Medaljer: 5 guld, 3 sølv og 2 bronze (1952-1956) Gymnastik
(All-round)
Samlet pointtal: 36
50’ernes gymnastikscene var meget stærkt domineret af
sovjet. En af få der dog formåede at modstå denne dominans var ungarske Agnes
Keleti. Keleti startede karrieren som 4-årig, og som 16-årig vandt hun sit
første nationale mesterskab. Hun viste allerede da, at man skulle regne med
hende til OL. Problemet var blot, at det var de nationale mesterskaber 1937 og
OL-satsningen var frem imod 1940. Da Hitler bevægede sig mod øst, blev det
hurtigt klart, at den store satsning ikke var hen imod et OL, men derimod et så
langt liv som muligt. Hun var nemlig jøde. Hele hendes familie blev fanget af
nazisterne (visse kilder siger at også hendes mor undslap) og hendes far døde i
Auschwitz. Agnes lykkedes dog (hvordan det helt præcist skete, er kilderne
heller ikke enige om, men den svenske diplomat Raoul Wallenberg var
sandsynligvis involveret) og da krigen endte, fandt hun hurtigt gymnastikken
frem. På trods af en ganske høj alder lykkedes det for hende at kvalificere sig
til OL i London. Hun blev dog skadet kort før og måtte derfor blive hjemme. 4
år senere fik hun endelig sin debut i den høje alder af 31 år. Det blev dog
ganske succesfuldt og Keleti kunne tage 4 medaljer hjem fra Finland (1 gulv i
gulvøvelser, 1 sølv (hold) samt 2 bronze (holdkonkurrence med bærbare redskaber
samt forskudt barre). 2 år senere blev det også til en medalje af hver slags
ved VM i Rom. Til OL i Melbourne fortsatte succesen på trods af en utroligt høj
alder. Her tog hun hele 4 guldmedaljer og 2 sølvmedaljer og blev den største
stjerne i gymnastikken ved OL. De glade takter forsvandt dog lynhurtigt. Hjemme
i Ungarn havde der været oprør og en stor den af den ungarske trup ville ikke
hjem til et land styret af Sovjet. Derfor valgte 45 ungarske atleter,
deriblandt Keleti, at blive i Australien i asyl. Året efter valgte Agnes at
flytte til Israel, hvor hun blev idrætsinstruktør og længe arbejdede med det
israelske gymnastiklandshold. Tilbage i 2002 blev hun valgt ind i gymnastikkens
Hall of Fame. Alligevel er hun yderst overset i snakken om de store gymnaster.
Se et indslag om Keleti:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar