mandag den 27. februar 2012

Nr. 75. Jackie Joyner-Kersee




Medaljer: 3 guld, 1 sølv og 2 bronze (1984-1996) Atletik (syvkamp og længdespring)
Samlet pointtal: 32
Det er ikke usædvanligt at man hører fans omtale Joyner-Kersee som den bedste atlet nogensinde, og hun hører da absolut også til deroppe. Oprindeligt spillede Jackie også basketball, men viste de bedste takter på atletikbanen. Det var dog basketball der skaffede hende et stipendium til UCLA. Her viste hun dog også et stort talent for atletikken, hvilket førte til guld ved de nationale collegemesterskaber i syvkamp både i 82 og 83. Derfor var det absolut forventet, at hun tog sig til OL I LA. Her var hun kun 5 points fra guldmedaljen. Året efter giftede hun sig med sin træner Bob Kersee. I 1986 viste hun så med stil, at hun var bedst i verden, da hun ved de såkaldte goodwill lege i Moskva forbedrede Sabine Johns 2 år gamle verdensrekord med godt 200 points for dermed at blive den første til at passere de 7000 points. En måned senere blev der lagt yderligere 10 points oveni. 2 år senere ved OL i Seoul stillede hun ikke blot op i syvkamp, men også i længdespring, hvilket måtte vise sig som en perfekt satsning, da hun først forbedrede sin verdensrekord med betydeligt mere end 100 points og tog guldet med næsten 400 ned til nr. 2, og derefter ligeså tog guldet i længdespring med en ny olympisk rekord på 7.40. De næste år var mere ”anonyme”, ja hun blev sågar overgået i 89, hvor sovjetiske Larisa Nikitina som 2. kvinde formåede at klare de 7000 points. Det var dog helt ligegyldigt, at Joyner-Kersee var klar ved det næste vigtige stævne, som var VM, hvor hun efter at have sikret guldet i længdespring, dog blev skadets, så hun måtte trække sig fra syvkampen. Året efter fik hun dog sin revanche med et sikkert guld i Barcelona i syvkamp, mens hun måtte nøjes med bronze i længdespring. Frem imod OL 1996 blev hun igen ramt af en skade ved udtagelserne og hun blev ikke helt klar og måtte udgå fra syvkampen. Hun kæmpede sig dog tilbage og tog bronze i længdespring. Derefter fokuserede hun på basket med enkelte udtagelser, bl.a. prøvede hun på at tage sig til OL, men måtte nøjes med en 6. plads ved udtagelserne. 3 atleter har klaret de 7000 points (udover de to nævnte lykkedes det også for svenske Carolina Klüft), Jackie gjorde det 6 gange. En anden information der siger noget om hendes niveau er at hendes rekorder ville være nok til OL i 4 discipliner, hvor længdespring og 200m sågar kunne blive til medaljer… 12 år efter hun stoppede!

Se guldspringet fra 88:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar