Nr. 96. Lisa Leslie

Lisa Leslie

Medaljer: 4 guld (1996-2008) Basketball.
Samlet pointtal: 30

Også holdsport kan føre en person til toplisten. Leslie er blandt de absolut bedste spillere i kvindebasketball gennem tiderne. Mest kendt er Leslie nok for sin tid i WNBA og sine 101 points på en halvleg i en highschoolkamp (modstanderne gav op i pausen). Allerede ved de første lege i 96 spillede Leslie en stor rolle, især i semifinalen, hvor hun sikkert satte 35 points. Efter årtusindeskiftet blev hendes rolle blot større og hun var en af stjernerne og et omdrejningspunkt på holdet der oftest ganske let tog sig igennem turneringen til guldet. Det de olympiske fans nok mest af alt husker hende for, er dog næppe en videre positivt, nemlig da hun (til alles store irritation) valgte at stille op til præmieoverrækkelsen i 08 med sine tre tidligere medaljer om halsen

Se et indslag om hende her

Nr. 97. Evelyn Ashford

Evelyn Ashford

Medaljer: 4 guld (1984: 100m, 4*100m. 1988: 4*100m. 1992: 4*100m), 1 sølv (1988: 100m)

Samlet poittal: 29,9

Så er det blevet tid til en af tidernes absolut hurtigste kvinder, nemlig amerikansk Evelyn Ashford.
Evelyn viste sit talent meget tidligt, da hun allerede som 19-årig tog en højest overraskende 5. plads i legene 1976. Dette talent udviklede hun meget hurtigt og hun blev anset som en af favoritterne til at tage sejren i legene i 1980. Her kom den politiske situation dog desværre i vejen, da USA valgte at boykotte legene der foregik i Moskva. Dette skabte dog ikke de store problemer, da Evelyn fortsatte med at udvikle sig og i perioder meget fast løbe på tider under de 11 sekunder, som var og er kvindernes store tidsgrænse.
I 1983 slog hun verdensrekorden med tiden 10.79, en tid som den dag i dag er ufatteligt svær at slå. Året efter tog hun så til OL i hjemlandet med store forventninger på sine skuldre. På trods af at hun også var stærk på 200m valgte Ashford at kun løbe 100m.
Efter kvartfinalen virkede det klart at to kvinder skulle kæmpe om guldet, da Ashford og jamaicanske Merlene Ottey havde distanceret sine modstandere ganske klart og havde over 1/10 af et sekund ned til nr. 3, amerikaneren Alice Brown. I semifinalen virkede det som om at dette blev gjort til skamme, da Ashford ganske enkelt tog sejren foran Ottey. I det andet heat måtte Brown igen indse at det ikke virkede som om hun var hurtig nok fortsatte dette, da Ottey næsten havde 15/100 ned til amerikaneren. Ja selv jamaicaner nr. 2, Grace Jackson havde overhalt hende.
Da det så kom til finalen, blev alle meninger bragt til skamme. USA’s tredjekvinde, Jeanette Bolden startede som altid utroligt hurtigt og efter 20 meter havde hun skabt et hul. Så accelererede Ashford og med Ottey og Brown kæmpende bag sig, kunne hun tage en sikker sejr. Brown tog sølvet og Ottey bronze. Dette var den første gang en kvinde løb under 11 sekunder i et OL.

Se finaleløbet fra 84 her

Helsinki 1952

Efter at skuffende have skulle indset at OL ikke kom til Helsinki/Helsingfors i 1940 forsøgte finnerne sig igen, nemlig med et bud til 1952.
IOC var slet ikke i tvivl, og det blev til en klar sejr i begge runder, med 14 og 15 stemmer med Minneapolis som den største konkurrent (4 og 5 stemmer).
Disse lege blev den store åbning til den østlige verden, da både Sovjet og Kina deltog for første gang i Helsinki, dette på trods af at den kolde krig rasede og et hvert fejltrin kunne ende i atomkrig.
Dette betød dog slet ikke fred i lejren, da det bl.a. blev krævet at de sovjetiske atleter skulle indkvarteres i en egen olympisk by for ikke at blive fyldt med forkerte tanker om den vestlige verden og måske sågar prøve på at hoppe af.
Målet var dog klart fra Sovjets side af. USA skulle slås!
Dette lykkedes ikke helt, men de formåede dog alligevel at tage en klar 2. plads i tabellen med kun 5 medaljer op til USA (som dog havde 18 flere af guld). Især to sportsgrene dominerede de stort i. Sovjet tog nemlig 9 ud af 15 guldmedaljer i gymnastik og 6 guldmedaljer i brydning.
En sportsmand tog dog al opmærksomheden fra den amerikansk-sovjetiske duel, nemlig tjekkoslovakken Emil Zátopek, som i London havde taget et guld og en sølvmedalje. Det var dog intet i forhold til de 3 guldmedaljer i Helsinki. 10000m vandt han ganske sikkert og folk var allerede begyndt at se frem til maraton, hvor han ville gøre forsøget. Men da den stod på 5000m var han overraskende nok også på listen og forklarede sig med ”Der er så lang tid til maratonet. Jeg skal jo have noget at lave indtil da.”
I første runde legede han sig videre og løb og snakkede med modstanderne og lod flere komme i mål før ham. Da det så blev finaletid, endte det med noget af en gyser, da Zátopek kun lå nr. 4 ved den sidste kurve. En fremragende slutspurt formåede dog få fantastisk vis at føre ham frem til sejren.
Til sidst stod den så på maraton, en disciplin som tjekkoslovakken slet ikke var vant til. Efter 15 km var han derfor i tvivl om det gik hurtigt nok. Derfor spurgte han briten Jim Peters om farten var høj nok.
Peters løb på grænsen men bluffede og sagde at det gik for langsomt. Dette fik Zátopek til at øge farten og lidt efter lidt sætte samtlige sine modstandere og til sidst vinde med 2½ minut ned til nr. 2

For Danmark endte det igen med et ganske anonymt resultat, nemlig 6 medaljer, dog med undtagelse af Paul Elvstrøms ufatteligt klare sejr i finjolle. Han vandt 4 ud af 7 sejladser og en 5. plads som den dårligste placering. Her viste han virkelig at han var i en klasse for sig.
En anden dansk atlet værd at bemærke, er dog rytteren Lis Hartel, der skrev historie ved at blive den første kvinde til at vinde en medalje i ridning (også dengang deltog mænd og kvinder sammen). Hvad der virkelig gjorde denne bedrift nævneværdig, er at hun grundet polio var lam fra knæene og ned og skulle have hjælp for at komme op på og ned fra sin hest.

Nr. 98. Chris Hoy

Chris Hoy

Medaljer: 4 guld (2004: 1 km enkelstart. 2008: Keirin, sprint og holdsprint), 1 sølv (2000: Holdsprint)

Samlet pointtal: 29,9

Så er det blevet tid til den første stadig aktive atlet på listen, nemlig den britiske banecykelrytter Chris Hoy. Hoy har siden 2000 været bland de dominerende på banen med de 5 OL-medaljer og 20 VM-medaljer. Visse folk husker nok hvordan han på yderst overlegent vis tog sejren i keirin dagen efter at have været med til at vinde holdsprinten på ligeså overlegent vis og med en ny verdensrekord. Til sidst stod den så på sprint og i finalen stod Hoy overfor landsmanden Jason Kenny. Her viste Hoy sig igen som overlegen og blev dermed den første brite i 100 år til at tage 3 guldmedaljer i de samme lege.

Chris er som sagt stadig aktiv og det er bestemt ikke umuligt at han efter de næste lege kan rykke nogle placeringer op på listen, da han helt klart fortsat kan ses som en potentiel medaljør.

Næste olympier:

Den næste på listen var igennem en årrække en af de absolut hurtigste kvinder og havde verdensrekorden i 100m, ligesom hun var den første til at i OL passere milestenen 11 sekunder.

Nr 99. Hannes Kolehmainen

Hannes Kolehmainen

Medaljer: 4 guld (1912: 5000m, 10000m, Cross Country. 1920: Marathon). 1 sølv (1912: Cross Country hold)
Samlet pointtal: 29,9

Hannes Kolehmainen var “1. Generation” af “de flyvende finner”. Hannes kom fra en rigtig sportsfamilie, da både hans far og hans brødre var sportsmænd og stærke løbere på lang distance. Mest kendt er han for sin sejr på 5.000 m. Få dage forinden havde Kolehmainen med overlegen stil taget guldet på 10.000m, da han med en ny Olympisk Rekord vandt med 9 sekunder ned til canadieren Joe Keeper. Da den så stod på 5.000 m blev han ikke anset som en mulighed til guldet. Dette blev det dog til. Kolehmainen satte meget tidligt en høj fart, som betød at alle undtagen en, nemlig franske Jean Bouin, der konstant lå lige efter finnen. Franskmanden havde i 5. og sidste semifinale sat ny olympisk rekord med den ganske imponerende tid 15.05.0, hvor Kolehmainen havde løbet ca. et halvt minut langsommere. Med ganske kort distance tilbage rykkede franskmanden og han lignede ganske klart en vinder indtil han med under en halv omgang tilbage gik helt kold. Dette udnyttede Kolehmainen, som lige med nød og næppe nåede at overhale franskmanden med en tid, der skar næsten et halvt minut af franskmandens Olympiske rekord.

Næste Olympier:

Denne herre er en af de helt store stjerner for tiden i sin sport. Han tog 3 guldmedaljer i Beijing og ved det seneste VM, som foregik på dansk jord, vandt han 1 guldmedalje og 1 bronzemedalje.

London 1948

Ved afslutningen af legene I 1936 fortalte Adolf Hitler at de Olympiske lege efter en enkelt gang i Japan skulle afholdes i Tyskland hver eneste gang. Som på så mange andre punkter tog han dog fejl. Tokyo hoppede fra som værter i 40, for at blive byttet ud med Helsinki, der med vinterkrigen dog måtte glemme alt om det. Legene i 44 tilfaldt London, men blev i 42 droppet. Da krigen så blev afsluttet i 45 blev det hurtigt besluttet, at London skulle have de lege, som de havde tabt grundet krigen.
Storbritannien havde stadig i 48 store mangler efter krigen, hvilket bl.a. betød at de fleste lande blev nødt til at medbringe sin egen mad og at atleterne blev indkvarteret i RAF-barakker, skoler og hoteller.
Den olympiske bevægelse og tanke var på dødens rend under krigen, men disse leje viste at de havde overlevet den hårde krig. På trods af dette var alt dog ikke forladt og Tyskland og Japan fik således ikke lov til at deltage.
En mere positiv tilgang var der dog i forhold til Sovjetunionen, der under mellemkrigstiden havde taget afstand fra det de kaldte for den borgerlige sport. De åbnede op og der blev forhandlet på livet løs, dog uden at de kom ind til 48.

På medaljehøsten kunne man godt se, hvem der havde været i krig, og hvem der var blevet sparet, dette fremstod især i de svenske resultater. Svenskerne blev nr. 2 i tabellen, kun overgået af USA (hvis land og ungdom trods alt var stort nok til at kunne klare en krig). Der var således en stor distance på 15 medaljer mellem Sverige og nr. 3 Frankrig.
Den største stjerne ved disse lege var dog ikke fra nogle af disse 3 nationer, men derimod fra Holland, og var kvinde.
Fanny Blankers-Koen havde tilbage i 36 været anset som et stortalent, og taget to 5. pladser i henholdsvis højdespring og 4 * 100 m. 2 år senere slog hun verdensrekord på 100 yards og tog 2 bronzemedaljer i EM.
Da krigen så brød ud, giftede hun sig med sin træner Jan Blankers. På trods af krigen formåede hun at holde sig i form og formåede sågar at sætte 6 nye verdensrekorder på trods af at hun også fødte 2 børn.
Da krigen så sluttede kom hun så frem fra gemmerne og vandt 4 guld, nemlig i 100m, 200m, 80m hæk og 4*100m, ligesom hun nok havde taget længdespring, hvis hun havde fået lov til at deltage.

Danmark havde sine bedste lege nogensinde, da de danske deltagere tog hele 20 medaljer, hvoraf 5 var af guld.
Mest berømt af de danske medaljetagere var Paul Elvstrøm, der i London startede sin gigantkarriere. Som kun 20-årig og uden engelskkundskaber formåede han at på trods af en elendig første sejlads, at klatre på listen og med sejre i de to sidste sejladser, at tage den samlede sejr.

Nr. 100. Mel Sheppard

Mel Sheppard

Medaljer: 4 guld (1908: 800 m, 1500 m, medley stafet. 1912: 4*400 m). 1 sølv (1912: 800 m)

Samlet pointtal: 29,9

Mel Sheppard var en af USA’s dominerende kræfter i legenes tidlige alder og en af de absolut bedste løbere på middel- og langdistance. Født i New Jersey i 83 kom Sheppard til legene i en alder af 24 år med store forhåbninger til resultaterne. På trods af at han tidligt blev sat op mod den store favorit John Halstead i 1500 m og den stærke brite James Lintott i 800 m formåede han på fornemt vis at tage sig videre til finalen i begge og vinder 800 m ganske klart og med ny verdensrekord og 1500 m i en hård duel mod briten Harold A. Wilson. I Medleystafetten blev det også til en klar sejr, da der i finalen var en føring fra start til slut.

I Stockholm var medleystafetten så skiftet ud med 4 * 400 m, hvor amerikanerne med Sheppard i spidsen vandt en klar sejr med 4 sek. ned til Frankrig. På 800 m formåede Sheppard derimod ikke at imponere lige så meget, da det i det indledende heat kun blev til en 2. plads og i semifinalen en 3. Dog formåede Sheppard at finde kræfterne frem da det blev finaletid, hvor han endte med en flot 2. plads, kun 1/10 af et sekund efter landsmanden Ted Meredith, der slog Sheppards gamle verdensrekord.

Dermed er det så også blevet tid til at gætte nr. 99

Denne person var "forgængeren" til finlands største olympier og var stærkest på de lange distancer både før og efter 1. verdenskrig.

OL top 100 + konkurrence

Ja, tiden nærmer sig hastigt, og snart er allerede 1/14 af tiden mellem starten af min blog og starten på OL.

Derfor føler jeg at det er ved at være på tide at starte med den første konkurrence.

Og denne konkurrence er virkelig for eksperter.

Min uofficielle top 100 over olympier starter nemlig på fredag og der skal gættes på denne.
En gang ugentligt vil der komme en ny person ind på listen, startende fra nr. 100.

Den præcise udregningsmetode for placeringerne vil jeg ikke ud med, men jeg kan sige så meget som at antal medaljer selvfølgelig er hovedpunktet heri.

Konkurrencen går ud på at gætte hvem den næste på listen er, altså startende med nr. 100.

Der vil til tider være ledetråde for at der rent faktisk kan komme rigtige bud, da der blandt disse 100 er flere folk, som de fleste (heriblandt undertegnede selv) ikke kender, mens en del er mere kendte.

Der vil være præmie(r) på spil i 2-3 omgange. Oveni denne konkurrence vil der også være 2 andre, der starter lidt senere.

Men lad os lægge ud med nr. 100.

Denne amerikaner var blandt de store på de halvlange distancer i 2 af de 5 første lege.

Du gætter med en kommentar hertil med et brugernavn, som du selv vælger (du skal dog bruge dette gennem hele konkurrencen). Der kan gættes indtil nr. 100 kommer ind, hvilket bliver fredag.

1. konkurrence slutter foråret/sommeren næste år.

Berlin 1936

For første gang stillede mere end en by op i kampen om de Olympiske lege, da både Barcelona og Berlin meldte sig som kandidater ved det første egentlige valg af værtsby.

Noget tæt valg blev det dog aldrig til, da Berlin vandt afstemningen med 43 stemmer mod Barcelonas 16.

Tyskerne opbyggede et stort flot olympisk område, hvor flere arenaer lå tæt ved hinanden. Omkring i dette område lå der også flere flotte grønne områder og monumenter, hvor legenes tilskuere kunne hygge sig og blive fyldt med tyskernes stolte traditioner.

Netop denne sidste ting var utroligt vigtigt for den spirrende nazistiske regering, da legene frem for alt blev brugt som propaganda, både for udlandets ledelse og for landets egen befolkning.

Overfor udlandet skulle nazisterne vise sig som et godt og fredeligt land, hvor alle var velkomne, mens landets befolkning skulle opleve den ariske races overlegenhed.
Således var tyske topatleter med jødiske aner ikke med, officielt grundet skader (dette med undtagelse af fægteren Helene Mayer). Ligeså blev de mørke atleter oftest udsat for diskrimination og dårlig opførsel.
Disse sager om diskrimination fik flere nationer, heriblandt USA, Frankrig og Storbritannien til at overveje boykot, hvilket dog aldrig blev overholdt.

Legene blev organisator til en gigantisk succes med høj kvalitet på alle punkter. En af de største succeser heri var indførelsen af fakkelstafetten, der blev til en tradition, som kom til grundet de oldgræske traditioner med at tænde en ild til ære for Zeus.

Sportsligt blev det meget blandet, især set med tyskernes øjne, da danmark (arier) floppede stort og flere sorte amerikanere opnåede succes. Det blev dog rettet op med tyskernes gigantiske medaljesamling med 33 guldmedaljer (de hentede kun 3 i Los Angeles).

Størst af alle blev den sorte amerikaner Jesse Owens.
Omkring Owens er der utallige forskellige historier, mest velkendt er myten om at Hitler valgte ikke at give hånd til amerikaneren, da han lige havde vundet 100 m. Dette er kun en halv sandhed, da IOC havde bedt Hitler om at give hånd til enten alle eller ingen. Her valgte Hitler så ingen.
En anden historie er om den store tyske længdespringer Luz Long, der gav Owens et råd om at rykke sin start en smule tilbage efter en meget svag start. Dette gjorde amerikaneren og endte med at vinde klart.

Som tidligere nævnt, skuffede danskerne gevaldigt, da det kun blev til 5 medaljer, heraf 0 guld. Et lille lyspunkt var der dog her, da unge Ragnild Hveger (15 år) tog en flot sølvmedalje i 400 m fri, hvilket skabte et stort håb for svømmerens fremtid.

Månedlig update. September 2010

September måned er ovre, så det er tid til en update

Hvad sker der?

Det Olympiske stadium

Det meste af det arbejde der foregår på stadium, er med forberedeserne af det interne (de mange lokaler indenfor. Dog blev der her i september også arbejdet med sæderne, som er godt på vej til at være færdigplacerede.
Ligeså er arbejdet i gang med at få lagt banerne.

Svømmestadion

De tre pools er blevet gennemtestet med positive resultater, så man er nu igang med at sætte fliser der.

Taget er efterhånden ved at være færdigt, og man er godt igang med tribunerne til de 15.000 midlertidige pladser.

Cykelbanen

Arbejdet med selve banen er i fuld gang. Således er første lag næsten allerede færdigt.
Udenpå foregår der stadig en del arbejde, da taget stadig ikke er helt færdigt.

Andet

Frivilligeprogrammet "Gamesmakers" blev sat igang d. 15.
Som alle andre store sportsbegivenheder, har legene i 2012 stor brug for frivillige. Opskrivningen til dette foregår frem til d. 27. oktober.

Se Eddie Izzard reklamere for programmet

Los Angeles 1932

IOC valgte at tage chancen med igen at sende de olympiske deltagere ud af Europa, nemlig Los Angeles. Verden var i en krise. Wall Street var krakket tilbage i 1929 og verden var slet ikke kommet ovenpå efter dette. I flere lande var der revolutioner på vej. Lige ud sagt, verden var noget rod. Men trods disse problemer endte spillene som en gigantisk succes. Deltagerantallet var grundet økonomien mere end halveret og de mindre gode atleter blev sorteret væk, så kun de største deltog. Dette kan muligvis have været en af grundene til at man formåede at fylde det imponerende Coliseum Stadion, der havde plads til 100.000 mennesker. Amerikanerne havde opbygget en hel by til ære for atleterne, dog eksklusiv de kvindelige. Delegationerne fik egne kokke som serverede alt man nu ville have.
Kvindesporten var så småt på vej frem og en af de atleter der fik mest opmærksomhed var kvinde. Milred ”Babe” Didrikson dominerede under de amerikanske udtagelser ved at vinde hele 5 discipliner. Da det kom til OL måtte hun nøjes med at deltage i 3. Det blev dog til 2 guld (80 m hæk og spyd) og 1 sølv (højdespring). 2 af disse medaljer var der dog en masse diskussion om, da Evelyn Hall mente at hun vandt 80 meter hæk og da Babes egentlige sejrshop i højdespring blev set som ugyldigt da hun hoppede på en anden måde, en måde som hun dog havde hoppet på gennem hele konkurrencen. Senere hen blev Babe desuden diskvalificeret for at have forbrudt sig mod amatørreglerne.
På trods af disse fremgange blandt kvinderne, fik de dog meget blandet omtale i medierne.
Gennem legene var kvaliteten ufatteligt høj, da der blev sat hele 12 atletik verdensrekorder.
På trods af den store succes og den flotte gennemførelse af legene skete der dog også en del fejl, bl.a. blev der løbet en omgang for meget i 3000 m forhindring, hvilket betød at sølvmedaljen gik til den forkerte da briten Thomas Evenson overhalede USA’s Joseph McCluskey på den sidste omgang.
Finland var igen blandt de store nationer i atletik, da de tog 3 guldmedaljer. Det kunne dog have blevet til mere, da Paavo Nurmi ville forsøge sig på maraton hvilket meget vel kunne ende med et guld. Han blev dog disket grundet brud på amatørreglerne.

En af de andre store nationer under disse lege var Japan, der havde sit store sportsgennembrud dette år, især grundet sine overlegne svømmere. Disse ”skoledrenge” brugte pauserne mellem de skulle svømme til lektier, men legede med alle andre og tog alle herreguld undtagen 400 m fri, hvor USA’s Buster Crabbe snuppede guldet. Især en af japanerne fik stor opmærksomhed, da han med sine blot 14 år og 10 måneder var han den klart yngste olympiske mester nogensinde.

For Danmark var 1932 blandt de mest miserable lege overhovedet, da det kun blev til 6 medaljer, heribland 0 guld.

Amsterdam 1928

Efter at have været med til at organisere legene i 1920 blev belgiske Henri de Baillet-Latour valgt som IOC’s nye præsident i 1925. Da legene i 1924 skulle vælges, blev der indgået den aftale at Paris fik 1924 og Amsterdam fik 1928.

Legene I Amsterdam startede meget trist med en skandale, da det franske hold ikke ville marchere ind under åbningsceremonien. Dette var grundet at en fransk leder var blevet angrebet af en vagt, da lederen ville inspicere løbebanen. Franskmændene brokkede sig, men arrangørerne fik dem overtalt til at deltage mod at vagten blev afskediget. Da franskmændene så stod og var klar til indmarchen så de dog den omtalte vagt og droppede derfor at deltage.

Den mest trolige undskyldning for angrebet kan meget vel have været, at vagten følte sig nødsaget til det, da løbebanen 14 dage før indvielsen var blevet set som værende i direkte elendig stand. Svenske Anders Wilhelm Kriegsman blev hentet ind for at redde banen, hvilket han på forunderligt vis formåede at gøre, så selv perfektionistiske Paavo Nurmi sagde god for den.

Ikke kun det negative var denne åbningsceremoni dog kendt for, også en af de nu mest velkendte traditioner blev startet her, da den olympiske flamme for første gang i de moderne leges historie blev tændt.

Tyskland var tilbage efter ikke at have været med i 8 år. Derfor ville de virkelig vise sig frem, hvilket betød at de til manges irritation (deriblandt de nytilkomne radiokommentatorer) tog legene alt for seriøst og gjorde det til en sag for nationens ære. Denne indstilling var dog med til at tage en 2. plads i medaljetabellen.

3. gang i træk hørte de flyvende finner med i front af denne konkurrence og endnu en gang var Nurmi fantastisk. Dog virkede det som om at han allerede inden start havde aftalt med landsmanden Wille Ritola, hvem der skulle tage guldet, da Nurmi vandt 10.000 m og Ritola 5.000 m, begge gange uden den store modstand fra den anden, da de brugte det meste af sin styrke til at holde svenske Wide tilbage. Også i 3.000 m forhindring forsøgte Nurmi sig, men han væltede to gange på vandgraven, den ene så slemt at der opstod panik og han måtte hjælpes op. Ikke desto mindre formåede han dog at gennemføre og tagen en sølvmedaljer, hvilket blev hans sidste.
For Danmark endte det med kun 6 medaljer. Værd at bemærke er dog at cyklingen blev domineret, da Danmark tog medaljer i 4 ud af 6 discipliner, hvoraf 3 var af guld. I front her var Henry Hansen på landevejen og Willy Hansen på banen.

Paris 1924

Under en kongres i Lausanne i 1921 bekendtgjorde Pierre de Coubertin at han ville gå af som formand for IOC. Som afskedsgave havde han fået lov til at bestemme, hvor legene i 24 skulle afholdes. Uden den mindste tvivl faldt valget på Paris. På selv samme kongres blev det officielle olympiske motto valgt, nemlig det så velkendte ”Citius, Altius, Fortius” eller på dansk ”Hurtigere, højere, stærkere”.

Legenes centrum blev placeret i forstaden Colombes, hvor atletik, svømning, fægtning og tennis tog sted.
Sidste gang legene foregik i Paris må det siges at det ikke var den store succes, men denne gang blev der gjort en masse for at skabe nogle fantastiske lege og de levede ganske meget op til dette.

1. verdenskrig var så småt ved at være ”glemt”, så de fleste af de nationer der ikke fik lov til at deltage i 1920, blev inviteret til Paris. Det var dog lige med undtagelse af Tyskland, som arrangørerne havde tænkt sig at sende en invitation til, dog med klare hentydninger til at tyskerne skulle svare nej, en ting som tyskerne dog afviste inden.

Sportsligt blev legene totaldomineret af USA, som med 99 medaljer, heraf 45 af guld, tog næsten 3 gange så mange medaljer som nr. 2 paris, der tog 38.
På trods af denne dominans, var det dog et tredje land der fik det meste af opmærksomheden, nemlig Finland. Med Paavo Nurmi i spidsen, var finnerne næsten urørlige i atletik. Og dette på trods af at arrangørerne yderst usportsligt havde forsøgt på at formindske Nurmis chancer ved at placere 1500 meter og 5000 meter (som han begge var den store stjerne i) lige efter hinanden. En usportslighed som Nurmi på utroligt vis formåede at overvinde. 3 uger inden legene havde finnen forsøgt sig på dette hjemme i Åbo for at være sikker på om det var muligt, hvilket han i allerhøjeste grad viste, da han i træningen slog verdensrekord på begge distancer. Under kvalifikationsløbene havde Nurmi til de fleste journalisters irritation løbet med et ur i hånden og sørget for at ikke at bruge for mange kræfter.

Denne irritation var dog væk efter finalerne, da han efter 2 omgange af 1500-meteren smed uret i græsset og satte alle uden de mindste problemer. I 5000 m var han ikke helt lige så overlegen, men det blev alligevel til en sejr over landsmanden Wille Ritola og et halvt minut ned til den svenske stjerne Edvin Wide.
Helt en dans på roser blev det dog ikke for den flyvende finne, da den finske ledelse valgte at Ritola også skulle få et guld, hvilket betød at Nurmi til stor irritation ikke fik starttilladelse i 10.000 meter, et løb hvor kun Wide formåede at forhindre en finsk triple. Nurmi kom dog tilbage og vandt legenes sidste terrænløb, der blev løbet i en frygtelig varme, hvilket førte til at under halvdelen formåede at gennemføre og at fransk Røde Kors fik travlt og ledte efter løbere ude på ruten flere timer efter løbet.

For Danmarks 89 deltager blev disse lege ganske habile, da Danmark tog en 12. plads i medaljetabellen. Bedst klarede bokseren Hans Jacob Nielsen og fægteren Ellen Osiier, der begge formåede at tage guld. Boksning var i det hele taget landets bedste sport, da det også blev til to sølvmedaljer.
Legene blev yderst udmærket gennemført, men skandaler var der dog også, bl.a. da den franske bokser Roger Brousse blev diskvalificeret efter at flere af hans modstandere fremviste bidemærker fra deres kampe mod ham. Diskvalifikationen førte til stor vrede hos de franske tilskuere, der forsøgte at komme op i ringen, hvilket dog blev forhindret af politiet.

Antwerpen 1920

Berlin fik aldrig afholdt OL I 1916, da de I stedet valgte at gå I krig, hvilket betød at legene blev aflyst. Krigen havde betydet, at det olympiske hovedkvarter måtte flyttes fra Paris til Schweiziske Lausanne (hvor det stadig er) grundet nervøsitet over at tyskerne skulle invadere Frankrig og overtage magten i IOC, hvilket ville skade organisationens filosofi.

For at få gang i verden igen hurtigt efter krigen, valgte Coubertin og IOC så at tildele Antwerpen værtsskabet og for at slippe for problemer mellem Tyskland og Frankrig som på trods af, at krigen var slut ikke ligefrem var venner, besluttede IOC sig for at bede arrangørerne om ikke at invitere de såkaldte angrebsmagter (Tyskland, Østrig, Ungarn, Bulgarien og Tyrkiet).

Antwerpen havde dog kun 1½ år til at forberede legene, hvilket gav en hel masse problemer.
Da legene blev sat i gang, skete det på et halvfærdigt og halvtomt stadion. Man havde ikke nået at få stadion færdigt, og billetpriserne var simpelthen for høje til at den belgiske befolkning havde råd, hvilket arrangørerne senere hen prøvede på at redde ved at tilbyde gratis entré. Dette var dog dumt, da det kostede dem ufatteligt mange penge.
Men legene blev gennemført, og en af legenes første store legender var med på deltagerlisten, nemlig den finske langdistanceløber Paavo Nurmi. Finnen fik dog en ”skidt” start på sin olympiske karriere, da han på 5000 m blev overspurtet af franske Joseph Guillemot, som endda havde problemer med lungerne, som var blevet beskadiget af tyskernes gas under krigen.

Danmark havde nogle særdeles vellykkede lege i Antwerp, da hele 13 medaljer blev hentet hjem (næsthøjeste antal nogensinde). Blandt de 3 danske medaljer, var den første kvindelige danske olympiske mester, nemlig Stefani Fryland Clausen, der på 10 m platformen tog et ganske klart guld, med hele 7 points ned til britiske Armstrong, som ellers slog Clausen med 5 points i kvalen. Danmarks bedste sportsgren må siges at have været boksning, da der her blev hentet 3 sølvmedaljer. Det skal dog lige nævnes, at Danmark havde hele 12 mand med her. Også gymnastik var de danske herrer gode til, da det blev til et guld og et sølv, guldet blev taget af holdet i frit system, hvor bl.a. fanebæreren Robert Johnsen var med. Knapt så positivt var det derimod i fodbold, hvor Danmark var blandt favoritterne, men allerede blev slået ud i første runde af Spanien.

Stockholm 1912

Coubertin fik endelig sin vilje, da OL (på trods af sociale uroligheder og generalstrejke i 09) kom til Stockholm. Det svenske IOC-medlem Viktor Balck havde på mesterligt vis formået at få legene til Sverige på bekostning af Berlin, der ellers gerne ville have dem. De fik dog en aftale på plads, så Stockholm fik 1912 og Berlin 1916.

På trods af store omkostninger (hovedsaligt betalt af staten), fik svenskerne bygget et stort stadion op med plads til ca. 20.000. Uden dette, havde det absolut ikke været muligt at holde legene. Ved siden af stadionbyggeriet, var et større organisationsarbejde ligeså sat i gang, da alt bare skulle være perfekt. Ved tidligere lege havde kvaliteten på dommerne været yderst svingende, så for at slippe for muligheden for korruption og snyd, blev der hentet flere internationale folk ind og skabt flere juryer.

På trods af en fantastisk organisation, blev flere discipliner degraderede og der er ingen tvivl om, at det her var atletikken, der var hovedsporten, da landevejsløbet blev smidt ind i løbet Mälaren rundt, banecyklingen blev droppet og svømningen blev flyttet et stykke væk.

Ikke blot organisatorisk satsede Sverige stenhårdt. I flere sportsgrene bevægede de sig i en gråzone til det professionelle og de endte også som den mest succesfulde nation, med 64 medaljer, deriblandt 25 af guld.

For Danmark blev det til 12 medaljer, med 1 guld, nemlig i roning. Det var desuden starten på kvindernes indtog i OL, da det nu også var tilladt for dem at deltage i udspring og svømning.

OL's bedste atlet?

Da starten på min top 100 over bedste OL-atleter gennem tiderne nærmer sig, er det blevet tid til at få jer læsere lidt med i legen.

Vi skal nemlig have kåret den bedste atlet gennem tiderne i hver sportsgren. Således vil jeg i løbet af de næste uger, nominere op til 5 kandidater til hver sportsgren, som i så kan stemme på.

Til at starte med, tager vi en af hoveddisciplinerne, nemlig atletik.

Nominerede:

Paavo Nuurmi (Finland): 1920-1928. Langdistanceløb. Nuurmi. 12 medaljer

Carl Lewis (USA): 1984-1996. Kortdistance og længdespring. 10 medaljer

Ray Ewry (USA): 1900-1908. Stående spring (længde, højde og 3-spring). 8 medaljer

Emil Zatopek (Tje): 1948-1952. Langdistance og Maraton. 5 medaljer

Al Oerter (USA): 1956-1968. Diskuskast. 4 medaljer

Næste sportsgren er bueskydning.

Nominerede:

Hubert van Innis (Belgien): 1900 og 1920. 9 medaljer

Kim Soo-Nyung (Sydkorea): 1988-2000. 6 medaljer

Park Sung-Hyun (Sydkorea): 2004 og 2008. 4 medaljer

Matilda Howell (USA): 1904. 3 medaljer

Yun Mi-Jin (Sydkorea): 2000 og 2004. 3 medaljer

Til sidst for denne omgang har vi badminton.

Nominerede:

Gao Ling (Kin): 2000 og 2004. 4 medaljer

Kim Dong-moon (sydkorea): 1996-2004. 3 medaljer

Zhang Ning (Kin): 2004 og 2008. 2 medaljer

Der stemmes med en kommentar.

London 1908

Efter at mellemlegene I Athen i 1906 havde reddet den olympiske stemning fra den nedtur det havde været i St. Louis, var de reelle Olympiske lege tilbage i Europa.

Planen var, at legene skulle afholdes i Rom, da Coubertin ville hylde den romerske antik. Disse planer blev dog desværre forpurret, da Vesuv gik i udbrud i 06 og tog livet af flere hundrede mennesker. Derfor blev legene overtaget af London, og det blev gjort med stil, da det gigantiske White City Stadium blev bygget på kun et år. På det store stadion, der havde plads til 70.000, blev ikke kun atletik og fodbold afholdt. Det indeholdt sørme også både cykelbane og svømmebassin, hvilket gør det til den mest centrale OL-arena gennem tiderne.

Disse lege er nok mest kendte for den dramatiske marathonkonkurrence, der gik på en ekstremt varm dag fra slottet Windsor til stadion. Der blev drukket en hel masse for at klare sig igennem de 42, 195 km, deriblandt flere alkoholiske drikke.

Dette førte dog også til problemer for flere deltagere, bl.a. guldfavoritten Charles Hefferon, der fik problemer med maven. Da Hefferon fik problemer, overtog italienske Dorando Pietri føringen, hvilken han holdt helt til stadion, hvor han dog var ufatteligt træt og slingrede rundt og til sidst kollapsede. Da amerikanske John Hayes dukkede op ved indgangen til stadion, blev en patriotisk funktionær så irriteret, at han løftede italieneren og slæbte ham i mål, til hvad der må være et af de mest berømte billeder i legenes historie. Amerikanerne var dog ikke tilfredse, så de protesterede og italieneren blev disket, så Hayes, til britternes store frustration, vandt guld.

For de 101 danske deltagere blev det til 5 medaljer, bl.a. med en fortsættelse af de gode fodboldresultater fra 06, hvor Danmark tog guld. I London blev det til sølv, da de i finalen måtte se sig besejrede af hjemmeholdet. På det danske fodboldhold deltog bl.a. fysikeren Niels Bohrs bror Harald og legenden Sophus ”Krølben” Nielsen.

Webcams

Mellem de mange updates omkring legenes historie og legender vil jeg også med jævne mellemrum komme med updates omkring fremskridtene op til legene og diverse andre ting omkring legene.

Men først vil jeg da lige introducere jer for en lille, men nice ting inde på legenes hjemmeside, nemlig deres webcams.

Arrangørerne har opstillet webcams ved de store byggerier som Stadion, Svømmehallen, cykelbanen, pressecenteret mm.

Hvis du hører til dem, der virkelig glæder sig til legene, er det bestemt en lille sjov ting at følge med i, hvordan det går med byggeriet af stadion osv.
Derudover er der lavet en tidslinje, så du kan se hvordan udviklingen er gået og hvordan de er skudt i vejret.

De kan findes her

St. Louis 1904

I de første to lege, havde USA været grunden til, at OL havde lidt interkontinental glans, da de begge lege havde sendt en stor trup og skabt resultater af samme størrelse. Derfor blev legene i 1904 sendt til USA.

Planen var oprindeligt, at de 3. olympiske lege skulle holdes i Chicago, men grundet uro blev de, til Coubertins store irritation, sendt til St. Louis, der er beliggende ved bredden af Mississippi. Ligesom i Paris, var legene ikke en separat begivenhed, men igen blandet ind i en flere måneder lang udstilling, hvilket betød, at de igen tog flere måneder, hvor den ønskede længde var max 1 måned. Legene i 1904 var muligvis de mest succesløse lege overhovedet, da priserne på en rejse fra Europa til Amerika betød at mange lande, deriblandt de nordiske lande, ikke deltog. I flere konkurrencer, bl.a. cykling og tennis, var der sågar ikke nogle ikke-amerikanske deltagere.

Ikke blot deltog kun få europæere, de amerikanske arrangører brugte også legene til racistiske formål, da der ved siden af, blev afholdt de såkaldte ”antropologiske lege”, hvor utrænede afrikanere var blevet hentet til, så de mørkes underlegenhed kunne fremvises. Disse lege faldt absolut ikke i Coubertins smag, så det var bestemt ikke med glæde, at han rejste til for at følge de rigtige lege.

I det hele taget, var der ikke meget positivt at sige om disse lege, men et succesrigt initiativ kom der da, da de nye præmier blev introduceret. Guld, sølv og bronze. Mange skandaler har fyldt den olympiske historie, men den største kan meget vel have indtruffet i St. Louis, da man fandt ud af, at maratonvinderen Fred Lorz havde fået et lift i bil på over 10 km, for derefter at stå af lige udenfor stadion og løbe i mål.

Paris 1900

Stockholm, Berlin og New York blev af Coubertin nævnt som kandidater til OL 1900, men da ingen af disse følte sig klar til at tage jobbet på sig, af forskellige grunde, blev Coubertin nødt til at prøve på at overtale regeringen i sit eget land, Frankrig, til at være værter for legene. De var ikke glade for det, men Coubertin kom med den løsning, at lade legene indgå i Verdensudstillingen i Paris. Regeringen gik med på det, men legene blev mødt af problem efter problem. Lederne af verdensudstillingen var ikke videre glade for sport, så den reklame Coubertin ville gøre for sporten, blev ikke mødt med begejstring. Et andet problem var, at det blev helt umuligt, at få organiseret legene ordentligt, hvilket betød at de, tog knapt et halvt år at gennemføre.

På trods af de store problemer med gennemførslen af legene, var det dog en pæn succes, da de 246 deltagere fra Athen var blevet til 1613 i Paris (OBS: Helt præcise tal er umulige at opspore.). Antallet nationer var ligeledes steget eksplosivt, nemlig fra 12 til 28. En af grundene til det forøgede antal, var dog (til Coubertins store ærgrelse), at kvinderne havde fået lov til at deltage, nemlig i tennis. Antallet af sportsgrene var dog også gået op fra 9 til 19, bl.a. med indførelsen af golf og sejlsport.

Igen deltog Danmark og igen med et ganske fint resultat. 13 mand deltog og 6 medaljer blev hentet (medtages guldet til det dansk/svenske hold blev det 7). Heriblandt blev Lars Jørgen Madsen danmarks olympiske mester nr. 2, da han tog sejren i skydning. Skydning var generelt Danmarks bedste sportsgren, da der udover guldet blev taget 3 sølv af en og samme person, nemlig Anders Peter Nielsen.

Athen 1896

De olympiske lege blev nedlagt 393 e.kr. 1501 år, og mange forsøg, efter blev de genoplivet af franske Pierre de Coubertin, da han startede IOC på en pressekonference i Paris og annoncerede, at de første moderne Olympiske lege ville blive afholdt i Athen.

D. 6. april 1896 skete det så. Den mere end 1½ tusinde år lange pause var slut og de første moderne Olympiske lege blev sat i gang af den daværende konge Georg I.

Arenaerne var rykket fra Olympia til Athen, hovedsageligt Panathinaiko Stadion, der blev renoveret. Det antikke stadion var således hovedarenaen.

246 mænd deltog for 13 nationer (Det chilenske forbund påstår, at de også havde en deltager, men ingen officielle kilder kan bekræfte dette), deriblandt både Sverige (og Norge) og Danmark. Sverige formåede ikke at tage nogle medaljer. Det gjorde Danmark derimod i højeste grad, da de tre danske deltagere Eugen Smith, Viggo Jensen og Holger Nielsen på imponerende vis kom hjem med 6 medaljer (De to sidstnævnte tog 3 hver). Jensen formåede sågar at tage sejren i hård kamp mod britten Launceston Elliot i 2 hånds vægtløftning. De to fik samme resultat, men da danskerens sidste løft var flottere, fik han guldet (dvs. en sølvmedalje).

De antikke olympiske lege.

Vi starter med en gennemgang af de olympiske lege. Der startes selvfølgelig med de antikke lege, der stod til grund for det hele.

I det antikke Grækenland var sport en yderst vigtig del af livet. I hver eneste nævneværdig by, var der bygget gymnasier til at de unge grækere kunne træne og blive stærke. Sport og teater var egentlig de eneste reelle måder at blive underholdt. De bedste sportsmænd havde utroligt høj status, helt oppe, næsten kun overgået af lederne af områderne.
De olympiske lege blev ifølge myten startet af helten Herakles langt tilbage, men de første tegn på legene er fra 776 f.kr, hvor det ifølge myten blev beordret af det sagnomspundne orakel i Delphi, for at slippe for krig og sygdom. Under legene skulle der ikke være krig, og det blev sagt, at Zeus ville smide sten på dem, der kom til Olympia med våben.
De olympiske lege foregik i byen Olympia på deres stadion og gymnasium. Blandt de forskellige discipliner kunne findes forskellige endnu olympiske discipliner som brydning, boksning, spydkast og diskos.

De olympiske lege var forbeholdt mænd. Kvinder der bare så meget som så på, skulle smides ned fra en klippe. Dette blev dog brudt af en kvinde ved navn Kallipateira, der havde trænet sin søn til at blive sejrherre i boksning. Kallipateira kunne ikke holde sig væk fra stadion, så hun klædte sig ud som mand, og det så længe ud til at hendes hemmelighed ville lykkes. Indtil sønnen vandt og Kallipateira løb ind og hoppede over en barriere, der tog fat i hendes tøj, så det blev revet af og viste, at det var en kvinde. Kallipateira så døden i øjnene, men i sidste øjeblik valgte dommerne at lade hende leve til ære for hendes familie, der bestod af flere olympiske sejrherrer.

Dette var blot en af de mange ting man fik ud af at være olympisk mester. På plads modtog man en olivenkrans, hvilket var yderst eftertragtet. Da man modtog sin præmie, sagde man tak til Zeus og han ville så beskytte vinderens by. Massevis af statuer blev lavet til ære for atleterne ligesom også en masse krukker blev malet til vinderens minde. De store vindere kunne da også se frem til store pengepræmier hjemme i sin by.

De olympiske lege foregik hvert 4. år som en del af ”serien” De Panhelleniske lege, der udover de olympiske lege bestod af de pythianske lege (i Delphi), de Nemeanske lege (Nær Nemea) og de Isthmianske lege (Nær Korinth). OL var klart de største af disse 4.

Det 4-årige interval varede hele vejen og under den olympiske periode, kunne man frit rejse til Olympia fra hele Grækenland, og ligeså tilbage. Den ene dag kunne man således være hyllet af hele Grækenland, og den anden dag kunne man være i krig mod en del af Grækenland.

Da Romerne indtog Grækenland, blev legene dog stille og roligt afskaffet i forsøget på at omvende grækerne fra deres religion til Kristendommen. De sidste olympiske lege blev afholdt i 393 e.kr.

Velkommen

Velkommen til min OL-blog. Her vil jeg tælle ned til OL 2012, der foregår i London. Dette vil jeg gøre med bl.a.:

Gennemgang af samtlige olympiske Sommerlege, artikler om både favoritter og legender, diverse toplister og jævnlige updates om forberedelserne til legene.
Der er i dette øjeblik 100 (700 dage) uger tilbage til start d. 27. juli, hvilket betyder at der er ganske god tid til at læse med og ligeså glemme bloggen. En lille ting jeg gør for at fastholde interessen, er at der jævnligt vil komme konkurrencer, der vil blive samlet i en samlet stilling, hvilket vil medføre en præmie eller to. Derudover vil der også være en ”tips”-konkurrence, når OL går i gang, ligeså med en præmie. Disse konkurrencer er af forskellige slags, bl.a. quizzer og småspil.

Men inden i går i gang kan i lige gå hen til baren, tage et glas champagne og et stykke kage (venligt sponsoreret af Simon Knudstrup (Siw)) og læne jer tilbage og nyder den olympiske hymne

http://www.youtube.com/watch?v=xio0TcKhRUI

Men vi har en lang rejse foran os, så følg med, når de skriftlige lækkerier begynder i løbet af de næste dage.