Los Angeles 1932

IOC valgte at tage chancen med igen at sende de olympiske deltagere ud af Europa, nemlig Los Angeles. Verden var i en krise. Wall Street var krakket tilbage i 1929 og verden var slet ikke kommet ovenpå efter dette. I flere lande var der revolutioner på vej. Lige ud sagt, verden var noget rod. Men trods disse problemer endte spillene som en gigantisk succes. Deltagerantallet var grundet økonomien mere end halveret og de mindre gode atleter blev sorteret væk, så kun de største deltog. Dette kan muligvis have været en af grundene til at man formåede at fylde det imponerende Coliseum Stadion, der havde plads til 100.000 mennesker. Amerikanerne havde opbygget en hel by til ære for atleterne, dog eksklusiv de kvindelige. Delegationerne fik egne kokke som serverede alt man nu ville have.
Kvindesporten var så småt på vej frem og en af de atleter der fik mest opmærksomhed var kvinde. Milred ”Babe” Didrikson dominerede under de amerikanske udtagelser ved at vinde hele 5 discipliner. Da det kom til OL måtte hun nøjes med at deltage i 3. Det blev dog til 2 guld (80 m hæk og spyd) og 1 sølv (højdespring). 2 af disse medaljer var der dog en masse diskussion om, da Evelyn Hall mente at hun vandt 80 meter hæk og da Babes egentlige sejrshop i højdespring blev set som ugyldigt da hun hoppede på en anden måde, en måde som hun dog havde hoppet på gennem hele konkurrencen. Senere hen blev Babe desuden diskvalificeret for at have forbrudt sig mod amatørreglerne.
På trods af disse fremgange blandt kvinderne, fik de dog meget blandet omtale i medierne.
Gennem legene var kvaliteten ufatteligt høj, da der blev sat hele 12 atletik verdensrekorder.
På trods af den store succes og den flotte gennemførelse af legene skete der dog også en del fejl, bl.a. blev der løbet en omgang for meget i 3000 m forhindring, hvilket betød at sølvmedaljen gik til den forkerte da briten Thomas Evenson overhalede USA’s Joseph McCluskey på den sidste omgang.
Finland var igen blandt de store nationer i atletik, da de tog 3 guldmedaljer. Det kunne dog have blevet til mere, da Paavo Nurmi ville forsøge sig på maraton hvilket meget vel kunne ende med et guld. Han blev dog disket grundet brud på amatørreglerne.

En af de andre store nationer under disse lege var Japan, der havde sit store sportsgennembrud dette år, især grundet sine overlegne svømmere. Disse ”skoledrenge” brugte pauserne mellem de skulle svømme til lektier, men legede med alle andre og tog alle herreguld undtagen 400 m fri, hvor USA’s Buster Crabbe snuppede guldet. Især en af japanerne fik stor opmærksomhed, da han med sine blot 14 år og 10 måneder var han den klart yngste olympiske mester nogensinde.

For Danmark var 1932 blandt de mest miserable lege overhovedet, da det kun blev til 6 medaljer, heribland 0 guld.

Amsterdam 1928

Efter at have været med til at organisere legene i 1920 blev belgiske Henri de Baillet-Latour valgt som IOC’s nye præsident i 1925. Da legene i 1924 skulle vælges, blev der indgået den aftale at Paris fik 1924 og Amsterdam fik 1928.

Legene I Amsterdam startede meget trist med en skandale, da det franske hold ikke ville marchere ind under åbningsceremonien. Dette var grundet at en fransk leder var blevet angrebet af en vagt, da lederen ville inspicere løbebanen. Franskmændene brokkede sig, men arrangørerne fik dem overtalt til at deltage mod at vagten blev afskediget. Da franskmændene så stod og var klar til indmarchen så de dog den omtalte vagt og droppede derfor at deltage.

Den mest trolige undskyldning for angrebet kan meget vel have været, at vagten følte sig nødsaget til det, da løbebanen 14 dage før indvielsen var blevet set som værende i direkte elendig stand. Svenske Anders Wilhelm Kriegsman blev hentet ind for at redde banen, hvilket han på forunderligt vis formåede at gøre, så selv perfektionistiske Paavo Nurmi sagde god for den.

Ikke kun det negative var denne åbningsceremoni dog kendt for, også en af de nu mest velkendte traditioner blev startet her, da den olympiske flamme for første gang i de moderne leges historie blev tændt.

Tyskland var tilbage efter ikke at have været med i 8 år. Derfor ville de virkelig vise sig frem, hvilket betød at de til manges irritation (deriblandt de nytilkomne radiokommentatorer) tog legene alt for seriøst og gjorde det til en sag for nationens ære. Denne indstilling var dog med til at tage en 2. plads i medaljetabellen.

3. gang i træk hørte de flyvende finner med i front af denne konkurrence og endnu en gang var Nurmi fantastisk. Dog virkede det som om at han allerede inden start havde aftalt med landsmanden Wille Ritola, hvem der skulle tage guldet, da Nurmi vandt 10.000 m og Ritola 5.000 m, begge gange uden den store modstand fra den anden, da de brugte det meste af sin styrke til at holde svenske Wide tilbage. Også i 3.000 m forhindring forsøgte Nurmi sig, men han væltede to gange på vandgraven, den ene så slemt at der opstod panik og han måtte hjælpes op. Ikke desto mindre formåede han dog at gennemføre og tagen en sølvmedaljer, hvilket blev hans sidste.
For Danmark endte det med kun 6 medaljer. Værd at bemærke er dog at cyklingen blev domineret, da Danmark tog medaljer i 4 ud af 6 discipliner, hvoraf 3 var af guld. I front her var Henry Hansen på landevejen og Willy Hansen på banen.

Paris 1924

Under en kongres i Lausanne i 1921 bekendtgjorde Pierre de Coubertin at han ville gå af som formand for IOC. Som afskedsgave havde han fået lov til at bestemme, hvor legene i 24 skulle afholdes. Uden den mindste tvivl faldt valget på Paris. På selv samme kongres blev det officielle olympiske motto valgt, nemlig det så velkendte ”Citius, Altius, Fortius” eller på dansk ”Hurtigere, højere, stærkere”.

Legenes centrum blev placeret i forstaden Colombes, hvor atletik, svømning, fægtning og tennis tog sted.
Sidste gang legene foregik i Paris må det siges at det ikke var den store succes, men denne gang blev der gjort en masse for at skabe nogle fantastiske lege og de levede ganske meget op til dette.

1. verdenskrig var så småt ved at være ”glemt”, så de fleste af de nationer der ikke fik lov til at deltage i 1920, blev inviteret til Paris. Det var dog lige med undtagelse af Tyskland, som arrangørerne havde tænkt sig at sende en invitation til, dog med klare hentydninger til at tyskerne skulle svare nej, en ting som tyskerne dog afviste inden.

Sportsligt blev legene totaldomineret af USA, som med 99 medaljer, heraf 45 af guld, tog næsten 3 gange så mange medaljer som nr. 2 paris, der tog 38.
På trods af denne dominans, var det dog et tredje land der fik det meste af opmærksomheden, nemlig Finland. Med Paavo Nurmi i spidsen, var finnerne næsten urørlige i atletik. Og dette på trods af at arrangørerne yderst usportsligt havde forsøgt på at formindske Nurmis chancer ved at placere 1500 meter og 5000 meter (som han begge var den store stjerne i) lige efter hinanden. En usportslighed som Nurmi på utroligt vis formåede at overvinde. 3 uger inden legene havde finnen forsøgt sig på dette hjemme i Åbo for at være sikker på om det var muligt, hvilket han i allerhøjeste grad viste, da han i træningen slog verdensrekord på begge distancer. Under kvalifikationsløbene havde Nurmi til de fleste journalisters irritation løbet med et ur i hånden og sørget for at ikke at bruge for mange kræfter.

Denne irritation var dog væk efter finalerne, da han efter 2 omgange af 1500-meteren smed uret i græsset og satte alle uden de mindste problemer. I 5000 m var han ikke helt lige så overlegen, men det blev alligevel til en sejr over landsmanden Wille Ritola og et halvt minut ned til den svenske stjerne Edvin Wide.
Helt en dans på roser blev det dog ikke for den flyvende finne, da den finske ledelse valgte at Ritola også skulle få et guld, hvilket betød at Nurmi til stor irritation ikke fik starttilladelse i 10.000 meter, et løb hvor kun Wide formåede at forhindre en finsk triple. Nurmi kom dog tilbage og vandt legenes sidste terrænløb, der blev løbet i en frygtelig varme, hvilket førte til at under halvdelen formåede at gennemføre og at fransk Røde Kors fik travlt og ledte efter løbere ude på ruten flere timer efter løbet.

For Danmarks 89 deltager blev disse lege ganske habile, da Danmark tog en 12. plads i medaljetabellen. Bedst klarede bokseren Hans Jacob Nielsen og fægteren Ellen Osiier, der begge formåede at tage guld. Boksning var i det hele taget landets bedste sport, da det også blev til to sølvmedaljer.
Legene blev yderst udmærket gennemført, men skandaler var der dog også, bl.a. da den franske bokser Roger Brousse blev diskvalificeret efter at flere af hans modstandere fremviste bidemærker fra deres kampe mod ham. Diskvalifikationen førte til stor vrede hos de franske tilskuere, der forsøgte at komme op i ringen, hvilket dog blev forhindret af politiet.

Antwerpen 1920

Berlin fik aldrig afholdt OL I 1916, da de I stedet valgte at gå I krig, hvilket betød at legene blev aflyst. Krigen havde betydet, at det olympiske hovedkvarter måtte flyttes fra Paris til Schweiziske Lausanne (hvor det stadig er) grundet nervøsitet over at tyskerne skulle invadere Frankrig og overtage magten i IOC, hvilket ville skade organisationens filosofi.

For at få gang i verden igen hurtigt efter krigen, valgte Coubertin og IOC så at tildele Antwerpen værtsskabet og for at slippe for problemer mellem Tyskland og Frankrig som på trods af, at krigen var slut ikke ligefrem var venner, besluttede IOC sig for at bede arrangørerne om ikke at invitere de såkaldte angrebsmagter (Tyskland, Østrig, Ungarn, Bulgarien og Tyrkiet).

Antwerpen havde dog kun 1½ år til at forberede legene, hvilket gav en hel masse problemer.
Da legene blev sat i gang, skete det på et halvfærdigt og halvtomt stadion. Man havde ikke nået at få stadion færdigt, og billetpriserne var simpelthen for høje til at den belgiske befolkning havde råd, hvilket arrangørerne senere hen prøvede på at redde ved at tilbyde gratis entré. Dette var dog dumt, da det kostede dem ufatteligt mange penge.
Men legene blev gennemført, og en af legenes første store legender var med på deltagerlisten, nemlig den finske langdistanceløber Paavo Nurmi. Finnen fik dog en ”skidt” start på sin olympiske karriere, da han på 5000 m blev overspurtet af franske Joseph Guillemot, som endda havde problemer med lungerne, som var blevet beskadiget af tyskernes gas under krigen.

Danmark havde nogle særdeles vellykkede lege i Antwerp, da hele 13 medaljer blev hentet hjem (næsthøjeste antal nogensinde). Blandt de 3 danske medaljer, var den første kvindelige danske olympiske mester, nemlig Stefani Fryland Clausen, der på 10 m platformen tog et ganske klart guld, med hele 7 points ned til britiske Armstrong, som ellers slog Clausen med 5 points i kvalen. Danmarks bedste sportsgren må siges at have været boksning, da der her blev hentet 3 sølvmedaljer. Det skal dog lige nævnes, at Danmark havde hele 12 mand med her. Også gymnastik var de danske herrer gode til, da det blev til et guld og et sølv, guldet blev taget af holdet i frit system, hvor bl.a. fanebæreren Robert Johnsen var med. Knapt så positivt var det derimod i fodbold, hvor Danmark var blandt favoritterne, men allerede blev slået ud i første runde af Spanien.

Stockholm 1912

Coubertin fik endelig sin vilje, da OL (på trods af sociale uroligheder og generalstrejke i 09) kom til Stockholm. Det svenske IOC-medlem Viktor Balck havde på mesterligt vis formået at få legene til Sverige på bekostning af Berlin, der ellers gerne ville have dem. De fik dog en aftale på plads, så Stockholm fik 1912 og Berlin 1916.

På trods af store omkostninger (hovedsaligt betalt af staten), fik svenskerne bygget et stort stadion op med plads til ca. 20.000. Uden dette, havde det absolut ikke været muligt at holde legene. Ved siden af stadionbyggeriet, var et større organisationsarbejde ligeså sat i gang, da alt bare skulle være perfekt. Ved tidligere lege havde kvaliteten på dommerne været yderst svingende, så for at slippe for muligheden for korruption og snyd, blev der hentet flere internationale folk ind og skabt flere juryer.

På trods af en fantastisk organisation, blev flere discipliner degraderede og der er ingen tvivl om, at det her var atletikken, der var hovedsporten, da landevejsløbet blev smidt ind i løbet Mälaren rundt, banecyklingen blev droppet og svømningen blev flyttet et stykke væk.

Ikke blot organisatorisk satsede Sverige stenhårdt. I flere sportsgrene bevægede de sig i en gråzone til det professionelle og de endte også som den mest succesfulde nation, med 64 medaljer, deriblandt 25 af guld.

For Danmark blev det til 12 medaljer, med 1 guld, nemlig i roning. Det var desuden starten på kvindernes indtog i OL, da det nu også var tilladt for dem at deltage i udspring og svømning.

OL's bedste atlet?

Da starten på min top 100 over bedste OL-atleter gennem tiderne nærmer sig, er det blevet tid til at få jer læsere lidt med i legen.

Vi skal nemlig have kåret den bedste atlet gennem tiderne i hver sportsgren. Således vil jeg i løbet af de næste uger, nominere op til 5 kandidater til hver sportsgren, som i så kan stemme på.

Til at starte med, tager vi en af hoveddisciplinerne, nemlig atletik.

Nominerede:

Paavo Nuurmi (Finland): 1920-1928. Langdistanceløb. Nuurmi. 12 medaljer

Carl Lewis (USA): 1984-1996. Kortdistance og længdespring. 10 medaljer

Ray Ewry (USA): 1900-1908. Stående spring (længde, højde og 3-spring). 8 medaljer

Emil Zatopek (Tje): 1948-1952. Langdistance og Maraton. 5 medaljer

Al Oerter (USA): 1956-1968. Diskuskast. 4 medaljer

Næste sportsgren er bueskydning.

Nominerede:

Hubert van Innis (Belgien): 1900 og 1920. 9 medaljer

Kim Soo-Nyung (Sydkorea): 1988-2000. 6 medaljer

Park Sung-Hyun (Sydkorea): 2004 og 2008. 4 medaljer

Matilda Howell (USA): 1904. 3 medaljer

Yun Mi-Jin (Sydkorea): 2000 og 2004. 3 medaljer

Til sidst for denne omgang har vi badminton.

Nominerede:

Gao Ling (Kin): 2000 og 2004. 4 medaljer

Kim Dong-moon (sydkorea): 1996-2004. 3 medaljer

Zhang Ning (Kin): 2004 og 2008. 2 medaljer

Der stemmes med en kommentar.

London 1908

Efter at mellemlegene I Athen i 1906 havde reddet den olympiske stemning fra den nedtur det havde været i St. Louis, var de reelle Olympiske lege tilbage i Europa.

Planen var, at legene skulle afholdes i Rom, da Coubertin ville hylde den romerske antik. Disse planer blev dog desværre forpurret, da Vesuv gik i udbrud i 06 og tog livet af flere hundrede mennesker. Derfor blev legene overtaget af London, og det blev gjort med stil, da det gigantiske White City Stadium blev bygget på kun et år. På det store stadion, der havde plads til 70.000, blev ikke kun atletik og fodbold afholdt. Det indeholdt sørme også både cykelbane og svømmebassin, hvilket gør det til den mest centrale OL-arena gennem tiderne.

Disse lege er nok mest kendte for den dramatiske marathonkonkurrence, der gik på en ekstremt varm dag fra slottet Windsor til stadion. Der blev drukket en hel masse for at klare sig igennem de 42, 195 km, deriblandt flere alkoholiske drikke.

Dette førte dog også til problemer for flere deltagere, bl.a. guldfavoritten Charles Hefferon, der fik problemer med maven. Da Hefferon fik problemer, overtog italienske Dorando Pietri føringen, hvilken han holdt helt til stadion, hvor han dog var ufatteligt træt og slingrede rundt og til sidst kollapsede. Da amerikanske John Hayes dukkede op ved indgangen til stadion, blev en patriotisk funktionær så irriteret, at han løftede italieneren og slæbte ham i mål, til hvad der må være et af de mest berømte billeder i legenes historie. Amerikanerne var dog ikke tilfredse, så de protesterede og italieneren blev disket, så Hayes, til britternes store frustration, vandt guld.

For de 101 danske deltagere blev det til 5 medaljer, bl.a. med en fortsættelse af de gode fodboldresultater fra 06, hvor Danmark tog guld. I London blev det til sølv, da de i finalen måtte se sig besejrede af hjemmeholdet. På det danske fodboldhold deltog bl.a. fysikeren Niels Bohrs bror Harald og legenden Sophus ”Krølben” Nielsen.

Webcams

Mellem de mange updates omkring legenes historie og legender vil jeg også med jævne mellemrum komme med updates omkring fremskridtene op til legene og diverse andre ting omkring legene.

Men først vil jeg da lige introducere jer for en lille, men nice ting inde på legenes hjemmeside, nemlig deres webcams.

Arrangørerne har opstillet webcams ved de store byggerier som Stadion, Svømmehallen, cykelbanen, pressecenteret mm.

Hvis du hører til dem, der virkelig glæder sig til legene, er det bestemt en lille sjov ting at følge med i, hvordan det går med byggeriet af stadion osv.
Derudover er der lavet en tidslinje, så du kan se hvordan udviklingen er gået og hvordan de er skudt i vejret.

De kan findes her

St. Louis 1904

I de første to lege, havde USA været grunden til, at OL havde lidt interkontinental glans, da de begge lege havde sendt en stor trup og skabt resultater af samme størrelse. Derfor blev legene i 1904 sendt til USA.

Planen var oprindeligt, at de 3. olympiske lege skulle holdes i Chicago, men grundet uro blev de, til Coubertins store irritation, sendt til St. Louis, der er beliggende ved bredden af Mississippi. Ligesom i Paris, var legene ikke en separat begivenhed, men igen blandet ind i en flere måneder lang udstilling, hvilket betød, at de igen tog flere måneder, hvor den ønskede længde var max 1 måned. Legene i 1904 var muligvis de mest succesløse lege overhovedet, da priserne på en rejse fra Europa til Amerika betød at mange lande, deriblandt de nordiske lande, ikke deltog. I flere konkurrencer, bl.a. cykling og tennis, var der sågar ikke nogle ikke-amerikanske deltagere.

Ikke blot deltog kun få europæere, de amerikanske arrangører brugte også legene til racistiske formål, da der ved siden af, blev afholdt de såkaldte ”antropologiske lege”, hvor utrænede afrikanere var blevet hentet til, så de mørkes underlegenhed kunne fremvises. Disse lege faldt absolut ikke i Coubertins smag, så det var bestemt ikke med glæde, at han rejste til for at følge de rigtige lege.

I det hele taget, var der ikke meget positivt at sige om disse lege, men et succesrigt initiativ kom der da, da de nye præmier blev introduceret. Guld, sølv og bronze. Mange skandaler har fyldt den olympiske historie, men den største kan meget vel have indtruffet i St. Louis, da man fandt ud af, at maratonvinderen Fred Lorz havde fået et lift i bil på over 10 km, for derefter at stå af lige udenfor stadion og løbe i mål.

Paris 1900

Stockholm, Berlin og New York blev af Coubertin nævnt som kandidater til OL 1900, men da ingen af disse følte sig klar til at tage jobbet på sig, af forskellige grunde, blev Coubertin nødt til at prøve på at overtale regeringen i sit eget land, Frankrig, til at være værter for legene. De var ikke glade for det, men Coubertin kom med den løsning, at lade legene indgå i Verdensudstillingen i Paris. Regeringen gik med på det, men legene blev mødt af problem efter problem. Lederne af verdensudstillingen var ikke videre glade for sport, så den reklame Coubertin ville gøre for sporten, blev ikke mødt med begejstring. Et andet problem var, at det blev helt umuligt, at få organiseret legene ordentligt, hvilket betød at de, tog knapt et halvt år at gennemføre.

På trods af de store problemer med gennemførslen af legene, var det dog en pæn succes, da de 246 deltagere fra Athen var blevet til 1613 i Paris (OBS: Helt præcise tal er umulige at opspore.). Antallet nationer var ligeledes steget eksplosivt, nemlig fra 12 til 28. En af grundene til det forøgede antal, var dog (til Coubertins store ærgrelse), at kvinderne havde fået lov til at deltage, nemlig i tennis. Antallet af sportsgrene var dog også gået op fra 9 til 19, bl.a. med indførelsen af golf og sejlsport.

Igen deltog Danmark og igen med et ganske fint resultat. 13 mand deltog og 6 medaljer blev hentet (medtages guldet til det dansk/svenske hold blev det 7). Heriblandt blev Lars Jørgen Madsen danmarks olympiske mester nr. 2, da han tog sejren i skydning. Skydning var generelt Danmarks bedste sportsgren, da der udover guldet blev taget 3 sølv af en og samme person, nemlig Anders Peter Nielsen.

Athen 1896

De olympiske lege blev nedlagt 393 e.kr. 1501 år, og mange forsøg, efter blev de genoplivet af franske Pierre de Coubertin, da han startede IOC på en pressekonference i Paris og annoncerede, at de første moderne Olympiske lege ville blive afholdt i Athen.

D. 6. april 1896 skete det så. Den mere end 1½ tusinde år lange pause var slut og de første moderne Olympiske lege blev sat i gang af den daværende konge Georg I.

Arenaerne var rykket fra Olympia til Athen, hovedsageligt Panathinaiko Stadion, der blev renoveret. Det antikke stadion var således hovedarenaen.

246 mænd deltog for 13 nationer (Det chilenske forbund påstår, at de også havde en deltager, men ingen officielle kilder kan bekræfte dette), deriblandt både Sverige (og Norge) og Danmark. Sverige formåede ikke at tage nogle medaljer. Det gjorde Danmark derimod i højeste grad, da de tre danske deltagere Eugen Smith, Viggo Jensen og Holger Nielsen på imponerende vis kom hjem med 6 medaljer (De to sidstnævnte tog 3 hver). Jensen formåede sågar at tage sejren i hård kamp mod britten Launceston Elliot i 2 hånds vægtløftning. De to fik samme resultat, men da danskerens sidste løft var flottere, fik han guldet (dvs. en sølvmedalje).