London 1948

Ved afslutningen af legene I 1936 fortalte Adolf Hitler at de Olympiske lege efter en enkelt gang i Japan skulle afholdes i Tyskland hver eneste gang. Som på så mange andre punkter tog han dog fejl. Tokyo hoppede fra som værter i 40, for at blive byttet ud med Helsinki, der med vinterkrigen dog måtte glemme alt om det. Legene i 44 tilfaldt London, men blev i 42 droppet. Da krigen så blev afsluttet i 45 blev det hurtigt besluttet, at London skulle have de lege, som de havde tabt grundet krigen.
Storbritannien havde stadig i 48 store mangler efter krigen, hvilket bl.a. betød at de fleste lande blev nødt til at medbringe sin egen mad og at atleterne blev indkvarteret i RAF-barakker, skoler og hoteller.
Den olympiske bevægelse og tanke var på dødens rend under krigen, men disse leje viste at de havde overlevet den hårde krig. På trods af dette var alt dog ikke forladt og Tyskland og Japan fik således ikke lov til at deltage.
En mere positiv tilgang var der dog i forhold til Sovjetunionen, der under mellemkrigstiden havde taget afstand fra det de kaldte for den borgerlige sport. De åbnede op og der blev forhandlet på livet løs, dog uden at de kom ind til 48.

På medaljehøsten kunne man godt se, hvem der havde været i krig, og hvem der var blevet sparet, dette fremstod især i de svenske resultater. Svenskerne blev nr. 2 i tabellen, kun overgået af USA (hvis land og ungdom trods alt var stort nok til at kunne klare en krig). Der var således en stor distance på 15 medaljer mellem Sverige og nr. 3 Frankrig.
Den største stjerne ved disse lege var dog ikke fra nogle af disse 3 nationer, men derimod fra Holland, og var kvinde.
Fanny Blankers-Koen havde tilbage i 36 været anset som et stortalent, og taget to 5. pladser i henholdsvis højdespring og 4 * 100 m. 2 år senere slog hun verdensrekord på 100 yards og tog 2 bronzemedaljer i EM.
Da krigen så brød ud, giftede hun sig med sin træner Jan Blankers. På trods af krigen formåede hun at holde sig i form og formåede sågar at sætte 6 nye verdensrekorder på trods af at hun også fødte 2 børn.
Da krigen så sluttede kom hun så frem fra gemmerne og vandt 4 guld, nemlig i 100m, 200m, 80m hæk og 4*100m, ligesom hun nok havde taget længdespring, hvis hun havde fået lov til at deltage.

Danmark havde sine bedste lege nogensinde, da de danske deltagere tog hele 20 medaljer, hvoraf 5 var af guld.
Mest berømt af de danske medaljetagere var Paul Elvstrøm, der i London startede sin gigantkarriere. Som kun 20-årig og uden engelskkundskaber formåede han at på trods af en elendig første sejlads, at klatre på listen og med sejre i de to sidste sejladser, at tage den samlede sejr.