Berlin 1936

For første gang stillede mere end en by op i kampen om de Olympiske lege, da både Barcelona og Berlin meldte sig som kandidater ved det første egentlige valg af værtsby.

Noget tæt valg blev det dog aldrig til, da Berlin vandt afstemningen med 43 stemmer mod Barcelonas 16.

Tyskerne opbyggede et stort flot olympisk område, hvor flere arenaer lå tæt ved hinanden. Omkring i dette område lå der også flere flotte grønne områder og monumenter, hvor legenes tilskuere kunne hygge sig og blive fyldt med tyskernes stolte traditioner.

Netop denne sidste ting var utroligt vigtigt for den spirrende nazistiske regering, da legene frem for alt blev brugt som propaganda, både for udlandets ledelse og for landets egen befolkning.

Overfor udlandet skulle nazisterne vise sig som et godt og fredeligt land, hvor alle var velkomne, mens landets befolkning skulle opleve den ariske races overlegenhed.
Således var tyske topatleter med jødiske aner ikke med, officielt grundet skader (dette med undtagelse af fægteren Helene Mayer). Ligeså blev de mørke atleter oftest udsat for diskrimination og dårlig opførsel.
Disse sager om diskrimination fik flere nationer, heriblandt USA, Frankrig og Storbritannien til at overveje boykot, hvilket dog aldrig blev overholdt.

Legene blev organisator til en gigantisk succes med høj kvalitet på alle punkter. En af de største succeser heri var indførelsen af fakkelstafetten, der blev til en tradition, som kom til grundet de oldgræske traditioner med at tænde en ild til ære for Zeus.

Sportsligt blev det meget blandet, især set med tyskernes øjne, da danmark (arier) floppede stort og flere sorte amerikanere opnåede succes. Det blev dog rettet op med tyskernes gigantiske medaljesamling med 33 guldmedaljer (de hentede kun 3 i Los Angeles).

Størst af alle blev den sorte amerikaner Jesse Owens.
Omkring Owens er der utallige forskellige historier, mest velkendt er myten om at Hitler valgte ikke at give hånd til amerikaneren, da han lige havde vundet 100 m. Dette er kun en halv sandhed, da IOC havde bedt Hitler om at give hånd til enten alle eller ingen. Her valgte Hitler så ingen.
En anden historie er om den store tyske længdespringer Luz Long, der gav Owens et råd om at rykke sin start en smule tilbage efter en meget svag start. Dette gjorde amerikaneren og endte med at vinde klart.

Som tidligere nævnt, skuffede danskerne gevaldigt, da det kun blev til 5 medaljer, heraf 0 guld. Et lille lyspunkt var der dog her, da unge Ragnild Hveger (15 år) tog en flot sølvmedalje i 400 m fri, hvilket skabte et stort håb for svømmerens fremtid.