Det
nærmer sig et år siden den første dansker kvalificerede sig til OL 2012, men
der er stadig massevis af resterende pladser. Her kommer jeg med en top 10 over
datoer man bør følge med, da de meget vel kan have stor betydning for den
danske trup.
1. 8. juli. Denne dato er for en masse
sportsfolk det store fokus. Det er nemlig her man skal have klaret kravene
indenfor atletik, for at kunne komme med. Den har selvfølgelig også stor
betydning for Danmark, da vi lige nu kun har 3 kvalificerede både
internationalt og nationalt. Hvis en af de dygtige atleter ikke har klaret
kravene hen mod slutningen af juni, får vi således en del desperate forsøg at
se.
2. 3. juli. Den anden helt store
sportsgren er svømning, og også her har vi et håb om en stor trup. Lige nu har
5 danskere klaret kvalkravet, mens flere andre stadig kan komme med, da de har
klaret ”b-kravet”. Igen kan der blive tale om en desperat kamp hen mod
slutningen.
3. 3. maj. Denne dato er i forhold til
størrelsen af den danske trup blandt de vigtigste, da der nemlig er tale om
datoen, hvor verdensranglisten i badminton gøres op. Lige nu får vi én deltager
i alt andet end herresingle, hvor vi står til 2. Flere andre danske stjerner
kæmper dog stadig hårdt for at komme ind i varmen. Denne dag vil den danske
trup blive forøget en del.
4. 31. maj. Her har vi en dato, som ikke
blot er vigtig for en, men for 2 sportsgrene. De danske triatlonkvinder ligger
lige nu til 2 pladser, mens det ser noget sværere ud for de danske
cykelkvinder. For begge disse grupper (for ikke at glemme triatlonherrerne) er
denne dato supervigtig og sportssiderne er absolut et kig værd denne dag.
5. 27. maj. Igen er vi ude i 2
sportsgrene, hvor den ene kan forøge truppen med endnu mere end badminton. Der
er nemlig tale om sidstedagen i kvindernes kvalifikationsturnering i håndbold,
hvor de danske piger kæmper på hjemmebane om en OL-plads. Ligeså vil danske BMX-fans
kigge med spænding på denne dag, da det er sidstedagen ved VM, hvilket nok er
den bedste chance for en dansk OL-plads heri.
6. 8. april. Også banecyklingen har
selvfølgelig stor interesse. Holdforfølgelsen virker ganske sikker, men i
omnium er der stor spænding. 8. april er sidstedagen ved VM og også dagen, hvor
der lukkes af på ranglisten i forhold til OL-pladserne. Der er simpelthen tale
om en fremragende interessant weekend her.
7. 14. april. Hvis vi gerne vil forøge det
danske deltagerantal ved OL indenfor bordtennis, er denne dag super vigtig. Her
afsluttes den europæiske kvalifikationsturnering nemlig. 11 pladser er på spil,
og de danske spillere håber helt sikkert på at kunne tage et par stykker her.
8. 24. juni. Den 24. juni, kan ende med
at blive helt afgørende, både for beach volley parret og for de danske
herrebueskytter. Der er nemlig tale om finalestævnet ved den sekundære
kvalmulighed indenfor beach volley og om den sidste mulighed for at kvalificere
sig til OL i bueskydning.
9. 20. februar. Når stort set alle
interessante datoer ligger langt fremme, er det da godt, at vi også har en
interessant dato så tidligt som her på søndag, hvor 2 danske skytter skal
forsøge at tage sig videre, da der er finaler i kvindernes luftpistol og
herrernes luftriffel.
10. Hele Maj. 10. pladsen var det svært at
vælge til, men der er simpelthen en masse kvalsejladser indenfor de forskellige
kategorier, som kan blive interessant.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar