søndag den 11. marts 2012

Nr. 69. Dawn Fraser




Medaljer: 4 guld og 4 sølv (1956-1964) Svømning (fri og holdkap)
Samlet pointtal: 32
Dawn Fraser er muligvis den absolut største kvindelige svømmer verden nogensinde har set.
Hendes talent blev første gang opdaget af svømmetræneren Harry Gallagher i 1952. Han var ikke i tvivl og tog hende derfor til sig med målet at føre hende til OL i Melbourne. Og resultaterne kom da så absolut. Allerede 1955 var hun australiens store stjerne med et nationalt mesterskab i 220 yards (ca. 201 m) fri og australske rekorder i alle distancer indenfor fri op til 880 yards. Et unikt talent var fundet. Derfor var der ikke megen tvivl om, at hun skulle lave resultater på hjemmebane, og hun leverede i den grad, først med en verdensrekord på 100m fri og ca. en uge senere en 2. plads på 400m, kun slået af landsmanden Lorraine Crapp der ligeså slog den olympiske rekord. De var begge også med på det hold, der tog guldet på 4x100m fri. De følgende år fortsatte dominansen bl.a. med 2 guldmedaljer ved Commonwealth legene 1958 samt en række nationale mesterskaber og ligeså verdensrekorder. Derfor var hun allerede mere eller mindre en legende, da hun stillede til start ved legene i Rom. Målet var helt klart en række medaljer. Det startede da også fremragende med et ganske klart guld på 100m fri med en ny Olympisk Rekord, men på de 400m måtte hun lade sig besejre af hele 4 svømmere. Hun kæmpede dog videre og tog 2 sølvmedaljer i holdkap. 1962 tog hun så endnu et skridt, da hun som den første kvinde klarede de 100m fri på under 1 minut. Da hun 2 år senere var med ved sit 3. OL, gjorde hun sig dog for alvor upopulær. For det første marcherede hun ind ved åbningsceremonien og da hun stillede til start ved 100m fri, var det i en anden dragt end hun skulle. Til sidst stjal hun efter sigende et olympisk flag fra en flagstang. Det var den australske svømmeunion ikke glade for, så de gav hende 10 års karantæne. Forinden havde hun dog sikret sig guldet på 100m og et sølv i 4x100m fri. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar