mandag den 13. februar 2012

Nr. 81. Guo Jingjing




Medaljer: 4 guld, 2 sølv (2000-2008) Udspring (3m individuelt og synkron)
Samlet pointtal: 31,2
Fra en dronning til en anden. Denne gang er det den absolutte dronning af udspring. Jingjing startede allerede som 6-årig med sporten og konkurrerede første gang som 7-årig. 7 år senere, fik Guo så sin olympiske debut, da han deltog ved Atlantalegene, hvor hun på 10m platformen tog en flot 5. plads, efter at være nr. 2 efter semifinalerne. Det varede 2 år, før hun fik sit store gennembrud med guld ved de asiatiske mesterskaber og sølv ved VM, begge på 3m vippen, der efter Atlanta var blevet hendes foretrukne højde. Hun kom dog lidt for tidligt. Ved legene i Sidney måtte hun således stå i skyggen af landsmanden Fu Mingxia, der ganske klart tog guldet foran Guo. I synkron fra samme højde slog de sig sammen, men måtte alligevel se sig slået af et russisk par. Derefter stoppede Fu og så var der altså også dominans fra Guo i stedet. Ved de næste 5 verdensmesterskaber tog hun således guld i både individuelt og synkron, hvilket det selvfølgelig også blev til både i Athen og Beijing. Guo Jingjing var ikke blot kendt som en fremragende udspringer, men også for en masse gnidninger med medierne og en til tider ganske dårlig attitude overfor fans.


Se nogle af hendes spring fra 2004-OL: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar