Nr. 36. Steve Redgrave

Medaljer: 5 guld og 1 bronze (1984-2000) Roning (toer og firer med/uden styrmand)

Samlet pointtal: 39

Så tager vi turen til årets værter og til deres største olympier og de flestes favorit til at skulle tænde den olympiske ild d. 27. juli. Redgrave startede med roning, da hans engelsklærer spurgte hans klasse, om der var nogen interesse heri. Han fik sin store debut ved OL i Los Angeles, hvor han var en del af landets firer med styrmand, hvor der ikke var megen tvivl om guldet, som de vandt med 2 sekunder ned til nr. 2. 2 år senere fik han også sit første VM-guld i toeren med styrmand. Året efter blev det til 2 medaljer i henholdsvis toer uden styrmand (guld) og med styrmand (sølv). Ved OL i Seoul tog Redgrave del i begge disse både. I 2’eren uden styrmand kunne de tage det ganske stille og roligt i 1. runde, hvilket betød at de, på trods af kun 7. bedste tid, gik direkte til semifinalen, hvor de skruede mere op for tempoet vandt sin semifinale med den samlede bedste tid. Det samme blev det til i finalen. Det blev noget anderledes med styrmand. Her var de nr. 2 i 1. runde og nr. 5 i semifinalen, hvorefter de måtte nøjes med bronze i finalen, godt 3 sekunder efter den første båd. Derefter røg toeren med styrmand ud af hans program og Redgrave koncentrerede sig så om den uden, men også for en helt anden sport. Han meldte sig nemlig til det britiske bobslædelandshold, som han var en del af en sæson, dog uden den store succes. Det blev det derimod i toeren, hvor han kom til OL i Barcelona som forsvarende verdensmester med sin nye makker Matthew Pinsent. Her var der ikke nogen tvivl om hvem, der var stærkest. I finalen vandt det britiske par med næsten 5 sekunder. Samme år blev Redgrave ramt af betændelse i tyktarmen. De næste 4 år var makkerparret helt ubesejret og kom således til Atlanta som kæmpefavoritter. Det så da også ganske sikkert ud, da de roede sig til først semifinale og derefter finale, men her var Australien en stærk konkurrent, der dog ikke helt kunne udfordre Redgrave og Pinsent, der tog guldet med knapt 1 sekund. Året efter blev han ramt af diabetes, men fortsatte alligevel kampen frem imod et sidste OL, hvor der dog stod firer uden styrmand på programmet for den efterhånden aldrende Redgrave. De næste år fortsatte han med at hente guldmedaljer, men ved OL var briterne favoritstatus dog overtaget af Australien, der dog måtte nøjes med bronze. Derimod var Italien meget tæt på den britiske båd hen mod slutningen. Det blev dog til guld for Redgrave og co. Derefter sagde han stop for at koncentrere sig om andet end sin egen roning.

Se guldløbet fra 2000: