Medaljer: 5 guld, 3 sølv og 2 bronze (1996-2004) Svømning
(Fristil og holdkapper)
Samlet pointtal: 36
Så er det igen en af de absolut hurtigste svømmere. Denne
gang er det en amerikaner. Gary kom fra en familie med vand i blodet. Hans far
havde vundet 3 OL-medaljer mellem 1968 og 1976 og hans onkel (på moderens side)
deltog også ved legene i 1976. De havde absolut også en indflydelse på hans
valg af sport. Gary fik sit internationale gennembrud ved VM 1994, hvor han dog
blev slået i både 50 og 100m fri af Alexander Popov (se nr. 55). Det blev dog
også til 2 guldmedaljer i holdkapperne 4x100m fri og medley. Popov var i mange
år Halls store rival og de kom ofte med negative kommentarer om hinanden, bl.a.
at Gary kom fra en familie fyldt med tabere. Desværre for Hall så det ud til at
Popov havde ret i, at han ikke kunne besejres af Hall. Det blev i hvert fald
kun til samme resultat ved OL som ved VM, altså 2 holdkapsguld og 2
individuelle sølvmedaljer. 2 år senere testede Hall positiv for Marihuana og
året efter fik han at vide, at han havde type 1 diabetes og næppe ville komme
tilbage på højeste niveau. Det viste sig dog i højeste grad ikke at være sandt.
Ved de amerikanske udtagelser vandt han 50m fri med en ny amerikansk rekord og
tog sølv i 100m. Ved OL fortsatte han de gode takter med et guld på de 50 meter
delt med landsmanden Anthony Ervin. Han havde endelig slået Popov. Han måtte
dog se sig slået på de 100m af ikke blot Popov med også Pieter Van den
Hoogenband. I medleyholdkappen blev det ligeså til guld, mens det amerikanske
hold måtte nøjes med sølv i fristil. Især fristilsholdkappen blev berømt, da
det australske hold, grundet et indlæg på Halls blog, spillede luftguitar efter
de havde taget sejren. 4 år senere tog Hall sig igen til OL og igen tog han
guld på de 50m fri ligesom det blev til bronze i 4x100m fri, hvor han dog kun
deltog i det indledende heat. Værd at nævne er, at Hall med sine 29 år var den
ældste amerikanske OL-svømmer siden 1924. Hall prøvede også på at kvalificere
sig til OL i Beijing. Ved udtagelsesstævnet måtte han dog nøjes med en 4.
plads, hvilket altså ikke var nok. Hall var yderst berømt for at skyggebokse
før sine løb, hvilket både gav ham mange fans, men også mange negative omtaler,
ligesom han altid har været meget ligeud i kritikken af dopingbrugere og
anklager mod andre svømmere.
Hej Agger!
SvarSletJeg følger med i din virkelig interessante blog om OL, med masser af OL-historie! ;) Tak for det glæder mig til de næste indlæg! :)
Jeg har også skrevet en blog om OL, set fra bettingsiden, med optakter. Den kan findes her: http://www.betxpert.com/blogs/nogle-ol-odds
Stem iøvrigt gerne på mbkle i månedens blogger-konkurrencen her: http://www.betxpert.com/konkurrencer/maanedens-bruger
På forhånd tak! :)
Mvh mbkle