OL nærmer sig hastigt og kvalifikationerne er i fuld gang.
Danmark har passeret de 50 kvotepladser og er lige nu sikret
deltagelse indenfor 14 sportsgrene. Altså er vi allerede godt på vej mod en
trup på godt 100 atleter. Der bliver skrevet historie med jævne mellemrum og
den kommende trup kommer helt sikkert også at tage sig ind på top 10 over
nationens største OL-trupper. Mie Skov er sikret pladsen som Danmarks første
kvindelige bordtennisspiller ved OL, Dennis Ceylan bliver den første bokser i
16 år, vi har et hold med i bueskydning for første gang siden Seoul-OL.
Foruden de allerede kvalificerede skulle der også gerne
blive plads i mindst 4 sportsgrene til.
Vi ser desuden også ud til at komme til London med
usædvanligt mange medaljekandidater.
Skal man tro på USAToday skal vi se frem til danskere på podiet 6 gange i løbet af de 17 dage, men hvis alt går op i en højere enhed kan det reelt set blive det dobbelte, et facit som vi skal helt tilbage til de seneste lege i London, altså 1948, for at overgå.
Skal man tro på USAToday skal vi se frem til danskere på podiet 6 gange i løbet af de 17 dage, men hvis alt går op i en højere enhed kan det reelt set blive det dobbelte, et facit som vi skal helt tilbage til de seneste lege i London, altså 1948, for at overgå.
Altså er der allerede nu 100 dage før åbningsceremonien (98
dage før de første fodboldkampe) kridtet op til hvad der ser ud til at blive
nogle yderst spændende lege og så sågar næsten i vores egen baghave. Hver
eneste dag vil vi kunne følge de danske atleter i kampen om medaljer på en af
de 34 arenaer rundt omkring i London og resten af Storbritannien.
Imens det knapt nok er gået op for danskerne endnu, hvor tæt
på legene nu er, fylder det helt sikkert hovedet på samtlige atleter med planer
eller drømme om at deltage. Manges drømme er allerede knuste, andres lever
endnu, mens nogle helt tredje blot tæller ned til den da hvor formen skal være
i top.
For hver dag der går, er der en mindre til man skal være
over sin skade, i absolut topform eller til den sidste kvalifikationsmulighed.
Derfor er de næste 98 dage ikke blot ventetid, hverken for atleterne eller
fans. For der er stadig masser af pladser tilbage at hente. Hver dag er en del
af nedtællingen, men det er i højeste grad også en del af spændingen. Ifølge
OL.dk er der stadig 23 datoer af interesse for dansk sport, ja allerede på lørdag
kan der føjes ekstra danske pladser til listen, hvis bryderne lykkes.
OL er simpelthen det største der eksisterer indenfor
sportsverdenen og en af de ting der gør det endnu større er den hårde kamp om
pladserne der har været i gang i et år og stadig fortsætter de næste 2½ måned.
Dette lyder meget som en intro til noget større, og det kan
det måske også menes som. Det eneste Jeg kan garantere, er i hvert fald, at der
de næste 118 dage vil være intensivt arbejde med denne blog. Det første
resultat af dette kan ses inden ugen er omme.
14 uger og 2 dage - 100 dage - 2400 timer - 144000 minutter - 8640000 sekunder.
Tiden går hurtigt og inden vi har set os om, er den olympiske flamme (der i øvrigt tændes d. 10. maj) på vej ind på det olympiske stadion for at starte legene.
Hey Agger. Ved du noget om hvordan TV rettighederne er i DK? Jeg kan læse på USAToday at NBC har tænkt sig at streame samtlige event fuld tid på deres hjemmeside - men kun for Americanere og kun med autorikation af cable-net abonnoment.
SvarSletMen hvad med Danmark? Der står også at det er standart fra OL's side at Ol rettighedshaverne har adgang til alle events fuld tid, men har DR/Tv2 tænkt sig at streame det de ikke viser på TV? Er det overhovedet DR/Tv2 der har rettighederne i DK ?
Hej Kristian.
SletUndskyld at jeg ikke lige har bemærket dette indlæg før nu.
Jeg ved desværre ikke så vildt meget om hvordan det bliver i Danmark.
Det er stadig EBU der sidder med rettighederne ved disse lege, så det bliver DR og TV2 der viser det. Desværre plejer dansk tv ikke ligefrem at imponere med hvor meget de viser ved siden af TV.
Der er dog, så vidt jeg er informeret, ikke kommet noget fra dansk tv endnu om hvordan det kommer til at foregå, men jeg tror desværre ikke der bliver så meget.