Medaljer: 7 guld, 3 sølv og 1 bronze (1952-1956) Gymnastik
(All-round)
Samlet pointtal: 45
Så er det endnu en gang tilbage til gymnastikken. Viktor
Chukarin viste i en tidlig alder, at han var et stort talent indenfor
gymnastik. Det fik han dog ikke så meget lov til at vise i starten. Under 2.
verdenskrig blev han taget til fange af tyskerne og blev flyttet til en koncentrationslejr,
hvor han overlevede i 2 år. Da krigen var slut, gik han straks tilbage til
gymnastikken og allerede 1948 tog han sit første guld ved de sovjetiske
mesterskaber i barre og sølv i mangekampen. Næste år blev det ændret til guld.
De næste år fortsatte de flotte resultater, så da Sovjet tog til OL i Helsinki,
var det med Chukarin som frontmand i gymnastik. Det var et klogt valg, for han
dominerede fuldstændig. For det første blev det til et stensikkert guld i
holdkampen og en fin sejr foran en holdkammerat i mangekampen. Ligeså blev det
til guld i spring over hest og bensving, mens han måtte nøjes med sølv i
ringene og barre. Allerede da var han gammel i forhold til en normal gymnast.
De næste år fortsatte de fremragende resultater, så da han var med i Melbourne,
var han igen storfavorit på trods af at han var hele 35 år. Og igen gjorde han
som forventet. Igen blev det til sejre i hold- og mangekamp, dog betydeligt
mere tæt end i Helsinki. Især i mangekampen, hvor Takashi Ono (se nr. 28) Kun
var 0,05 point fra sejren. I barre blev det denne gang til guld, igen efter en
tæt afgørelse, i øvelser på gulv blev det til sølv efter en landsmand og i
bensving blev det til bronze. Året efter var han sammen med landsmanden
Latynina den første sportsmand til at modtage Leninordenen, den højeste civile
orden i Sovjet. Efter at have afsluttet sin karriere fungerede Chukarin som
træner, bl.a. for et armensk gymnastikhold. Chukarin blev indlemmet i
gymnastikkens Hall of Fame 1999, 15 år efter sin død.
Se videoen om Chukarin fra gymnastikkens Hall of Fame:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar