Medaljer: 3 guld, 2 sølv og 2 bronze (1984-1996) Kajak (K1,
K2 og K4)
Samlet pointtal: 32,2
Agneta startede sin kajakkarriere i en meget ung alder, men
det tog nogle år før hun rigtigt slog igennem. I juniortiden viste hun dog gode
takter og hun fik derfor sin OL-debut som 19-årig i Moskva 1980, hvor hun dog
måtte nøjes med en noget sekundær placering i både K1 og K2. Allerede året
efter tog hun dog sine første store medaljer, da det blev til hele 3 medaljer
ved VM. De næste år fortsatte de flotte resultater, så hun hørte til blandt
toppen da den stod på OL igen. Og sikke en succes. Med 3 finaler på 2 dage var
forventningerne ikke de største, men ikke desto mindre klarede hun sig igennem
K1 og K2 finalerne på samme dag, ja kun med ca. en time mellem dem, til guld i
begge. Dagen efter måtte hun dog nøjes med sølv i K4. De næste år var det
ganske småt med resultater, bl.a. grundet dårlig organisation. Derfor blev det
simpelthen ikke til nogen medaljer ved OL 88. 4 år senere var hun dog tilbage
med fuld kraft, hvor det blev til sølv i K2 og bronze i K4. Kort efter opstod
der dog en klar splittelse i landsholdet, da Susanne Gunnarsson (Agnetas
partner i K2’eren) blev gift med Rolf Gunnarsson og ville forberede sig til VM
93 sammen med ham i stedet for sammen med resten af landsholdet. Ligeså talte
hun om mobning indenfor landsholdet. De næste år var Gunnarsson imod resten af
landsholdet inkl. Andersson. De blev dog alligevel sat sammen i K2’eren ved OL
i Atlanta. Eksperterne var mildt sagt overraskede og regnede med, at det ville
gå ud over medaljechancerne. Det viste sig dog at være helt forfejlet, da
Agneta og Susanne formåede at lægge det til side og vinde guldet i K2. Det blev
også til et bronze i K4, hvor Gunnarsson dog ikke var med. Kort derefter valgte
Andersson at lægge karrieren på hylden, men blev kort efter udnævnt til
landstræner. Agneta er blandt de absolut bedste kajakroere nogensinde og nævnes
også yderst fortjent blandt Sveriges største sportskvinder gennem tiderne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar