fredag den 3. september 2010

Paris 1900

Stockholm, Berlin og New York blev af Coubertin nævnt som kandidater til OL 1900, men da ingen af disse følte sig klar til at tage jobbet på sig, af forskellige grunde, blev Coubertin nødt til at prøve på at overtale regeringen i sit eget land, Frankrig, til at være værter for legene. De var ikke glade for det, men Coubertin kom med den løsning, at lade legene indgå i Verdensudstillingen i Paris. Regeringen gik med på det, men legene blev mødt af problem efter problem. Lederne af verdensudstillingen var ikke videre glade for sport, så den reklame Coubertin ville gøre for sporten, blev ikke mødt med begejstring. Et andet problem var, at det blev helt umuligt, at få organiseret legene ordentligt, hvilket betød at de, tog knapt et halvt år at gennemføre.

På trods af de store problemer med gennemførslen af legene, var det dog en pæn succes, da de 246 deltagere fra Athen var blevet til 1613 i Paris (OBS: Helt præcise tal er umulige at opspore.). Antallet nationer var ligeledes steget eksplosivt, nemlig fra 12 til 28. En af grundene til det forøgede antal, var dog (til Coubertins store ærgrelse), at kvinderne havde fået lov til at deltage, nemlig i tennis. Antallet af sportsgrene var dog også gået op fra 9 til 19, bl.a. med indførelsen af golf og sejlsport.

Igen deltog Danmark og igen med et ganske fint resultat. 13 mand deltog og 6 medaljer blev hentet (medtages guldet til det dansk/svenske hold blev det 7). Heriblandt blev Lars Jørgen Madsen danmarks olympiske mester nr. 2, da han tog sejren i skydning. Skydning var generelt Danmarks bedste sportsgren, da der udover guldet blev taget 3 sølv af en og samme person, nemlig Anders Peter Nielsen.

1 kommentar: