Nr. 23. Ville Ritola

Medaljer: 5 guld og 3 sølv (1924-1928) Atletik (Diverse langdistance)

Samlet pointtal: 44,2

Så tager vi turen tilbage til atletikken. Ville Ritola emigrerede som 17-årig til USA, hvor han bl.a. trænede sammen med den erfarne langdistanceløber Hannes Kolehmainen (se nr. 99). Han forsøgte at overtale Ritola til at deltage ved OL i Antwerpen, men det lykkedes ikke, da Ritola ikke følte sig klar. Klar var han dog i allerhøjeste grad 4 år senere. Debuten kom på 10.000m, hvor storstjernen Paavo Nurmi var sparet. Den chance skulle han da ikke lade løbe fra sig. Han styrede løbet fra start af og allerede efter ca. 4 km var sidste mand, svenskeren Edvin Wide, sat, og Ritola kunne med stor sikkerhed tage sejren med en ny verdensrekord. 3 dage senere blev det til endnu et guld, da Ritola på trods af manglende teknik, vandt 3000m forhindringsløb med en ny olympisk rekord. Dagen efter blev det til Ritolas tredje medalje, da det blev til sølv på de 5000m, på trods af, at vinderen, Paavo Nurmi, på et tidspunkt havde været sat. Der var dog kun 2/10 af et sekund op til Nurmi. Dette løb hører på mange lister med blandt de store øjeblikke i legenes historie. 2 dage senere stod den på endnu et løb, der skulle blive legendarisk. Terrænløbet. 38 løbere stillede til start, deriblandt Ritola og Nurmi. Temperaturen var høj og den 10km lange rute havde næsten ikke nogen vandposter. Alle blev ramt af heden, selv Nurmi som intet tidspunkt i løbet af legene havde virket træt. Han skulle dog igen vise sig at være sikker. Ritola tog en sikker 2. plads. Der var også en holdkonkurrence, hvor de 2 ved hjælp af Heikki Liimatainen tog guldet. Det var dog tæt på at gå galt, da sidstnævnte stoppede 30m fra målstregen og helt desorienteret begyndte at forlade banen. Han formåede dog at opfange tilskuernes råb om, at han ikke var i mål endnu og kæmpede sig i mål. Efter sigende tog disse 30m mere end 2 minutter for finnen. Men et guld blev det dog til. Til sidst blev det også til guld i holdkonkurrencen på 3000m. I Amsterdam stillede han op i 5000, 10.000 og 3000m forhindring. Først stod den på 10.000m. Her var Ritola i front langt de meste af løbet, og han trak fra feltet sammen med Nurmi og Wide. Wide blev dog sat efter 8 km, så igen skulle finnerne kæmpe om sejren og igen skulle Nurmi snuppe sejren efter en stærk spurt. En lille uge senere kæmpede de 3 igen om sejren. Denne gang var Wide med i kampen, men måtte nøjes med 3. pladsen. Denne gang ville Ritola simpelthen ikke besejres, så han trak fra landsmanden med under 200m tilbage og tog endelig en sejr foran Nurmi. Dette løb kunne sandsynligvis mærkes i benene dagen efter, da han var blandt favoritterne i forhindringsløbet. Dette viste han dog absolut ikke noget af, så han endte med at trække sig fra løbet. Efter legene trak Ritola sig tilbage fra atletikken og levede et stille liv.