Nr. 74 Al Oerter

Medaljer: 4 guld (1956-1968) Atletik (Diskos)

Samlet pointtal: 32

Når folk taler om Al Oerter, er det ofte når der tales om de absolut bedste kastere nogensinde, for han hører utvivlsomt til heriblandt. Al Oerters diskoskarriere startede nok som en af de mest tilfældige ting nogensinde. Efter sigende startede den nemlig, da en diskos landede for fødderne af ham, hvorefter han, foran en større mængde folk, kastede den tilbage. Dette skete som 15-årig. 4 år senere deltog han ved sine første lege. Ingen havde forventet at se nogle store resultater fra ham, han var simpelthen for ung og urutineret, men denne kritik gjorde han til skamme, da han med et kast på 56.36m tog guldet foran 2 landsmænd. Det var dog meget tæt på, at dette blev til hans eneste medalje, da han året efter var en del af en bilulykke som nær var blevet hans død. Han kæmpede sig dog tilbage og stillede op igen i Rom som svag favorit. Denne favoritværdighed tog han på sig og sikrede sig med 2 olympiske rekorder guldet endnu engang. 2 år senere satte han sin første verdensrekord. Lige op til OL i Tokio fik han en alvorlig skade, men valgte imod alle lægernes anbefalinger, at deltage for at tage sit tredje guld, igen med olympiske rekorder både i kvalifikationen og finalen. Fire år senere var han igen undertippet, denne gang var han simpelthen for gammel. Men ikke desto mindre tog han sit fjerde guld, igen med en olympisk rekord. Dette gjorde ham til den første til at tage samme atletik-guld 4 lege i træk. Derefter trak han sig fra atletikken, men valgte 12 år senere at prøve på at komme med til OL igen. I løbet af året satte han ny personlig rekord, der sågar var god nok til guld i Moskva. Han blev dog kun nr. 4 ved udtagelsesstævnet og USA valgte også at boykotte legene, så det blev der ikke noget af. 2 år senere kastede han sågar, hvad der var lig med en klar ny verdensrekord, nemlig godt 74,5m, hvilket stadig ville være verdensrekord, hvis det altså var ved en officiel konkurrence. Al Oerter døde tilbage i 2007

Nr. 75. Jackie Joyner-Kersee

Medaljer: 3 guld, 1 sølv og 2 bronze (1984-1996) Atletik (syvkamp og længdespring)
Samlet pointtal: 32

Det er ikke usædvanligt at man hører fans omtale Joyner-Kersee som den bedste atlet nogensinde, og hun hører da absolut også til deroppe. Oprindeligt spillede Jackie også basketball, men viste de bedste takter på atletikbanen. Det var dog basketball der skaffede hende et stipendium til UCLA. Her viste hun dog også et stort talent for atletikken, hvilket førte til guld ved de nationale collegemesterskaber i syvkamp både i 82 og 83. Derfor var det absolut forventet, at hun tog sig til OL I LA. Her var hun kun 5 points fra guldmedaljen. Året efter giftede hun sig med sin træner Bob Kersee. I 1986 viste hun så med stil, at hun var bedst i verden, da hun ved de såkaldte goodwill lege i Moskva forbedrede Sabine Johns 2 år gamle verdensrekord med godt 200 points for dermed at blive den første til at passere de 7000 points. En måned senere blev der lagt yderligere 10 points oveni. 2 år senere ved OL i Seoul stillede hun ikke blot op i syvkamp, men også i længdespring, hvilket måtte vise sig som en perfekt satsning, da hun først forbedrede sin verdensrekord med betydeligt mere end 100 points og tog guldet med næsten 400 ned til nr. 2, og derefter ligeså tog guldet i længdespring med en ny olympisk rekord på 7.40. De næste år var mere ”anonyme”, ja hun blev sågar overgået i 89, hvor sovjetiske Larisa Nikitina som 2. kvinde formåede at klare de 7000 points. Det var dog helt ligegyldigt, at Joyner-Kersee var klar ved det næste vigtige stævne, som var VM, hvor hun efter at have sikret guldet i længdespring, dog blev skadets, så hun måtte trække sig fra syvkampen. Året efter fik hun dog sin revanche med et sikkert guld i Barcelona i syvkamp, mens hun måtte nøjes med bronze i længdespring. Frem imod OL 1996 blev hun igen ramt af en skade ved udtagelserne og hun blev ikke helt klar og måtte udgå fra syvkampen. Hun kæmpede sig dog tilbage og tog bronze i længdespring. Derefter fokuserede hun på basket med enkelte udtagelser, bl.a. prøvede hun på at tage sig til OL, men måtte nøjes med en 6. plads ved udtagelserne. 3 atleter har klaret de 7000 points (udover de to nævnte lykkedes det også for svenske Carolina Klüft), Jackie gjorde det 6 gange. En anden information der siger noget om hendes niveau er at hendes rekorder ville være nok til OL i 4 discipliner, hvor længdespring og 200m sågar kunne blive til medaljer… 12 år efter hun stoppede!

Se guldspringet fra 88:

Nr. 76. Kathrin Boron

Medaljer: 4 guld og 1 bronze (1992-2008) Roning (Dobbelsculler og firedobbel sculler)

Samlet pointtal: 31,5

Vi tager tilbage til roningen, nemlig til et af de absolut største talenter sporten har set, tyskeren Kathrin Boron. Allerede som 17-årig startede magtdemonstrationerne med en sikker sejr ved JVM. 3 år senere prøvede hun sig første gang imod den voksne elite og det med succes, det blev til guld med firdobbel sculleren. Året efter var hun så i den mindre dobbelsculler, hvor dominansen fortsatte frem til OL i Barcelona, hvor det igen blev til en sejr. Derefter omskolede hun sig til singleroer, dog med meget svingende resultater. Helt til tops i de store internationale konkurrencer kom hun ikke, så da hun tog turen til Atlanta for at deltage ved OL var det i den firedobbelte sculler som tog sejren. De næste 4 år var den hovedsalige fokus igen på dobbeltsculleren, og det var da også med denne hun deltog ved OL i Sidney, hvor det blev til en ganske sikker sejr. Året efter var flød 1. pladserne ind, men derefter gik hun lidt i standby et års tid, men i 2003 var hun så tilbage på højeste plan, hvor hun dog måtte nøjes med 2. pladser i de fleste store konkurrencer. Derfor gik hun tilbage til den firedobbelte, hvor det blev til endnu et guld. Derefter gjorde hun endnu et forsøg med singlesculleren, men endnu en gang var resultaterne ikke tilfredsstillende. Derfor blev det til endnu et år uden stor international deltagelse i 2006, hvorefter hun satsede på at tage en sidste olympisk medalje med den firedobbelte i Beijing. Dette lykkedes, da båden tog bronze. Borons resultater var imponerende, og hun fik således også tildelt den prestigefulde romedalje ”Thomas Keller Medaljen” som hidtil kun 25 roere har fået.

Nr. 77. Teresa Edwards

Medaljer: 4 guld og 1 sølv (1984-2000) Basket (Kvinde)

Samlet pointtal: 31,5

Så går vi tilbage til holdsporten, nemlig basketball. Sovjetunionen dominerede de 2 første kvindebasketturneringer ved OL, men 1984 skulle det være slut. Ved 1984-legene var Edwards blevet udtaget som værende et stort talent. Hun var yngst på holdet med gik frygtesløst ind i det. Der var da heller ikke noget at frygte, da USA ganske nemt tog sig igennem legene og endte med guldmedaljer om halsen. Der var dog lige den mindre detalje, at Sovjet ikke deltog ved legene, så tvivlen på det egentlige niveau nagede. Den tvivl blev dog gjort til skamme 4 år senere, hvor de sovjetiske kvinder blev slået ganske enkelt. Derimod var starten ganske svær, da Tjekkoslovakiet udfordrede stærkt og sågar førte halvvejs. Her var Teresa Edwards en af de vigtigste spillere i deres comeback. 4 år senere kom Sovjet dog tilbage, som det såkaldte SNG (uden de baltiske lande) og USA måtte nøjes med bronze. På hjemmebane i Atlanta fik Edwards den store ære at udsige den olympiske ed, og sammen med sine lidt mere berømte holdkammerater Lisa Leslie og Sheryl Swoopes dominerede USA atter turneringen, hvor det til sidst blev til en sejr mod Brasilien på 24 points. I Sidney måtte Edwards nøjes med en mere sekundær rolle, men fik alligevel lov til at tage et fjerde guld.

Nr. 78. Viorica Susanu

Medaljer: 4 guld og 1 bronze (2000-2008) Roning (toer uden styrmand og otter)

Samlet pointtal: 31,5

Vi går tilbage til roningen og tager turen mod øst. Viorica i byen Galati i Rumænien, hvor hun blev fanget ganske hurtigt af rosporten. Som 19-årig fik hun sin internationale debut, hvilket dog ikke medførte fantastisk resultater, da hun var en del af den firer, der blev nr. 10 ved VM. I løbet af de næste år blev resten af bådens hold skiftet ud, og et andet hold fik dermed chancen ved OL i Atlanta. Lige lidt hjalp det dog, igen blev det til en 10. plads. Det blev slutningen på Susanus tid i denne båd. Hun valgte i stedet at satse på toeren og otteren, og sikke en succes det blev til. Allerede året efter var hun med til at dominere med otteren, der vandt 3 World Cup afdelinger og siden også VM. I toeren blev det også til fine resultater, frem for alt med et bronze ved VM. Otteren fortsatte dominansen de næste år, mens toeren var lidt mere svingende. Derfor deltog hun også kun i otteren ved legene i Sidney, hvor det blev til en ganske sikker sejr. De næste 3 år var toeren i fokus, hvilket ganske klart betalte sig, der kom klare fremskridt, da det gav 2 VM-guld i disciplinen. Ved OL i Athen var hun så en del af begge både, hvilket igen gav resultat. 2 ud af 3 rumænske guldmedaljer var hun en del af. De næste 2 år derefter forsvandt hun fra den internationale scene, men i 2007 var hun tilbage med en satsning frem mod Beijing-OL. Denne satsning gav da så absolut udbetaling, da det blev til guld i toeren og bronze i otteren. 

Se otterens guldløb fra Athen:

Nr. 79. András Balczo

Medaljer: 3 guld og 2 sølv (1960-1972) Moderne Femkamp (Individuel og hold)

Samlet pointtal: 31,5

Så er det til endnu en sport, nemlig moderne femkamp. Efter 2. verdenskrig stilnede den svenske dominans i sporten, og andre nationer kom frem. Den vel nok største var Ungarn, der første gang viste sig frem som en stornation i 1952. Den gang var Balczó blot en yderst ung herre, men det var blot starten for nationens storhedstid. Den store dominans kom først 1960, hvor András havde sin olympiske debut. Godt nok var det ikke ham, men landsmændene Ferenc Nemeth og Imre Nagy, der tog sig af medaljerne individuelt, men i holdkonkurrencen fik Balczo lov til at være med til at tage guldet, da han individuelt måtte nøjes med en 4. plads. Året før havde han dog taget en sølvmedalje ved VM. I 1963 tog han dog fuldstændig over, og vandt guld ved de næste 5 verdensmesterskaber. Dog var han ikke med ved OL 64 (det har for mig ikke været muligt at finde grunden hertil). Ved OL tog det også noget tid for ham at komme til tops. Mens han stadig dominerede ved VM, formåede han ikke at slå svenskeren Björn Ferm ved OL i Mexico City, så det varede helt til 72 før han endelig lykkedes. De røg dominansen i holdkonkurrencen derimod. En 7. og 12. plads var simpelthen ikke nok i forhold til Sovjet, der havde 3 mand i top 5. Kort tid efter stoppede karrieren så for den mest succesfulde pentatlet. Han lod kærligheden falde over religion (han er stærkt kristen) og politik (nationalist)

Top 10 - Vigtige datoer

Det nærmer sig et år siden den første dansker kvalificerede sig til OL 2012, men der er stadig massevis af resterende pladser. Her kommer jeg med en top 10 over datoer man bør følge med, da de meget vel kan have stor betydning for den danske trup.

1. 8. juli. Denne dato er for en masse sportsfolk det store fokus. Det er nemlig her man skal have klaret kravene indenfor atletik, for at kunne komme med. Den har selvfølgelig også stor betydning for Danmark, da vi lige nu kun har 3 kvalificerede både internationalt og nationalt. Hvis en af de dygtige atleter ikke har klaret kravene hen mod slutningen af juni, får vi således en del desperate forsøg at se.

2. 3. juli. Den anden helt store sportsgren er svømning, og også her har vi et håb om en stor trup. Lige nu har 5 danskere klaret kvalkravet, mens flere andre stadig kan komme med, da de har klaret ”b-kravet”. Igen kan der blive tale om en desperat kamp hen mod slutningen.

3. 3. maj. Denne dato er i forhold til størrelsen af den danske trup blandt de vigtigste, da der nemlig er tale om datoen, hvor verdensranglisten i badminton gøres op. Lige nu får vi én deltager i alt andet end herresingle, hvor vi står til 2. Flere andre danske stjerner kæmper dog stadig hårdt for at komme ind i varmen. Denne dag vil den danske trup blive forøget en del.

4. 31. maj. Her har vi en dato, som ikke blot er vigtig for en, men for 2 sportsgrene. De danske triatlonkvinder ligger lige nu til 2 pladser, mens det ser noget sværere ud for de danske cykelkvinder. For begge disse grupper (for ikke at glemme triatlonherrerne) er denne dato supervigtig og sportssiderne er absolut et kig værd denne dag.

5. 27. maj. Igen er vi ude i 2 sportsgrene, hvor den ene kan forøge truppen med endnu mere end badminton. Der er nemlig tale om sidstedagen i kvindernes kvalifikationsturnering i håndbold, hvor de danske piger kæmper på hjemmebane om en OL-plads. Ligeså vil danske BMX-fans kigge med spænding på denne dag, da det er sidstedagen ved VM, hvilket nok er den bedste chance for en dansk OL-plads heri.

6. 8. april. Også banecyklingen har selvfølgelig stor interesse. Holdforfølgelsen virker ganske sikker, men i omnium er der stor spænding. 8. april er sidstedagen ved VM og også dagen, hvor der lukkes af på ranglisten i forhold til OL-pladserne. Der er simpelthen tale om en fremragende interessant weekend her.

7. 14. april. Hvis vi gerne vil forøge det danske deltagerantal ved OL indenfor bordtennis, er denne dag super vigtig. Her afsluttes den europæiske kvalifikationsturnering nemlig. 11 pladser er på spil, og de danske spillere håber helt sikkert på at kunne tage et par stykker her.

8. 24. juni. Den 24. juni, kan ende med at blive helt afgørende, både for beach volley parret og for de danske herrebueskytter. Der er nemlig tale om finalestævnet ved den sekundære kvalmulighed indenfor beach volley og om den sidste mulighed for at kvalificere sig til OL i bueskydning.

9. 20. februar. Når stort set alle interessante datoer ligger langt fremme, er det da godt, at vi også har en interessant dato så tidligt som her på søndag, hvor 2 danske skytter skal forsøge at tage sig videre, da der er finaler i kvindernes luftpistol og herrernes luftriffel.  

10. Hele Maj. 10. pladsen var det svært at vælge til, men der er simpelthen en masse kvalsejladser indenfor de forskellige kategorier, som kan blive interessant.

Nr. 80: Jack Beresford

Medaljer: 3 guld og 2 sølv (1920-1936) Roning (Singlesculler, dobbelsculler, firer uden styrmand, otter)

Samlet pointtal: 31,5
Så er det tilbage i tiden til en af de store legender indenfor roning. Jack Beresford blev født tilbage i 1899 som søn af den senere olympiske roer Julius Beresford, der i 1912 tog en sølvmedalje. Oprindeligt var Jacks bedste sport Rugby, men en skade i benet under første verdenskrig betød, at han måtte koncentrere sig mere om roningen, som han også tidligere viste potentiale i. I 1920 vandt han singlesculleren i den traditionelle Henley Regatta, hvilket gav ham en plads som Storbritanniens repræsentant i Antwerpen. Det resulterede i en sølvmedalje efter en legendarisk finale, hvor han måtte se sig besejret af amerikaneren John Kelly med kun 1 sekund, hvilket endnu er det tætteste OL-løb på distancen. 4 år senere var Beresford tilbage, denne gang i Paris. På Seinen startede han med at skuffe og skulle igennem et opsamlingsheat for overhovede at komme i finalen. Her tog han dog sejren med 5 sekunder i lugten fra en parfumefabrik ved bredden. De næste år dominerede han de store regattaer inden han besluttede sig for at bevæge sig op i klasserne til dobbelsculleren og otteren. Ved Amsterdamlegene var det otteren sammen med folk fra sin roklub, der dog måtte nøjes med en sølvmedalje. Hans liv bestod kun af 2 ting, roning og familiens møbelfirma, så hver eneste time blev næsten brugt på en af disse. Beresford skiftede igen, denne gang ned til fireren, hvor han bl.a. roede sammen med en af sine kammerater fra otteren, John Badcock. USA var på hjemmebane, men måtte alligevel ganske klart se sig slået af Beresfords hold, ja de røg sågar helt af medaljeskamlen. 4 år senere fik Beresford æren af at bære fanen ind på Berlins olympiske stadion, men det var forventet, at det også var det eneste han ville få lov til. Han var 37 og hans partner, Dick Southwood, var 30. De var simpelthen for gamle. Tyskerne ville tage alt... troede man i hvert fald. Det tyske ropars træner var dog englænder, og forklarede, at for at have en chance, skulle det britiske par have en tyndere båd. Det blev der sørget for. På kort tid blev den fremstillet, testet og sendt til Tyskland. Men til rostadion kom den aldrig. Det var roningens sidste dag og tyskerne havde vundet samtlige 5 discipliner hidtil, da finalen skulle ros, hvilket blot ville være underholdning for Hitler, der havde taget sig tid til at se ydmygelsen af resten af verden. Han måtte dog gå skuffet hjem, de Beresford og Southwood efter at have været langt efter med kun den halve bane tilbage, formåede at indhente det tyske favoritpar og tage sejren med 2 bådlængder. Som om det ikke var nok, måtte også den tyske otter se sig distanceret. En fuldendelse af den tyske dominans blev til en gigantisk skuffelse. Dog ikke for Beresford, der siden har udtalt, at det var den bedste sejr han nogensinde havde taget.   

Nr. 81. Guo Jingjing

Medaljer: 4 guld, 2 sølv (2000-2008) Udspring (3m individuelt og synkron)

Samlet pointtal: 31,2

Fra en dronning til en anden. Denne gang er det den absolutte dronning af udspring. Jingjing startede allerede som 6-årig med sporten og konkurrerede første gang som 7-årig. 7 år senere, fik Guo så sin olympiske debut, da han deltog ved Atlantalegene, hvor hun på 10m platformen tog en flot 5. plads, efter at være nr. 2 efter semifinalerne. Det varede 2 år, før hun fik sit store gennembrud med guld ved de asiatiske mesterskaber og sølv ved VM, begge på 3m vippen, der efter Atlanta var blevet hendes foretrukne højde. Hun kom dog lidt for tidligt. Ved legene i Sidney måtte hun således stå i skyggen af landsmanden Fu Mingxia, der ganske klart tog guldet foran Guo. I synkron fra samme højde slog de sig sammen, men måtte alligevel se sig slået af et russisk par. Derefter stoppede Fu og så var der altså også dominans fra Guo i stedet. Ved de næste 5 verdensmesterskaber tog hun således guld i både individuelt og synkron, hvilket det selvfølgelig også blev til både i Athen og Beijing. Guo Jingjing var ikke blot kendt som en fremragende udspringer, men også for en masse gnidninger med medierne og en til tider ganske dårlig attitude overfor fans.


Se nogle af hendes spring fra 2004-OL: 

Nr. 82. Kim Soo-Nyung

Medaljer: 4 guld, 1 sølv, 1 bronze (1988-2000) Bueskydning (Individuel og hold)

Samlet pointtal: 31,2

Så skifter vi over til en sport, som ikke ligefrem har opfostret en masse store legender indenfor den brede sportsverden, nemlig bueskydning. En af de få, som mere end bare de mest inkarnerede fans kan nævne, er dog denne kvinder, der på hjemmebane i Seoul tog alles hjerter. Denne kvinde var simpelthen et stort eksempel på sportsmanship. På hjemmebanen slog hun alle ganske klart, men viste alligevel stor respekt for dem hun havde besejret. Årene efter dominerede hun også VM og blev tidligt anset som den største kvinde nogensinde indenfor bueskydning. De perfektionistiske resultater forsvandt dog i Barcelona, hvor hun måtte nøjes med sølvet efter en landsmand. Dette var dog ikke til at se på hende, da hun var en lige så fantastisk taber som vinder. En ægte olympier. Derefter valgte hun til alles store overraskelse, at stoppe med sporten. Lysten blev dog for stor, så 7 år senere var hun tilbage og imponerede igen stort og tog sig derfor til OL i Sydney. Igen måtte hun dog her se sig besejret, denne gang af 2 landsmænd. Den olympiske ånd fortsatte dog fra hendes side af. Derfor huskes hun af fans ikke blot som en fantastisk bueskytte, men også et fantastisk menneske, der var vellidt af alle konkurrenter.

Nr. 83 Yukio Endo

Medaljer: 5 guld, 2 sølv (1960-1968) Gymnastik (Mangekamp, gulv, barre, spring over hest og hold)

Samlet pointtal: 31

Vi fortsætter med de store gymnaster! Denne gang går turen til en af de store japanere. Efter hans mors død, voksede Endo op på et børnehjem, hvor han fik anbefalet sporten for ikke bare at ligge på sengen hele dagen. Med landsmanden Takashi Ono som forbillede trænede Endo hårdt igennem hele barndommen og de unge år, indtil han fik chancen ved OL, hvilket blev hans internationale debut. Det blev til en flot debut, med guld i holdkonkurrencen og en 4. og 5. plads som det bedste individuelt. 2 år siden blev det så til det store gennembrud, da Yukio formåede at tage medalje i samtlige discipliner med undtagelse af bensving. 2 år senere stod den så på OL på hjemmebane i Tokyo. Presset på de japanske gymnaster var enormt, og de skuffede absolut ikke. Hele 5 guldmedaljer blev det til. Af disse tog Endo 3, nemlig hold, mangekamp og barre. Oveni disse 3 blev det desuden også til et sølv i spring over hest. Endo var således mere end nogen anden manden bag Japans succes på hjemmebane. De næste 4 år var absolut også succesfulde med 3 medaljer ved VM og 2 ved OL i Mexico City, hvor han sågar fik æren af at bære den japanske fane ved åbningsceremonien.


Se et kort indslag om ham her: