Nr. 18. Isabell Werth

Medaljer: 5 guld og 3 sølv (1992-2008) Ridning (Dressur)
Samlet pointtal: 47,6
Tilbage til ridningen. Isabell Werth hører utvivlsomt til blandt de bedste dressurryttere gennem tiderne. Isabell voksede op på en gård og fik dermed gode muligheder for at ride. Således begyndte ridekarrieren allerede som 5-årig, hvor hun fik lov til at ride på en pony. Karrieren gik dog først for alvor igang, da hun som 17-årig blev spurgt af familiens nabo, dr. Schulten-Baumer, som var en velkendt dressurekspert, om hun ville prøve at ride på hans heste. Hun tog selvfølgelig imod tilbuddet, hvilket var det helt rigtige valg. De næste mange år var “doktoren” hendes træner og hans heste blev til stjerner. Ca. 5 år senere fik Werth sin olympiske debut. Allerede året før havde hun taget sit første EM-guld på hesten Gigolo, der siden er blevet anset som den bedste dressurhest gennem tiderne. I kvalifikationen var parret ekstremt tæt på 1. pladsen, der dog blev taget af en landsmand. Også 3. pladsen stod en tysker for. Dette betød et soleklart guld i holdkonkurrencen. 3 dage senere var der noget længere op til nr. 1, men det var stadig nok til, at Werth og Gigolo kunne sikre sig sølvet. De næste år tog parret stort set alle guldmedaljer de kunne komme til, således blev EM-guldet sikret både 1993 og 95 og VM-guld blev det også til 1994. Dermed var forventningerne til ekvipagen gigantiske ved OL i Atlanta, og de blev indfriet, da det blev til guld i både hold og individuelt, dog ikke lige så sikkert som tilbage i Barcelona. Dominansen fortsatte de næste 2 år, men 1999 måtte hun nøjes med kun et holdguld. Her red hun dog på en anden hest end Gigolo. Ved OL i Sidney var hun dog tilbage på Gigolo, men det var stadig ikke nok. Således måtte hun nøjes med sølv i den individuelle konkurrence. Holdguldet blev dog sikret igen. Året efter red de sammen for sidste gang, da det blev til et holdguld ved EM. De næste år havde Werth det meget svært og hun kom således ikke med til OL i Athen. 2 år senere var hun dog tilbage på hesten Satchmo. Det gav succes med et VM-guld og året efter blev det til EM-sølv. Derfor blev det igen til en OL-plads til Werth, der tog til Hong Kong (Hvor ridningen foregik 2008) uden de helt store forventninger til sig. Hun skulle dog vise sig at lykkes helt til sit bedste. Det tyske hold fortsatte at dominere holdkonkurrencen og tog således guld endnu en gang. I den individuelle konkurrence var Anky van Grunsven dog ikke til at slå, men Werth tog dog et sikkert sølv. De næste år konkurrerede Werth hovedsaligt på national plan, men hun er stadig igang og har været igang med en større satsning frem mod OL i London, men det er dog tvivlsomt om hun kommer med.

Nr. 19. Matt Biondi

Medaljer: 8 guld, 2 sølv og 1 bronze (1984-1992) Svømning (fristil, butterfly og holdkapper)

Samlet pointtal: 47

Matt Biondi omtales af mange som en af de hurtigste svømmere gennem tiden. Det tog dog sin tid, før hans karriere rigtigt gik i gang. Biondi startede godt nok med svømningen i en meget ung alder, men ikke før High school begyndte han rigtigt at gå op i sporten. Her viste han sig nemlig som et stort talent indenfor både svømning og vandpolo og det tog mere og mere af hans tid. I sit sidste år slog han High School rekorden på 50 yards. Da han så startede på college kom det store gennembrud, da han overraskede alle med at tage en plads i USA’s hold til 4x100m fri på hjemmebane i Los Angeles. Her blev det til et flot guld med en ny verdensrekord. Året efter satte Biondi sin første individuelle verdensrekord. 3 år senere stod han i spidsen for det amerikanske svømmehold i Seoul. Han deltog i 7 discipliner og det blev til medaljer i dem alle. Guld blev det til i 50 og 100m fri og de 3 holdkapper. Han tog også sølv i 100m butterfly efter en særdeles tæt duel om guldet og bronze i 200m fri. Yderligere 4 år senere kom Biondi tilbage, denne gang stillede han kun op i 4 discipliner, 50 og 100m fri samt de korte holdkapper. Desværre var der kommet en arvtager for Biondi på de korte distancer. Aleksandr Popov (se nr. 55) tog guldet på de 50 m foran Biondi, som på de 100m sågar måtte nøjes med en 5. plads. På holdkapperne blev det dog til sikre guldmedaljer. Disse lege blev afslutningen af Biondis karriere, der siden hen trak sig tilbage og har sidenhen levet et stille og roligt liv. 

Guide: Sejlsport

Sejlsport

I OL siden:  1908 (Også med 1900)

Startdato: 29. juli

Slutdato: 11. august

Antal medaljesæt: 10

Danske OL-medaljer: 12 guld, 8 sølv og 6 bronze (nr. 6)

Danske muligheder: Danmark er kvalificeret i 8 af de 10 klasser og forsvarer VM-bronze i 3. Dermed må vores chancer ses som yderst gode, hvor især Finnjollen og 49eren (begge hos herrerne) må ses som stærke medaljekandidater.

Danmarks profil: Jonas Høgh-Christensen

Største stjerne: Ben Ainslie (3 OL-guld og 1 sølv)

Forklaring:
Helt simpelt går sejlsporten ud på at sejle hurtigst. Der sejles en bestemt rute, hvor den første i mål vinder.
I alle bådene undtagen Eliott 6m er der tale om såkaldte flådesejladser, hvor samtlige både sejler mod hinanden. Nr. 1 igennem ruten får 1 point, nr. 2 får 2 osv. Sådanne sejladser sejles der 10 af hos 8 af bådtyperne, mens der i 49eren sejles 15. Efter disse sejladser lægges pointene sammen og den dårligste sejlads trækkes fra, hvorefter de 10 bedste deltager i det såkaldte medaljeræs, hvor pointene fordobles, altså så nr. 1 får 2 point, nr. 2 får 4 osv. Efter denne sejlads lægges pointene oveni, hvor båden med færrest point vinder guld.
I Eliott 6m er der tale om såkaldt match race. Her sejler 2 både mod hinanden, hvor vinderen så får 1 point. Hver af de 12 både skal sejle om kap mod hinanden én gang (altså 11 sejladser hver). Herefter går de 8 bedste både videre til knockout. Her sejles der bedst ud af 5 i både kvartfinale, semifinale og finale, hvor vinderen så findes. 

Se det efterhånden legendariske medaljeræs fra 49er-klassen i Beijing:

Guide: Roning

Roning

I OL siden: 1900

Startdato: 28. juli

Slutdato: 4. august

Antal medaljesæt: 14

Danske OL-medaljer: 6 guld, 3 sølv og 10 bronze (nr. 13)

Danske muligheder: Vi får 5 både med til legene. Flere af dem har lavet fine resultater, især ”guldfireren” (herrernes letvægtsfirer), der virker som et stærkt medaljehåb.

Danmarks profil: Eskild Ebbesen

Største stjerne: Georgeta Andrunache (tidligere Damian) (se nr. 35 i top 100)

Forklaring:

Denne sportsgren går helt enkelt ud på at ro. Der ros på en 2000m lang helt lige strækning, hvor det selvfølgelig handler om at komme først over målstregen.

Ligesom i kano/kajak sprint har antallet af både betydning for hvordan stævnet foregår.
I de discipliner, hvor der deltager 12 både eller mindre, ros der 2 heats. De 3 bedste både i hvert heat går videre til finalen. Resten ryger i B-finalen.
Når der er 13-18 både, startes der ud med heats. De bedste fra hvert heat går her videre til semifinalerne. Resten skal igennem et opsamlingsheat, hvor de resterende semifinalister findes. Dem der ikke går videre herfra ryger ned i C-finalen. I de 2 semifinaleheats går de 3 bedste fra hvert heat videre til finalen. Resten skal i B-finalen.
Ved 19-24 er processen nogenlunde den samme som ved 13-18, dog med den undtagelse, at ”taberne” fra opsamlingen også skal ud i semifinaler for at finde ud af, hvem der skal ro i C- og D-finalen.
Ved 24 eller flere både skal de også igennem kvartfinale (efter heats og opsamlingsheats), hvor de 3 bedste i hvert heat går videre til semi og samme for at komme til A-finalen.  

Se guldfirerens guld fra Athen-OL:

Nr. 20. Vera Caslavska

Medaljer: 7 guld og 4 sølv (1964-1968) Gymnastik (All-round)

Samlet pointtal: 47

Vi fortsætter med gymnastikken, men absolut ikke med sovjet. Vera Caslavska startede oprindeligt som kunstskøjteløber, men skiftede tidligt karriere. Den internationale debut kom som 16-årig, da hun var en del af det Tjekkoslovakiske hold til VM 1958 der tog sølv. Året efter tog hun sin første individuelle medalje, da hun vandt guld på balancebommen og sølv i spring over hest. Det sikrede hende en plads til OL i Rom. Her gjorde hun det meget fint med en 8. plads i mangekampen og flere top 10 placeringer i de forskellige discipliner. Størst af alt var dog sølvet i holdkonkurrencen. Allerede året efter tog hun sin første mangekampsmedalje, et bronze ved EM. Året efter blev det forbedret til sølv ved VM. Ved samme stævne sikrede hun sig sit første VM-guld, nemlig i spring over hest. 2 år senere tog hun til OL med store forventninger på sine skuldre. Disse indfriede hun i allerhøjeste grad. Godt nok måtte Tjekkoslovakiet nøjes med sølv i holdkampen, men i mangekampen sikrede Caslavska en sejr foran legenden Latynina. De skulle da også ende med at blive de store gymnaster ved de lege. I samtlige discipliner tog Caslavska sig til finalerunden. Der blev det til 2 guld (bom og spring over hest) mens det blev til en 5. og 6. plads i de 2 andre. Året efter tog hun 5 guldmedaljer ved EM og ved VM 1966 blev det ligeså til 3 guldmedaljer. Kort før OL 1968 gik det desværre galt i Veras hjemland. Der havde været store fremskridt i landet, men så valgte Sovjet at invadere Prag og tage kontrollen, hvilket Caslavska, som stærk modstander af kommunismen, selvfølgelig var stærkt imod. Derfor blev hun nødt til at flygte til en afsides landsby for at træne og igennem en længere procedure for at få lov til at komme til Mexico. Hun kom dog af sted og dominerede gymnastikken. Først sikrede hun sig guldet i mangekampen og et holdsølv. Ligeså blev guldet sikret i spring over hest og forskudt barre. Derefter kom politikken desværre i vejen, når der konkurreredes på bommen. Her var Caslavska ifølge de fleste bedst, men dommerne valgte alligevel at give sejren til Kuchinskaya fra Sovjetunionen. Senere skete noget lige så galt, da dommerne efter begge omgange af øvelser på gulv valgte at ændre på den score de havde givet en anden fra Sovjet, Larisa Petrik. Caslavska havde sikret sig sejren, men måtte efter denne ændring dele den med Petrik. Begge disse situationer vakte stor kritik og irriterede da også Caslavska, der ved den sovjetiske nationalmelodi vendte hovedet ned mod højre kiggende ned mod jorden, et tydeligt tegn på, at hun ikke var tilfreds, både med dommerne og med situationen hjemme i Tjekkoslovakiet. De fleste elskede hende for dette, men den kommunistiske ledelse gjorde absolut ikke. Hun blev udstødt og blev frakendt tilladelsen til at optræde ved offentlige sportsarrangementer, hvilket førte til at hun måtte stoppe. Da kommunismen blev slået tilbage fik Caslavska flere fine poster, bl.a. var hun rådgiver for præsidenten Vaclav Havel og sidenhen præsident for den tjekkiske olympiske komite. Hun blev desuden indlemmet i gymnastikkens Hall of Fame 1998.

Se videoen om Caslavska fra Hall of Fame:

Guide: Moderne femkamp

Moderne Femkamp

I OL siden: 1912

Startdato: 11. august

Slutdato: 12. august

Antal medaljesæt: 2

Danske OL-medaljer: 0

Danske muligheder: Ingen kvalificeret

Danmarks profil: --||--

Største stjerne: Andrey Moiseev

Forklaring:

Som navnet siger det, består denne gren af 5 forskellige discipliner (egentlig kun 4, men da den sidste er en kombination, ses det stadig som 5). Disse er:

Fægtning: Der fægtes med kårde. Hver deltager skal fægte mod hinanden, hvor der blot skal én berøring/ét point til for at vinde hver kamp. 70 % sejre giver 1000 point. Hver sejr over/under giver +/- 24 point.
Svømning: Der svømmes 200m fri i heats, der er lavet ud fra deltagernes personlige bedste tid indenfor det seneste år. En tid på 2:30 giver 1000 point. For hver 33/100 svømmeren er fra denne tid, får deltageren +/- 4 point.
Ridning: Deltagerne skal ud på en runde indenfor ridebanespringning. Værd at nævne, er at der trækkes lod om, hvilken deltager der skal ride på hvilken hest. Herefter får de lidt tid til at lære hesten at kende, hvorefter der rides. Her starter den dårligst placerede efter de 2 første discipliner først osv. Her starter atleten med 1200 point. For hver bom, der ryger på jorden, mister atleten 20 point, hvis man rider forbi en forhindring, trækkes der 40 point, og hvis de falder, bliver der -60. Derudover trækkes der 4 point for hvert sekund over en bestemt tid (der bestemmes ud fra banen). Skulle en rytter tage mere end det dobbelte af denne tid, bliver denne diskvalificeret.
Kombineret: Dette er en kombination af løb og skydning. Det foregår som en jagtstart, hvor atleten med flest point efter de 3 første discipliner starter først. Pointforskellen regnes herefter ud til en tidsforskel. Først løbes der et kort stykke hen til skydebanen, hvor der med luftpistol skal skydes indtil 5 mål er ramt (eller der er gået 70 sekunder). Derefter skal der løbes 1000m. Derefter skydes der igen efter samme procedure, derefter igen løb og så endnu en skydning for så at tage en sidste runde. Første mand i mål er den samlede vinder.

Se en gennemgang fra herrernes femkamp ved OL i Beijing (hvor skydning og løb var hver for sig):

Nr. 21. Viktor Chukarin

Medaljer: 7 guld, 3 sølv og 1 bronze (1952-1956) Gymnastik (All-round)

Samlet pointtal: 45

Så er det endnu en gang tilbage til gymnastikken. Viktor Chukarin viste i en tidlig alder, at han var et stort talent indenfor gymnastik. Det fik han dog ikke så meget lov til at vise i starten. Under 2. verdenskrig blev han taget til fange af tyskerne og blev flyttet til en koncentrationslejr, hvor han overlevede i 2 år. Da krigen var slut, gik han straks tilbage til gymnastikken og allerede 1948 tog han sit første guld ved de sovjetiske mesterskaber i barre og sølv i mangekampen. Næste år blev det ændret til guld. De næste år fortsatte de flotte resultater, så da Sovjet tog til OL i Helsinki, var det med Chukarin som frontmand i gymnastik. Det var et klogt valg, for han dominerede fuldstændig. For det første blev det til et stensikkert guld i holdkampen og en fin sejr foran en holdkammerat i mangekampen. Ligeså blev det til guld i spring over hest og bensving, mens han måtte nøjes med sølv i ringene og barre. Allerede da var han gammel i forhold til en normal gymnast. De næste år fortsatte de fremragende resultater, så da han var med i Melbourne, var han igen storfavorit på trods af at han var hele 35 år. Og igen gjorde han som forventet. Igen blev det til sejre i hold- og mangekamp, dog betydeligt mere tæt end i Helsinki. Især i mangekampen, hvor Takashi Ono (se nr. 28) Kun var 0,05 point fra sejren. I barre blev det denne gang til guld, igen efter en tæt afgørelse, i øvelser på gulv blev det til sølv efter en landsmand og i bensving blev det til bronze. Året efter var han sammen med landsmanden Latynina den første sportsmand til at modtage Leninordenen, den højeste civile orden i Sovjet. Efter at have afsluttet sin karriere fungerede Chukarin som træner, bl.a. for et armensk gymnastikhold. Chukarin blev indlemmet i gymnastikkens Hall of Fame 1999, 15 år efter sin død.

Se videoen om Chukarin fra gymnastikkens Hall of Fame:

Guide: Judo

Judo

I OL siden: 1972 (Demonstration 1932 og også med 1964)

Startdato: 28. juli

Slutdato: 3. august

Antal medaljesæt: 14

Danske OL-medaljer: 0

Danske muligheder: Ingen kvalificeret.

Danmarks profil: --||--

Største stjerne: Teddy Riner (6 VM-guld og 1 OL-bronze)

Forklaring:

Judo går i al sin simpelhed ud på at smide sin modstander ned på ryggen. Dette skal gøres helt uden brug af slag og spark. Man kan vinde på flere forskellige måder. Man får point når man får modstanderen ned på ryggen, og det handler også om hvor længe man kan holde modstanderen nede. Er man rigtigt god får man en såkaldt ippon, der giver en direkte sejr. De knapt så gode kast kaldes for waza-ari og yuko. De giver point. Hvis ikke en af deltagerne (judoka) få en ippon eller 2 waza-ari, kæmpes der i 5 minutter, hvorefter pointene lægges sammen. Står de 2 judoka lige, kæmpes der videre til det første pointgivende kast, der så giver sejren.  

Turneringen foregår som en normal knockoutturnering indtil kvartfinalen. De 4 tabere her har nemlig stadig en chance. De skal kæmpe imod hinanden. De 2 vindere her går så videre til at skulle kæmpe imod taberne af semifinalerne. Vinderne af disse kampe vinder bronze (2 bronzevindere). Guld og sølv findes som i en normal knockoutturnering.

Se et klip fra Beijing-OL:

Nr. 22. Reiner Klimke

Medaljer: 6 guld og 2 bronze (1964-1988) Ridning (Dressur)

Samlet pointtal: 44,8

Vi tager et smut tilbage til ridningen. Reiner Klimkes olympiske debut foregik egentlig ikke indenfor dressur, men derimod indenfor military, hvor han var en del af det tyske hold, der efter en god dressurrunde måtte klare sig uden et resultat. Dressur var da også Klimkes speciale og det han egentlig havde startet sin karriere med. Efter det skuffende OL skiftede han tilbage til at koncentrere sig om dressur. 4 år senere stod den så på OL i Tokyo. Her måtte Klimke nøjes med en 6. plads i den individuelle konkurrence, mens han sammen med sine holdkammerater tog guld i holdkonkurrencen. Derefter blev det til mere succes, da han tog et bronze ved EM i København (guld i holdkonkurrencen) og året efter blev det til et holdguld ved VM. Endnu et år senere tog han sin første individuelle guldmedalje, da han vandt EM. 1968 stod OL igen på programmet. Her var Vesttyskeren med fra starten og tog sølv, kun ganske lidt efter en landsmand. Igen blev det til et holdguld. De næste år manglede resultaterne og han var dermed ikke med da legene var på hjemmebane, men allerede året efter tog han igen EM-guldet og yderligere et år senere tog han ligeså guld ved VM. Han var kommet til tops! Det lykkedes dog ikke helt ved OL i Montréal. Der blev det nemlig igen til bronze i den individuelle konkurrence og guld i holdkonkurrencen. Så forsvandt han igen, men kom igen 1982, hvor det igen blev til VM-guld i begge konkurrencer. Dermed var han klar favorit ved OL i Los Angeles. Det startede yderst godt med guld i holdkonkurrencen efter Klimke var blevet nr. 1 i kvalifikationen. I finalerunden skruede han yderligere en tand op og vandt en sikker sejr. Året efter tog han sin sidste individuelle mesterskabsmedalje, da han tog guldet ved EM, der sjovt nok igen foregik i København. Året efter blev det til holdguld ved VM. Ved sit sidste OL (Seoul) gjorde Klimke det meget fint igen, da han tog en 7. plads i kvalifikationen. Den vesttyske dominans betød dog desværre, at han ikke kom med i finalen, da kun 3 pr. land kunne gå videre. De andre blev nr. 1, 3 og 6. Dermed var der da heller ikke nogen tvivl om, at Vesttyskland yderst suverænt tog guldet i holdkonkurrencen. 

Ved siden af ridningen var Klimke advokat og blev yderst aktiv i det internationale rideforbund.

Guide: Hockey

Hockey

I OL siden: 1928 (Også 1908 og 1920)

Startdato: 29. juli

Slutdato: 11. august

Antal medaljesæt: 2

Danske OL-medaljer: 1 sølv (nr. 14)

Danske muligheder: Ikke kvalificeret

Danmarks profil: --||--

Største stjerne: Jamie Dwyer (OL-guld 2004 og bronze 2008 og 5 gange årets spiller)

Forklaring:

2 hold bestående af 11 spillere skal ved hjælp af såkaldte stokke slå en lille bold i modstanderens mål. Dette må dog kun ske inde fra den såkaldte slagcirkel (et felt omkring mål). Kun målmanden må bruge kroppen til at røre ved bolden. Dette dog kun i egen slagcirkel. Der spilles 2 halvlege af 35 minutter. Herefter vinder holdet med flest mål.
Turneringen starter med 2 grupper af 6 hold, der alle skal spille mod alle. De 2 bedste hold fra hver gruppe går så videre til semifinalen, hvor vinderne ryger til finalen. I tilfælde af lige resultat i knockout fasen, spilles der 2 perioder af 7½ minut, hvor der desuden spilles med golden goal (næste mål vinder). Hvis det stadig ikke er afgjort, køres der straffekonkurrence. Først bedst af 5 og derefter 1 mod 1. 

Se en gennemgang af herrernes finale fra legene i Beijing:

Nr. 23. Ville Ritola

Medaljer: 5 guld og 3 sølv (1924-1928) Atletik (Diverse langdistance)

Samlet pointtal: 44,2

Så tager vi turen tilbage til atletikken. Ville Ritola emigrerede som 17-årig til USA, hvor han bl.a. trænede sammen med den erfarne langdistanceløber Hannes Kolehmainen (se nr. 99). Han forsøgte at overtale Ritola til at deltage ved OL i Antwerpen, men det lykkedes ikke, da Ritola ikke følte sig klar. Klar var han dog i allerhøjeste grad 4 år senere. Debuten kom på 10.000m, hvor storstjernen Paavo Nurmi var sparet. Den chance skulle han da ikke lade løbe fra sig. Han styrede løbet fra start af og allerede efter ca. 4 km var sidste mand, svenskeren Edvin Wide, sat, og Ritola kunne med stor sikkerhed tage sejren med en ny verdensrekord. 3 dage senere blev det til endnu et guld, da Ritola på trods af manglende teknik, vandt 3000m forhindringsløb med en ny olympisk rekord. Dagen efter blev det til Ritolas tredje medalje, da det blev til sølv på de 5000m, på trods af, at vinderen, Paavo Nurmi, på et tidspunkt havde været sat. Der var dog kun 2/10 af et sekund op til Nurmi. Dette løb hører på mange lister med blandt de store øjeblikke i legenes historie. 2 dage senere stod den på endnu et løb, der skulle blive legendarisk. Terrænløbet. 38 løbere stillede til start, deriblandt Ritola og Nurmi. Temperaturen var høj og den 10km lange rute havde næsten ikke nogen vandposter. Alle blev ramt af heden, selv Nurmi som intet tidspunkt i løbet af legene havde virket træt. Han skulle dog igen vise sig at være sikker. Ritola tog en sikker 2. plads. Der var også en holdkonkurrence, hvor de 2 ved hjælp af Heikki Liimatainen tog guldet. Det var dog tæt på at gå galt, da sidstnævnte stoppede 30m fra målstregen og helt desorienteret begyndte at forlade banen. Han formåede dog at opfange tilskuernes råb om, at han ikke var i mål endnu og kæmpede sig i mål. Efter sigende tog disse 30m mere end 2 minutter for finnen. Men et guld blev det dog til. Til sidst blev det også til guld i holdkonkurrencen på 3000m. I Amsterdam stillede han op i 5000, 10.000 og 3000m forhindring. Først stod den på 10.000m. Her var Ritola i front langt de meste af løbet, og han trak fra feltet sammen med Nurmi og Wide. Wide blev dog sat efter 8 km, så igen skulle finnerne kæmpe om sejren og igen skulle Nurmi snuppe sejren efter en stærk spurt. En lille uge senere kæmpede de 3 igen om sejren. Denne gang var Wide med i kampen, men måtte nøjes med 3. pladsen. Denne gang ville Ritola simpelthen ikke besejres, så han trak fra landsmanden med under 200m tilbage og tog endelig en sejr foran Nurmi. Dette løb kunne sandsynligvis mærkes i benene dagen efter, da han var blandt favoritterne i forhindringsløbet. Dette viste han dog absolut ikke noget af, så han endte med at trække sig fra løbet. Efter legene trak Ritola sig tilbage fra atletikken og levede et stille liv.

Guide: Håndbold

Håndbold

I OL siden: 1936

Startdato: 28. Juli

Slutdato: 12. august

Antal medaljesæt: 2

Danske OL-medaljer: 3 guld (nr. 6)

Danske muligheder: Der er gode muligheder for dansk medalje. Både herrerne og damerne er kvalificerede. Herrerne er forsvarende Europamestre og må betegnes som et af favoritholdene, mens kvinderne hører til blandt outsiderne til medaljerne.

Danmarks profil: Mikkel Hansen

Største stjerne: Nikola Karabatic

Forklaring:
Her er der vist ikke brug for den store forklaring. 7 mand på banen ad gangen. Det går ud på at ved brug af hænderne få så mange bolde i modstandernes mål som muligt, med så få i eget mål som muligt. Kun målmanden må bruge fødder/ben og det er kun, når han/hun står i målfeltet (hvor kun målmanden må være). Der spilles 2x30 minutter, hvorefter holdet med flest mål vinder kampen.
Turneringen starter med et gruppespil. Her er holdene delt op i 2 grupper af 6 hold, der møder hinanden en gang hver. Herefter går de 4 bedste videre til kvartfinalen, hvor nr. 1 i den ene gruppe spiller mod nr. 4 i den anden, nr. 2 mod 3 osv. Derefter er det så semifinale og til sidst finale.


Se den dramatiske afslutning af kvindernes turnering ved legene i Athen:

Guide: Rytmisk gymnastik

Rytmisk Gymnastik

I OL siden: 1984

Startdato: 9. august

Slutdato: 12. august

Antal medaljesæt: 2

Danske OL-medaljer: 0

Danske muligheder: Ingen dansker er kvalificeret

Danmarks profil: --||--

Største stjerne: Yevgeniya Kanayeva (forsvarende guldvinder i den individuelle konkurrence)

Forklaring:

Rytmisk gymnastik er gymnastik med forskellige bærbare redskaber.
I den individuelle konkurrence skal hver udøver igennem serier indenfor 4 forskellige redskaber. Disse 4 er:
Bold, tøndebånd, køller og vimpel. Disse skal i løbet af serierne være i konstant bevægelse. Hver af disse serier bedømmes af 3 juryer af 4 dommere. Stævnet består først af en kvalifikation, hvor de 10 bedste går videre til finalen, hvor de skal igennem samme omgang for så at finde vinderen.
Holdkonkurrencen udkæmpes i hold af 6 udøvere. De skal igennem 2 omgange, hvor der dog kun er 5 udøvere i hver. I første omgang skal alle 5 udføre en samlet serie med bolde. I anden omgang skal der bruges 3 vimpler og 2 tøndebånd. De 2 serier bedømmes og lægges sammen hvorefter vinderholdet findes.

Se en del af den individuelle konkurrence fra Beijing-OL:

Nr. 24. Pal Kovács

Medaljer: 6 guld og 1 bronze (1936-1960) Fægtning (Sabel)

Samlet pointtal: 43,4

Endnu en ungarsk sabelfægter. Pal Kovács’ sportskarriere startede egentlig som en talentfuld hækkeløber, men med tiden skiftede han over til fægtning, hvor det viste sig, at talentet var mindst lige så stort. Som 24-årig fik han sin olympiske debut ved legene i Berlin. Her måtte han nøjes med at deltage i holdkonkurrencen, som ungarerne som forventet vandt. Her viste Kovács da også, at det var fortjent, at han var med, da han kun tabte 2 kampe. Det skal dog lige nævnes, at han blev sparet i topkampen mod Italien. 12 år senere var Kovács kommet igennem krigen med evnerne i behold. Ved legene i London fik han en af Ungarns pladser i den individuelle konkurrence. Men først skulle holdkonkurrencen gennemføres, hvilket den blev uden de store problemer. Det blev godt nok til 3 nederlag til Kovács, men det blev stadig til et sikkert guld. I den individuelle konkurrencen klarede Kovács sig ubesejret igennem de indledende runder, men i finalen stod landsmanden Gerevich i vejen. Ligeså blev det til et skuffende nederlag mod mexicaneren Haro (som blev sidst i finalerunden). Det var dog stadig nok til at Kovács tog en bronzemedalje. 4 år senere var han igen med i begge discipliner. Der er ikke nogle informationer om de individuelle resultater i holdkonkurrencen, men Kovács var i hvert fald med til at tage guldet efter en tæt kamp mod Italien. I den individuelle konkurrence smadrede Kovács konkurrenterne og røg ubesejret igennem hele konkurrencen frem til et sikkert guld. Kun den forsvarende guldvinder, Gerevich formåede at give konkurrence. 4 år senere var holdsejren yderst sikker. Det gik dog ikke helt lige så godt for Kovács i den individuelle konkurrence. Der var ikke de store problemer med at kvalificere sig til finalerunden (nr. 1 i både kvart- og semifinalen), men når det kom til finalen havde han det yderst svært og måtte nøjes med kun 2 sejre, hvilket betød en delt 6. plads. 4 år senere stod den på Kovács’ sidste lege. Her var han kun med i holdkonkurrencen, hvor det var tydeligt, at niveauet ikke var, hvad det havde været. Således tabte han 3 ud af 4 kampe mod Polen i finalen. Det blev dog alligevel til et sidste guld til den 48-årige ungarer. Efter karrieren var slut var Kovács stadig yderst aktiv på fægtescenen og var i en periode vicepræsident i den internationale federation.  

Guide: Idrætsgymnastik

Idrætsgymnastik

I OL siden: 1896

Startdato: 28. juli

Slutdato: 7. august

Antal medaljesæt: 14

Danske OL-medaljer: 1 guld, 2 sølv og 1 bronze (Nr. 23)

Danske muligheder: Vi har desværre ikke nogen kvalificeret

Danmarks profil: --||--

Største stjerne: Kohei Uchimura

Forklaring:

Der er 6 forskellige redskaber for herrerne
Øvelser på gulv: Gymnasten skal lave en række spring, balanceøvelser og saltoer på en 12x12 meter måtte. Dette har man 70 sekunder til.
Spring over hest: Hel basalt skal man med hjælp fra en springplade hoppe over en hest (gymnastikredskab) og lave nogle kunster i luften.
Bensving: Atleten er oppe på en hest og skal herpå lave en række forskellige sving hen over hesten
Ringe: Her er der 2 ringe et stykke over jorden, som man skal bruge til at lave forskellige kunster i luften.
Barre: Her er der 2 parralle stænger, som atleten skal lave forskellige svingøvelser, saltoer og vendinger mm. på.
Reck: Her er der kun en enkelt stang, som atleterne skal holde fast i og bruge til at lave forskellige vendinger og spring.
De 2 førstnævnte har kvinderne også. De har også:
Bom: Her skal atleterne lave en række spring o. lign. på en tynd ballancebom.
Forskudt barre: Her er der 2 parrallelle stænger, der hænger lidt fra hinanden, den ene 80 cm lavere end den anden. Atleterne skal bruge disse 2 til forskellige spring.

Selve konkurrencerne foregår først med en kvalifikation, hvor alle deltager i alle discipliner (visse kan dog finde på ikke at være med i samtlige).
De 8 bedste hold går her videre til holdfinalen, hvor 3 atleter fra hvert hold konkurrerer med hvert redskab. Herefter tælles pointene sammen og det hold med de bedste point vinder.
Så er der også den individuelle mangekamp. Her går de 24 bedste atleter til finalen (dog max 2 pr. land). De skal så igennem samtlige redskaber igen og atleten med den bedste samlede score vinder.
Til sidst er der redskabsfinalerne. De 8 bedste indenfor hvert redskab fra kvalifikation (igen max 2 pr. land) går videre til finalen. 

Se en hurtig gennemgang fra kvindernes mangekamp i Beijing:

Guide: Fodbold

Fodbold

I OL siden: 1936 (også mellem 1900 og 1928)

Startdato: 25. juli

Slutdato: 11. august

Antal medaljesæt: 2

Danske OL-medaljer: 3 sølv og 1 bronze (nr. 7)

Danske muligheder: Vi er desværre ikke kvalificeret

Danmarks profil: --||--

Største stjerne: Marta (verdens bedste kvindespiller) og David Beckham

Forklaring:

Nogen nærmere forklaring af spillet er næppe nødvendig. 11 spillere på hvert hold, der skal sparke en bold ind i modstanderens mål. Holdet med flest mål efter 90 minutters (2x45) spil vinder. Alle undtagen målmanden må ikke bruge hænder, men alt andet på kroppen. Målmanden må tage med hænder indenfor målfeltet.
Hos kvinderne må alle deltage, mens herrernes er en U-23 turnering, hvor det dog er tilladt med 3 ældre spillere.
Turneringen starter ud med et gruppespil. Herrerne er i 4 grupper af 4 hold, mens kvinderne kun er i 3 af 4. I herrernes turnering går så de 2 bedste hold i hver gruppe videre. Hos kvinderne er det de 2 bedste i hver gruppe samt de 2 bedste 3ere. De går så videre til slutspillet, som foregår som knockout, altså kvartfinale, semifinale og finale.

Nr. 25. Rudolf Karpati

Medaljer: 6 guld (1948-1960) Fægtning (Sabel)
Samlet pointtal: 42

Vi fortsætter med fægtningen. Rudolf Karpati var oprindeligt tiltænkt en karriere som violinist. Derfor blev han uddannet på konservatoriet i Budapest. Det blev dog for hårdt at både fægte og spille violin, så han lagde instrumentet til side og koncentrerede sig om fægtningen. Det kom der gode resultater ud af. Således var han med på det ungarske hold til OL i London. Forventningerne var gigantiske, da Ungarn dominerede sabeldisciplinen, og de blev også indfriet, da holdet slog samtlige 3 hold i finalen. Karpati var dog ikke blandt de mest imponerende, især ikke mod italienerne, hvor han tabte 3 ud af 4 kampe. 4 år senere var det igen Italien der udfordrede i finalepuljen og gav kamp til stregen. Igen blev det dog til ungarsk guld. 2 år senere tog Karpati sit første individuelle guld ved VM og blev i Melbourne også udvalgt til at skulle kæmpe i den individuelle konkurrence. Først blev holdkonkurrencen vundet med stor sikkerhed. Den individuelle konkurrence kom han lige så sikkert igennem, med 2 nederlag igennem hele turneringen. I Roma var han igen med i begge discipliner og tog igen guld i begge. I den individuelle konkurrence tabte han totalt 5 kampe, de fleste var dog på tidspunktet helt uden betydning og det viste sig, at hans 2 nederlag i finalerunden var ligeså. 2 dage senere tabte Karpati samlet set 3 kampe i holdkonkurrencen. Karpati blev årets sportsmand i Ungarn både 59 og 60 og fungerede efter sin aktive karriere som dommer og var ligeså aktiv i den ungarske fægteunion.

Guide: Fægtning

Fægtning

I OL siden: 1896

Startdato: 28. juli

Slutdato: 5. august

Antal medaljesæt: 10

Danske OL-medaljer: 1 guld, 2 sølv og 3 bronze (nr. 18)

Danske muligheder: Vi har ikke nogen kvalificeret til legene.

Danmarks profil: --||--

Største stjerne: Valentina Vezzali

Forklaring:

Helt basalt går fægtningen ud på at ramme modstanderen indenfor en bestemt zone med sit våben, uden modstanderen rammer sig. I fleuret skal man ramme indenfor torsoen, i kårde skal man ramme indenfor hele kroppen og i sabel skal det være fra taljen og opefter.
I individuelle kampe duelleres der i 3 perioder af 3 minutter eller indtil en af fægterne får 15 point (berøringer på modstanderen). Holdkampe består af 9 3-minutters kampe (3 fægtere hver) eller indtil det ene hold får 45 point.
Alle konkurrencerne foregår som helt normal knock out turnering.
I de fleste individuelle konkurrencer (alle undtagen herrernes kårde og kvindernes sabel) starter man i 1/32-finalen. I de 2 andre starter man i 1/16-finalen. I de fleste bliver det ikke helt fyldt ud, så de bedste fægtere slipper direkte igennem første runde.
I holdkonkurrencerne er der 8-9 hold. Altså er alle direkte til kvartfinalen i nogle og 2 hold skal kæmpe om en plads i nogle andre (dem hvor Storbritannien stiller med et hold)

Se kvindernes sabel-finale fra Beijing-OL:

Nr. 26. Nedo Nadi

Medaljer: 6 guld (1912-1920) Fægtning (Fleuret, kårde og sabel)

Samlet pointtal: 42

Så er det tilbage til fægtningen. Nedo Nadi startede med fægtningen som syvårig, da hans far begyndte at træne ham og hans bror. Faderen var en tidligere fægtestjerne og trænede brødrene op i fleuret og sabel. Kårde måtte de dog selv træne sig til, da faderen ikke syntes om våbnet. Nedo tog til OL i Stockholm som 17-årig, hvor han deltog i begge konkurrencer indenfor sabel og den individuelle konkurrence i fleuret. I fleuret var Frankrig ikke med, da de grundet utilfredshed med reglerne valgte at boykotte fægtningen. Dermed var de værste konkurrenter til italienerne væk. Det fik sandsynligvis stor betydning, og Nadi kom let igennem hele turneringen og vandt guld efter kun et enkelt nederlag i løbet af hele turneringen. I sabel var Nadi på en umulig mission. Ungarn dominerede det hele med 7 mand i top 8. Kun Nadi formåede at klemme sig ind og tog med 4 sejre ind på en 5. plads. Få år senere var det en anden slags kamp for Nadi, der var en del af den italienske hær under første verdenskrig. Her viste han stor tapperhed og blev fint dekoreret. Efter krigen var han dog stærkt tilbage på fægtebanen. Ved legene i Antwerpen stillede han op i alle fægtediscipliner undtagen individuel kårde. Samme discipliner stillede broderen op i. Først blev det til en sikker sejr i holdkonkurrencen i fleuret. Derefter forsvarede Nadi guldet i individuel fleuret på næsten lige så sikker vis som 1912. Derefter stod den på kårde. Her var der store problemer i første runde, men italienerne tog sig videre og vandt så ganske sikkert finalepuljen. I sabel udnyttede italienerne i høj grad, at ungarerne ikke var blevet inviteret grundet verdenskrigen. I holdkonkurrencen vand italienerne guldet uden de mindste problemer og i den individuelle konkurrence kom Nedo nemt frem til finalen. Her var broderen Aldo den eneste der kunne udfordre. Nedo endte dog med at tage guldet efter at have været ubesejret i finalepuljen.
Efter legene fungerede Nedo frem for alt som træner, først i Sydafrika og derefter hjemme i Italien, hvor han bl.a. havde ansvaret for den italienske trup ved OL i Berlin.

Guide: Ridning

Ridning

I OL siden: 1912 (også med i 1900)

Startdato: 28. juli

Slutdato: 9. august

Antal medaljesæt: 6

Danske OL-medaljer: 4 sølv og 2 bronze (nr. 18)

Danske muligheder: Det danske dressurhold er en forsvarende bronzevindere og er en stærk outsider til en medalje, men det skal dog være en meget god dag, før det skulle lykkes.

Danmarks profil: Andreas Helgstrand

Største stjerne: Rolf-Göran Bengtsson (2 OL-sølv)

Forklaring:

Der er 3 forskellige discipliner indenfor ridning:

Dressur: Dressurridning går ud på at gennemføre en elegant runde, hvor hesten skal lave nogle bestemte trin så godt som muligt. Disse runder vurderes af 7 dommere.
Der er både en hold- og en individuel konkurrence. De foregår dog samtidig og den ene har betydning for den anden. Det starter ud med den såkaldte ”Grand Prix”-runde, hvor samtlige ryttere deltager lige meget om de deltager i holdkonkurrencen eller ej. Efter denne runde går de 7 bedste hold samt de 11 bedste individuelle ryttere, der ikke går videre via holdkonkurrencen til ”Grand Prix Special” runden. Efter denne runde afgøres holdkonkurrencen ud fra holdets 3 rytteres samlede score over de 2 runder. I den individuelle konkurrence går de 18 bedste (i Grand Prix Special) videre til 3. og sidste runde ved navn ”Grand Prix Freestyle”, hvor der skal kæmpes om medaljerne. Medaljerne uddeles kun på baggrund af denne runde.
Ridebanespringning: Her handler det om at gennemføre en rute med en række forhindringer, der skal springes over. Denne skal rytterne igennem så hurtigt som muligt og med så få fejl (dvs. uden at nogle bomme ryger på jorden) som muligt.
Også her er der både hold- og individuel konkurrence. Samlet set er der 5 runder, der skal gennemføres.
Runde 1: Her deltager samtlige ryttere. Efter denne går de 60 bedste ryttere samt resterende ryttere, der er med i holdkonkurrencen videre til næste runde
Runde 2: Dette er første runde i holdkonkurrencen, men også en del af den individuelle. De 45 bedste ryttere over de 2 første runder går videre til næste. Ligeså gør de 8 bedste hold i denne runde.
Runde 3: Anden runde i holdkonkurrencen og tredje i den individuelle. De resterende hold kæmper her om medaljerne ved brug af scoren fra både runde 2 og 3. I den individuelle konkurrence går de 35 bedste ryttere over de 3 første runder videre til næste runde. Dog max 3 ryttere pr. land.
Runde 4: Dette er første finalerunde i den individuelle konkurrence. De 20 bedste ryttere i denne runde går til næste runde
Runde 5: Her afgøres de endelige placeringer ud fra resultaterne af runde 4 og 5.
Military: Military må betegnes som ridningens mangekamp. Den foregår over 4 dage med 3 forskellige discipliner. Der deltages også i både hold og individuel konkurrence.
Dag 1+2: Dressur. Her gennemfører hver rytter en runde og vurderes af et dommerpanel. Denne karakter omdannes så til et antal strafpoint, der tages videre.
Dag 3: Udholdenhedsridt. Her rides der en længere rute med op til 45 spring, der skal forceres. Igen gives der strafpoint ud fra tiden og antallet af fejl.
Dag 4: Her er der 2 gange ridebanespringning. Efter første omgang tælles der sammen i antallet af strafpoint for at afgøre holdkonkurrencen. Efter anden omgang tælles der sammen i forhold til den individuelle (inkluderer begge omgange). Holdet/Rytteren med færrest strafpoint vinder.

Se et indslag fra springningen ved OL i Beijing:

Guide: Udspring

Udspring

I OL siden: 1904

Startdato: 29. juli

Slutdato: 11. august

Antal medaljesæt: 8

Danske OL-medaljer: 1 guld og 1 bronze (nr. 16)

Danske muligheder: Danmark har ikke kvalificeret nogle springere, så ingen chance.

Danmarks profil: --||--

Største stjerne: Chen Ruolin (2 guld i Beijing og en længere række VM- og World Cup sejre)

Forklaring:

Helt simpelt går det ud på at springe ud fra enten 3 eller 10 meters højde og lave nogle kunster i luften.
For dette spring får man en karakter på 1-10 fra 7 forskellige dommere. Den højeste og laveste karakter trækkes fra og de resterende karakterer lægges sammen og ganges sammen med springets sværhedsgrad. Herrerne springer 6 spring og kvinderne 5, hvorefter samtlige point for springeren lægges sammen. Vinderen er springeren/springerne med flest point.
I synkronudspring vurderer 11 dommere springene, nogle for udførelsen og nogle for synkroniseringen.
I konkurrencerne for enkeltspringere springes der først en indledende runde, hvor de bedste 18 springere går videre til semifinalen. Herfra går de 12 bedste til finalen, hvor der springes om medaljerne. I synkronkonkurrencerne springes der kun en finale. 

Se et indslag fra Beijing-OL (Finalen i kvindernes 10m):

Nr. 27. Anky van Grunsven

Medaljer: 3 guld og 5 sølv (1992-2008) Ridning (Dressur)

Samlet pointtal: 42
Vi tager tilbage til ridningen. Anky can Grunsven fik sin første pony som 6-åring. Året efter begyndte hun at konkurrere lidt. Det var dog først 10 år efter, at Anky blev prof. 4 år senere vandt hun sit første nationale mesterskab og yderligere 4 år senere blev det til et VM-guld. Dette guld betød at hun blev udnævnt til årets sportskvinde i Holland. Allerede da havde hun været med til OL 2 gange. Ved legene i Seoul endte hun langt nede (nr. 36) og blev dermed den af de 4 hollandske ryttere hvis resultat ikke talte med i holdkonkurrencen. Hollænderne endte som nr. 5. 4 år senere gik det betydeligt bedre. 4 år senere gik det betydeligt bedre. Tyskerne dominerede, men van Grunsven gjorde det dog yderst flot og tog en 4. plads efter de 3 tyskere. I holdkonkurrencen var hun ligeså en vigtig del af hollands sølvmedalje. I Atlanta var Anky bedst efter de 2 første runder, men en suveræn tredje runde af tyske Isabell Werth betød desværre, at hun måtte nøjes med sølv. Samme medalje blev det til i holdkonkurrencen. I Sidney skulle de 2 duellere om guldet igen. Denne gang vandt Werth første runde, men van Grunsven endte med at tage guldet, igen var det især efter en fantastisk tredje runde. Holdmæssigt kunne hollænderne dog igen ikke følge med, men sølvet kunne der dog ikke være den mindste tvivl om. I Athen deltog hun igen, denne gang var forventningerne minimale, hendes yndlingshest Bonfire var stoppet og Anky havde haft nogle personlige problemer, ligesom hun var 5 måneder henne i sin graviditet. Hun overraskede dog stort og viste allerede første runde, at hun skulle være med fremme. Efter de 2 første runder var hun 2er, ganske tæt på den forsvarende bronzevinder, Ulla Salzgeber, der var storfavorit. Hun måtte dog se sig slået af den hollandske veteran, der fyrede en næste fejlfri runde af og tog sejren foran tyskeren. Desværre var de resterende hollændere ikke helt med, så det blev kun til en 4. plads i holdkonkurrencen. Til sidst blev det til Beijing. Her var Isabell Werth tilbage igen og vandt de første 2 runder. I 3. runde kom Anky dog tilbage og fyrede endnu en fremragende runde af og sikrede sig dermed sin tredje olympiske guldmedalje i træk. I holdkonkurrencen blev det til sølv. 

Se hendes guldrunde fra Beijing-OL:

Nr. 28. Takashi Ono

Medaljer: 5 guld, 4 sølv og 4 bronze (1952-1960) Gymnastik (All-round)

Samlet pointtal: 41

Vi smutter tilbage til gymnastikken og tilbage til Japan. Ono fik sin olympiske debut i Helsinki, hvor han tog bronze i spring over hest og blev nr. 4 i øvelser på gulv. I resten var han dog en del efter og det japanske hold måtte nøjes med en 5. plads i holdkonkurrencen. 4 år senere fik han så sit endelige OL-gennembrud i Melbourne. Først blev det til sølv i holdkonkurrencen og samme i den individuelle mangekamp. Der var dog intet redskab hvorpå han imponerede så meget som på reck. Her var han bedst i begge omgange, endda ganske klart i den selvvalgte rutine. Det betød et sikkert guld i hvad der siden blev kendt som hans specialitet. Ligeså imponerede han i bensving (sølv) og barre (bronze). Denne præstation skulle dog vise sig at blegne i forhold til hvad han lykkedes med 4 år senere. Først var han med til at tage guld i holdkonkurrencen, hvilket skulle vise sig at være starten på en imponerende dominans fra Japan. Samme dag tog han sølv i mangekampen, kun 0,05 point fra legenden Borys Shaklin. Det slog dog slet ikke Ono ud. Han havde formået at kvalificere sig til finalen i samtlige discipliner, hvilket ikke engang Shaklin formåede. Kampen mod Shaklin fortsatte dog i højeste grad. I spring over hest endte det sågar med, at de måtte dele førstepladsen. I barre blev det til bronze efter at have delt førstepladsen med Shaklin i kvalifikationen. I reck tog han dog igen en ganske sikker sejr. I ringene blev det til endnu en delt placering, dog måtte han denne gang nøjes med bronze. I bensving lykkedes det ikke at forsvare sølvet fra Montreal, da han skuffende måtte nøjes med en 6. plads. Ligeså lykkedes det ikke helt i øvelser på gulv, hvor det blev til en delt 4. plads. 4 år senere havde han æren at afsige den olympiske ed som repræsentant for atleterne. Det var noget nær det mes prangende, Ono fik gjort. Han var med til at tage holdguldet og lykkedes med at kvalificere sig til finalen i Reck, men her blev det blot til en 6. plads.

34 år senere blev Takashi Ono valgt ind i gymnastikkens Hall of Fame.

Se et indslag om Takashi Ono:

Guide: Banecykling

Banecykling

I OL siden: 1920 (Også mellem 1896-1908)

Startdato: 2. august

Slutdato: 7. august

Antal medaljesæt: 10

Danske OL-medaljer: 4 guld, 4 sølv og 7 bronze

Danske muligheder: Vi deltager i 2 discipliner (holdforfølgelsesløb og omnium hos herrerne), hvor vi vandt sølv i den ene i Beijing og har den forsvarende bronzevinder ved VM i den anden. Dermed ikke sagt, at vi er medaljefavoritter, men dog stærke outsidere i begge.

Danmarks profil: Alex Rasmussen

Største stjerne: Chris Hoy (3 guld i Beijing)

Forklaring:

Der køres rundt på en 250m lang oval bane. Der er 5 forskellige discipliner:

Holdsprint: Et hold på 2-3 ryttere (2 for kvinder, 3 for herrer) kører 2-3 omgange (samme fordeling), hvor hver rytter fører hver sin omgang. Hurtigste tid over omgangene vinder. Der startes ud med en kvalifikationsrunde, hvor de 8 bedste hold går videre. Her kører det bedste hold mod nr. 8 osv. og sådan fortsætter det i knock out system indtil de 2 finalister er fundet, som så kæmper om guldet.
Sprint: Der køres 1 mod 1. Første mand over målstregen vinder. Det hele starter dog med en 200m enkelstart, som bruges til at rangere rytterne. De 16 bedste går videre til selve sprinterne. Her foregår det i knock out med bedst ud af 3 spurter.
Keirin: Der køres 8 runder i grupper af 6 ryttere. Det første stykke er bag en derny (en slags motorcykel) som sætter tempo. Med 2½ omgang tilbage slår den ud og så køres der for at komme i mål først. Der køres først i 4 heats. De 2 bedste i hvert heat går videre til semifinalen. De resterende skal ud i opsamlingsheats for at køre om de sidste pladser hertil (1 i hvert). I semifinalerne går de 3 bedste i hver til finalen mens de resterende skal køre om de sekundære placeringer.
Holdforfølgelsesløb: Der køres i hold på 3-4 ryttere (3 for kvinder, 4 for herrer) som kører 3-4km (samme fordeling). Der køres med 2 hold på banen (på hver sin side). Holdet med bedste tid vinder ligesom en overhaling giver en sejr. Der startes ud med en kvalifikation. Herefter går de 8 bedste videre. Nr. 1 kører mod nr. 4, nr.2 mod nr. 3, nr. 5 mod nr. 8 og nr. 6 mod nr. 7. Vinderen af de 2 førstnævnte heats skal så køre om guldet. De 2 bedste tider blandt de resterende 6 skal køre bronzefinale.
Omnium: Mangekamp bestående af 6 discipliner. Flyvende omgang (enkelstart over en enkelt omgang), pointløb (20-30km langt løb med indlagte spurter hver 10. omgang der giver point ligesom en overhaling af feltet gør det), eliminationsløb (samlet løb, hvor der er en spurt ved hver anden omgang. Den bageste rytter i hver bliver elimineret), individuelt forfølgelsesløb (som i holdforfølgelsesløbet, dog kun én rytter), scratch (10-16km langt løb, hvor man skal i mål først) og Enkelstart (500m-1km enkelstart). Hver af disse discipliner giver en pointscore. Nr. 1 får 1 point, nr. 2 får 2 osv. Rytteren med færrest point, når samtlige discipliner er gennemført, vinder.

Se OL-finalen i herrernes holdforfølgelsesløb:

Nr. 29. Hans Günther Winkler

Medaljer: 5 guld, 1 sølv og 1 bronze (1956-1976) Ridning (Spring)

Samlet pointtal: 40,6

Så er det tid til noget ridning. Hans Günther Winkler fik sin olympiske debut i Stockholm, som var blevet vært for ”hestelegene”, da de strikse regler i Australien betød, at man måtte afholde ridningen andetsteds. Dette var 4 år efter han havde vundet sine første nationale mesterskaber. Det var dog meget tæt på at gå galt for tyskeren. Under første runde af ridningen kom han nemlig ud af position på hesten og skadede sin lyske. Smerterne var ulidelige, når han red, men han ville alligevel gennemføre for at Tyskland ikke skulle diskvalificeres i holdkonkurrencen. Derfor deltog han på en blanding af smertestillende og kaffe og kunne dermed knapt gøre noget på hesten. Men mirakuløst klarede hesten, Halla, sig uden mere end blot rytterens styring over samtlige forhindringer, så Hans Günther ikke blot reddede Tysklands deltagelse, men sikrede sig guld i både holdkonkurrencen og den individuelle konkurrence. 4 år senere smed Winkler medaljechancen i den individuelle konkurrence på gulvet i første runde, hvor han var helt nede som nr. 17. I 2. runde viste han dog, hvad han kunne, da han blev nr. 2. Denne flotte omgang rykkede ham langt op, men han måtte nøjes med en 5. plads, kun 2 point fra bronze. I holdkonkurrencen var der dog ingen tvivl, da tyskerne tog guldet med næsten 20 point ned til nr. 2. 4 år senere kom Winkler med en ny hest, Fidelitas, en kombination der i den individuelle konkurrence ikke var videre lykket, da 2 middelmådige runder gav en samlet 16. plads. Han var dog så heldig, at han havde 2 dygtige holdkammerater, der med henholdsvis sølv og en 8. plads sikrede holdguldet. I Mexico City var Winkler næsten så tæt på medalje som muligt, da han med samme point som 3 andre måtte ud i omspring for bronzemedaljen, hvor samtlige klarede turen fejlfrit, men Winkler var 2 sekunder langsommere end vinderen heraf, hvilket gav en 5. plads efter Winkler ellers havde været bedst i 2. runde. I holdkonkurrencen måtte Winkler sammen med det vesttyske hold nøjes med bronze. Ved de næste lege blev det til holdguld (München) og holdsølv (Montreal).

Se guldomgangen fra OL 1956:

Guide: Landevejscykling

Landevejscykling

I OL siden: 1912 (Dog også 1896)

Startdato: 28. juli

Slutdato: 1. august

Antal medaljesæt: 4

Danske OL-medaljer: 2 guld, 4 sølv og 1 bronze

Danske muligheder: Vi har 4 mand med i herrernes linjeløb og 2 i enkelstarten. Der tales en del om, at der er gode chancer, men i mine øjne virker ruten for nem til at de danske ryttere skulle kunne være med i kampen.

Danmarks profil: Matti Breschel

Største stjerne: Fabian Cancellara

Forklaring:

Der er 2 forskellige discipliner indenfor landevejscykling.
Linjeløbene er i al sin enkelhed et løb, hvor der køres en distance, hvor første rytter i mål vinder
I enkelstarterne kører hver man for sig selv med 1½ minuts mellemrum. Rytteren der kommer i mål med den bedste tid vinder. 

Se de sidste 10 km fra herrernes landevejsløb i Beijing:

Guide: Mountain bike

Mountain Bike

I OL siden: 1996

Startdato: 11. august

Slutdato: 12. august

Antal medaljesæt: 2

Danske OL-medaljer: 0

Danske muligheder: Vi har en enkelt kvinde med, der sandsynligvis er Annika Langvad. Hun er yderst dygtig og kan skabe gode resultater, men en medalje er nok for optimistisk.

Danmarks profil: Annika Langvad

Største stjerne: Julien Absalon (dobbelt OL-guldvinder)

Forklaring:

Et felt kører rundt på en rundstrækning på 4,7km. Dette foregår i en skov på udfordrende underlag og terræn. Der køres et bestemt antal runder for hvert køn og rytteren der kører disse hurtigst og passerer målstregen den sidste gang først, vinder guld. 

Se et indslag fra Mountain Bike ved Beijing-OL:

Nr. 30. Valentina Vezzali

Medaljer: 5 guld, 1 sølv og 1 bronze (1996-2008) Fægtning (Fleuret)

Samlet pointtal: 40,6

Tilbage til fægtningen og tilbage til Italien. Vezzali fik sin internationale debut ved VM 1994, hvor det blev til sølv i både individuelt og holdkonkurrencen i fleuret. Derefter var der næsten ingen der kunne stoppe hende. Ved OL i Atlanta klarede Vezzali sig igennem en række tætte kampe frem til finalen, hvor hun dog måtte se sig besejret af en rumæner og dermed nøjes med sølvmedaljen. Selv samme rumæner besejrede hende, da det kom til finalen i holdkonkurrencen. Det var dog slet ikke nok til at tage guldet fra det italienske hold, der sikkert tog sig af guldet. De næste år dominerede Vezzali fægteverdenen med World Cup sejre både 1997, 99 og 2000 samt en række VM-medaljer. Derfor var hun en stor favorit, da OL i Sidney løb af stablen. Og hun havde da også det ganske let i de fleste kampe, bl.a. slog hun den forsvarende mester 15-8 og vandt finalen 15-5. Kun i kvartfinalen blev hun for alvor udfordret, men vandt stadig 9-8. Samme dominans blev det ikke helt til i holdkonkurrencen, da hun blev slået i 2 ud af 3 kampe mod Ukraine i første runde. Efter at have rystet det af sig, kom hun dog problemfrit igennem både semifinalen og finale, som italienerne vandt med 45 berøringer mod 36. De næste 4 år tog hun den samlede World Cup hvert år og skrabede 4 VM-guld til sig. Igen var hun storfavorit ved OL og igen tog hun det ganske problemfrit, dog med en smule udfordring fra landsmanden Trillini i finalen. Nogen holdkonkurrence blev ikke afholdt. Året efter fik Vezzali en søn, men kom alligevel i form til at tage VM-guld. 2006 gennemførte hun en operation i knæet og året efter var hun igen tilbage i topform med VM-guld og World Cup sejr. Dette gentog hun året efter, hvor VM dog blev udskiftet med OL, hvor hun igen yderst sikkert tog sig til finalen, hvor en koreaner dog gav hende kamp til stregen. I holdkonkurrencen måtte Italien dog se sig slået i en ekstremt tæt kamp mod Rusland (22-21), men tog dog bronzemedaljen yderst sikkert. Vezzali vender desuden tilbage til OL med deltagelse i London, hvor hun desuden er fanebærer for Italien og en stærk medaljekandidat.

Se et indslag fra OL-finalen i Beijing:

Guide: BMX

BMX

I OL siden: 2008

Startdato: 8. august

Slutdato: 10. august

Antal medaljesæt: 2

Danske OL-medaljer: 0

Danske muligheder: Vi har en enkelt herrerytter med. Sandsynligheden for en medalje til ham er dog minimal

Danmarks profil: Morten Therkildsen

Største stjerne: Maris Strombergs

Forklaring:

Der køres på BMX-cykel igennem en bane fyldt med små spring og en række 180 graders sving. Det går ud på at komme hurtigst igennem denne bane.
Først køres der en tidskørsel, hvor rytternes seedning bestemmes. Denne seedning bruges så til at inddele rytterne i kvartfinaler (kun herrerne). Her køres der i grupper af 8 ryttere. Der køres 5 heats i hver gruppe. Efter hvert heat gives der point efter placeringer. Efter de 3 første heats går de 2 bedste i hver gruppe direkte til semifinalerne. De resterende ryttere kører så de sidste 2 heats for at bestemme hvilke 2, der følger med til semifinalerne. I semifinalerne (for både kvinderne og herrerne) køres der 3 heats, hvorefter de 4 bedste i hver går til finalen. I finalerne skal medaljerne så fordeles efter en gennemkørsel.

Se herrernes finale fra Beijing-OL: