Medaljer: 6 guld, 2 sølv og 2 bronze (1968-1972) Gymnastik
(All-round)
Samlet pointtal: 38
Så går turen tilbage til gymnastik og til Japan. Der er
desværre ikke så meget info om Nakayamas opvækst og start i gymnastikken. Det store
gennembrud kom som 23-årig, hvor han tog 6 medaljer ved VM i Dortmund 1966,
hvoraf 3 var af guld. 2 år senere fik han så chancen ved OL. Den chance tog han
med top 5 placeringer i alt andet end bensving. Først var han en vigtig del i
at det Japanske hold fortsatte rækken af sejre i holdkonkurrencen. Derefter
blev det til en 3. plads i mangekampen, hvor der absolut ikke var langt til
guldet. I de individuelle konkurrencer blev det til flotte sejre i barre, reck
(delt) og ringene, mens det blev til sølv i gulvøvelser og en 5. plads i spring
over hest. Disse resultater gjorde ham til legenes mest succesfulde mandlige
atlet. 2 år senere dominerede han igen ved VM med 4 guld, 1 sølv og 1 bronze.
Dermed var forventningerne igen tårnhøje til hans præstationer ved OL i
München. Det blev igen til holdguld og bronze i mangekampen samt guld i ringene
og sølv i gulvøvelserne. Barre og reck blev det dog slet ikke de samme
imponerende takter i, hvilket førte til 5. pladser i begge. Derefter sagde det
stop. Nakayama har sidenhen bl.a. været vicepræsident i det japanske
gymnastikforbund og blev indlemmet i gymnastikkens Hall of Fame 2005.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar