerne. En finaleplads må være det klare mål.
Henrik Stephansen, M1x (Herresinglesculler) *½:
Henrik er normalt verdens bedste. Det er dog i letvægtssinglesculler. I den tunge disciplin er han slet ikke lige så godt med. Det var da også på en af de sidste pladser, han kom med til London. Derfor må målet være, at komme med i C-finalen eller hvis det blive helt perfekt, en B-finale.
Fie Udby Erichsen, W1x (Damesingelsculler) **:
Fie blev så sent som sidste år nr. 4 ved EM. Hun har da også nogle nogle fornuftige placeringer ved World Cups. Alligevel skulle hun også bruge det allersidste kvalifikationsstævne for at tage en OL-plads. Målet må nok være en B-finale, men hvis alt går helt perfekt, kan hun måske tage en af de sidste pladser i A-finalen.
Skydning:
Anders Golding, skeetskydning **½:
Anders Golding var også med i Beijing, hvor det dog blev et noget sekundært resultat (25). Sidenhen har han været stabil i World Cup sammenhæng, dog sjældent med helt i top. Det er nok også lidt for meget at forvente nogen medalje fra ham, men hvis han rammer dagen er en finale en mulighed.
Jesper Hansen, skeetskydning *½:
Jesper er rangeret som nr. 9 i verden og har 2 top 3 placeringer ved World Cups indenfor de seneste 3 år. Der skal dog nok stadig en overraskelse til for at det skulle kunne blive til en plads deroppe. En finaleplads kan det absolut blive til, men det kan også sagtens blive til en placering som nr. 17.
Stine Andersen, 10 m riffel *½:
Andersen har flere gange været lige udenfor finalen ved World Cups. Derfor er det nok ikke så realistisk, at vi får hende med i medaljekampen. Med lidt held, kan det dog måske blive nok til en plads i finalen, men så skal hun virkelig ramme dagen.
Stine Nielsen, 10 m og 50 m riffel **:
Stine er vores største talent og kan nok forventes at tage flotte resultater i fremtiden. Chancerne er der da også for at hun klarer det flot i OL, da hun har et par topplaceringen fra World Cupen. Dog skal vi passe på med at forvente for meget, da hun stadig svinger meget. De største chancer må nok være på de 10m.
Torben Grimmel, 50 meter 60 skud liggende **:
Bronzevinderen fra Sidney-OL kan næppe nævnes som en af de store favoritter. Dog har han stor rutine og ved, at han kan være med i medaljekampen, hvis det går godt for ham. Derfor må han medregnes som en lille outsider og en af dem der muligvis kan tage en af de overraskende medaljer Danmark mere eller mindre altid tager ved OL.
Svømning:
Lotte Friis, 400 m fri, 800 m fri og 4x100 m fri holdkap *****:
Lotte er nok den eneste dansker, hvor man kan fristes til at sige, at hun SKAL tage medalje. Uden problemer med skader eller sygdom er hun i hvert fald sammen med Rebecca Adlington langt foran resten af 800m-feltet. De 2 er meget tætte, nok med et minimalt forspring til briten for tiden. Men mindst sølv her virker ganske sikkert. På de 400m fri er en finaleplads et fint bud.
Jeanette Ottesen, 50 m og 100 m fri, 100 m butterfly, 4x100 m fri holdkap og 4x100 m medley holdkap ****:
Jeanette er forsvarende verdensmester på 100m fri. Det betyder dog slet ikke, at hun må anses som en favorit på distancen. Jeanette er dog en yderst solid svømmer og finalepladser i samtlige 3 distancer virker ganske sandsynligt. 100m fri er dog der forventningerne må være størst. Konkurrencen er dog ekstremt hård, så hun risikerer absolut også at ryge udenfor podiet.
Mads Glæsner, 400 m fri og 4x200 m fri holdkap *½:
Danmarks lige nu dygtigste herresvømmer er dygtig på de 400m, men helt sikkert ikke dygtig nok til at være med allerhøjest. En finale virker urealistisk med mindre han forbedrer sig markant. Derfor må en ny personlig rekord være målet.
Rikke Møller Pedersen, 100 m, 200 m bryst og 4x100 m medley holdkap **½:
Rikke hører til blandt dem, der ikke mangler synderligt meget for at kunne være med blandt medaljerne. Den lille smule skal dog findes, hvilket ikke virker helt realistisk. En finaleplads virker dog som et reelt mål som hun helt klart kan lykkes med.
Pál Joensen, 400 m fri, 1500 m fri og 4x200 m fri holdkap ***:
Pál Joensen er den eneste i den danske trup, der egentlig ikke er dansk. Udenfor OL deltager han nemlig for Færøerne, der dog ikke har mulighed for at være med ved OL. Joensen er en stærk svømmer på de 1500m, der helt klart bør komme til finalen. Her er han absolut en medaljekandidat, men det bliver dog yderst svært. Feltet på de 1500m er nemlig ekstremt hårdt blandt de 5-6 bedste.
Mie Ø. Nielsen, 100 m rygcrawl, 4x100 m fri holdkap og 4x100 m medley holdkap **:
Mie er truppens yngste atlet med stor marginal. Den kun 15-årige svømmer tyder på at være et gigantisk talent. I år skal hun dog frem for alt lære og få erfaring. Således vil det være lige lovligt optimistisk at håbe på medaljer. Et avancement til semifinalen skulle dog være indenfor realismens grænser og så må hver eneste placering være en sejr. En finale må dog ikke helt udelukkes, hvis alt går hendes vej
Pernille Blume, 100 m fri, 4x100 m fri holdkap og 4x100 m medley holdkap *½
Pernille hører også til blandt vores talenter til fremtiden. Hun er dog 3 år ældre end Mie og både en smule mere erfaren og hurtigere end Mie. Skulle Pernille virkelig ramme dagen er en finaleplads ikke umuligt, men det kræver en tid omkring personlig rekord og derudover lidt held i forhold til de andres tider. Ligesom for Mie må semifinalen dog være det forventede og derefter skal der tages placeringer.
4x100m fri (Lotte Friis, Jeanette Ottesen, Mie Ø. Nielsen og Pernille Blume) *½:
Den korte fri-holdkap har 3 stærke danske navne på distancen og så Lotte Friis for hvem de 100m lige er kort nok. Det kommer til at betyde, at vi vil få det svært med at være med i medaljekampen (det ville det stadig med en 4. svømmer på Mies niveau). En finaleplads er dog ikke helt udenfor rækkevidde og den danske rekord kan også være i fare.
4x100m medley (Jeanette Ottesen, Rikke Møller Pedersen, Mie Ø. Nielsen og Pernille Blume) **:
Kvindernes medleyholdkap er nok Danmarks bedste bud på en holdkapmedalje. Her er der nemlig 4 svømmere, der alle på en god dag kan svømme sig til en finale på de individuelle distance. En finaleplads bør således være ret realistisk for de 4 piger. Dog er medaljerne nok ganske langt væk, da flere lande har svømmere der kan være med i medaljekampen på samtlige distancer.
4X200m fri (Pál Joensen, Mads Glæsner, Daniel Skaaning og Anders Lie) *:
For mange kom det som et chok, da de 4 herrer ved det danske udtagelsesstævne danish open formåede at svømme en tid, der var nok til at tage en af pladserne til den lange holdkap. En mindst lige så stor overraskelse bliver det, hvis de skulle formå at kvalificere sig til finalen. Både Skaaning og Lie er kun med til London for at svømme holdkap og de andre 2 er betydeligt stærkere på de længere distancer. Derfor må målet være en bedre tid end den de kvalificerede sig med (dansk rekord) og hvert hold de formår at besejre må også være en sejr i sig selv.
Mathias Gydesen, 100 m rygcrawl *:
Mathias kom ind med en tid, der lige præcis ikke var god nok til en direkte plads. Den var dog god nok til at sikre ham en plads, da feltet skulle fyldes op. Dermed er det også klart, at der er et pænt stykke op til de bedste rygsvømmere og kampen om medaljerne. En semifinale må være det store mål, men det kommer til at kræve noget omkring hans personlige rekord eller sågar en forbedring heraf.
Sejlsport :
Thorbjørn Schierup, Laser *½:
Schierup hører til blandt landets fremtidsnavne i sejlsport. VM-guld er det blevet til i U-21 og U-19 klasserne, men i de voksnes rækker er de helt store resultater ikke kommet endnu. Skulle alt gå godt, så er der måske chance for en top 15 placering.
Anne-Marie Rindom, Laser Radial *½:
Rindom er også en spændende kvinde til fremtiden. Hun har flere topplaceringen indenfor Europajolle, men også i Laser Radial har hun vist et godt niveau med U-VM sølv og en 10. plads i World Cuppen. Hvis det hele kører for hende, kan hun komme med en placering deromkring, men det bliver nok nærmere lidt lavere placering.
Jonas Høgh-Christensen, Finnjolle ****:
Jonas har stor erfaring fra store mesterskaber og har også været med ved OL 2 gange før. I løbet af de seneste år har han vist god form, bl.a. ved VM, hvor kun briter slog ham. En guldmedalje virker meget usandsynlig, da engelske Ben Ainslie dominerer disciplinen fuldstændig. Efter ham virker Høgh dog som en yderst kompetent kandidat til topplaceringen og han må helt klart nævnes som en af disciplinens favoritter bag Ainslie.
Allan Nørregaard og Peter Lang, 49'er ***½:
De fleste husker nok det store drama ved Beijing-OL, hvor det endte med guld til Danmark. Det bliver yderst svært at gentage denne præstation. Det kan dog absolut ikke helt afvises, da årets danske 49'er-par har lavet flere fornuftige resultater, bl.a. ved VM, hvor det blev til en 8. plads, hvor flere lande var repræsenteret af flere både foran danskerne. Resultaterne på det seneste har dog været ganske svingende, så der er en smule usikkerhed.
Sebastian Fleischer, RS:X *½:
Sebastian hører til blandt dem, der trækker truppens gennemsnitsalder ned. Den 18-årige sejler havde egentlig London som en del af en større fremtidig OL-satsning. RS:X er dog ude af OL i Rio, så han må arbejde for at skaffe et så godt resultat som muligt. Det vil med stor sandsynlighed blive et sted ganske langt fra toppen omkring nr. 20-25. Det er dog ikke helt umuligt, at han skulle få det til at lykkes i en enkelt sejlads eller 2 og dermed vise sig langt fremme.
Susanne Boidin, Lotte Meldgaard og Tina Gramkov, Matchrace (Elliott-jolle) *:
Den danske matchracebåd tog den absolut sidste plads til OL indenfor disciplinen. Derfor må det nok også forventes, at de kommer til at høre til i den nederste del af feltet. Dog er der en 3-4 både som de meget vel kan ende med at kunne give kamp til stregen. En kvartfinaleplads ville dog være meget overraskende.
Michael Hestbæk og Claus Olesen, Star ***:
Det kom for mig som noget af en overraskelse, da den danske star-duo formåede at tage bronze ved VM. Der er nemlig ikke ligefrem massevis af store resultater bag dem. Derfor har Jeg også svært ved at nævne dem som absolutte medaljefavoritter. Men chancen eksisterer absolut, hvilket de viste ved VM.
Henriette Koch og Lene Sommer, 470 **½:
Af alle de danske både har den danske 470'er nok været den mest stabile. Hele tiden er det blevet til gode resultater lige udenfor top 5. De 2 kvinder har været yderst solide, men det kan blive svært at tage det sidste skridt op, for at komme op til medaljerne. Skulle de dog have heldet med sig og ramme det helt perfekt, så kan de komme derop, men det ligner mere en top 10 placering.
Tennis:
Caroline Wozniacki ***:
Vi ved, at når Wozniacki er i topform, så er hun i den absolutte verdenstop. Det har dog ikke set helt så godt ud den seneste tid. Hun har fået ny træner og arbejder på at blive mere offensiv. Skulle hun ramme formen og desuden vise dette mere offensive spil, vil hun kunne overraske mange, da hun normalt er en meget defensiv spiller. Med et sådant spilleskift, kan hun komme langt, men det ser desværre ikke alt for godt ud.
Trampolin:
Peter Jensen **:
Peter er en af de mest erfarne i den danske OL-trup, da han har været med ved de seneste 2 lege. Han var senere en del af den absolutte top, men har alligevel ikke formået at skabe de store resultater ved OL. Ligeså er det lidt tid siden, han har formået at skabe de store resultater. En finaleplads er dog indenfor det realistiske, men så skal han også springe op til sit bedste.
Triatlon:
Helle Frederiksen *½:
Når triatleterne løber op fra den 1½ km lange svømmetur vil Helle sandsynligvis være blandt de 5 første. Derfra bliver det dog desværre en kamp for hende om at holde fast i placeringen. Især i skiftene er hun absolut ikke blandt de bedste, hvilket har stor betydning, når man vil være med i spidsen. Ligeså har hun det svært overfor de bedste i løb.
Line Jensen *½:
En lille tand under Helle er også Line Jensen med. Også hun kan forventes ganske langt fremme efter svømningen, muligvis sågar foran Helle (de er meget tætte her). I de sidste 2 dele er hun dog nok en smule efter Frederiksen og må dermed forventes at ende ganske langt nede i stillingen.
Til sidst skal der da være et lille bud på Danmarks medaljer fra mig. Det kommer her:
Guld:
Herrehåndboldholdet
Lotte Friis (800m fri)
Lotte Friis (800m fri)
Sølv:
Herredouble i badminton
Letvægtsfireren
K4 1000m
Bronze:
Jonas Høgh-Christensen
Jeanette Ottesen (100m fri)
Mixed double i badminton
Mixed double i badminton