Medaljer: 4 guld og 2 sølv (1948-1956) Fægtning (Fleuret)
Samlet pointtal: 36,4
Endnu en fægter er vi nu ved. Vi fortsætter ligeså i
Frankrig. Christian D’Oriola startede med fægtningen som 8-årig og fik sit
store gennembrud 11 år senere med guld ved VM i både individuel og hold fleuret
1947. Året efter fik han sin olympiske debut som en del af det ekstremt stærke
franske fleurethold, der bl.a.udover D’Oriola bestod af 2 andre top-5 fægtere.
Derfor var det ikke den store overraskelse at det blev til guld i
holdkonkurrencen. Der skulle dog marginaler til i gruppefinalen mod Italien,
hvor det hele blev afgjort på point i de forskellige ”kampe”, hvor Frankrig
vandt med sølle 2 point. Christian måtte se sig besejret 2 gange i denne
finale. Ikke desto mindre kom han mere eller mindre ubesværet frem til
finalegruppen, hvor han dog måtte se sig besejret 2 gange, én af en brite og
den anden af den samlede vinder, landsmanden Jéhan de Buhan. Altså måtte D’Oriola
nøjes med sølv. Året efter blev det igen til et individuelt guld og sølv i hold
ved VM. Til OL i Helsinki var der endnu færre problemer i holdkonkurrencen og
denne gang kom D’Oriola helt til tops i den individuelle konkurrence på trods
af en dårlig start på konkurrencen. De næste 2 år dominerede han sporten, men
så kom der nyt til. Man begyndte at bruge elektronisk måling af kampene i
stedet for den gamle metode, hvor dommere vurderede om der var berøring. Denne
ændring var D’Oriola ikke synderligt glad for, men han var alligevel til start
i Melbourne. Der var stadig problemer for ham, men det blev alligevel til guld
i den individuelle fægtning og sølv i holdkonkurrencen. Han forsøgte sig også 4
år senere, men her blev det ikke til nogle imponerende resultater. Christian d’Oriola
blev tilbage i 2001 udnævnt til århundredets fægter af FIE.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar