88. Gyõzõ Kulcsár

Medaljer: 4 guld, 2 bronze (1964-1976) Fægtning (hold- og individuel kårde)

Samlet pointtal: 30,8

OL 1968 hører til blandt Ungarns bedste, hvilket bl.a. var grundet denne fægter. Han var dengang på den absolutte top af sin karriere, hvilket førte til, at han både tog den individuelle titel og var med til at vinde holdguld. Allerede som 24-årig fik han sin debut ved OL, da han både deltog i den individuelle fægtning og på holdplan. Førstnævnte blev kun til en delt 9. plads, men holdkonkurrencen viftede noget mere af sig, nemlig Gyõzõs første OL-guld. Han karriere var udover de fine OL-resultater dog noget resultatløs, udover at han formåede at tage 3 holdmedaljer ved VM. Således formåede han også ”kun” at tage 1 nationelt mesterskab på individuelt plan. Ungarn var dengang blandt verdens bedste fægtenationer, især indenfor kårde, hvilket betød, at han jævnligt røg i skyggen af andre. Han gør sig nu som træner ligesom hans søn, Krisztian, er vokset til at blive en stærk fægter.

Nr. 89 Knut Holmann

Medaljer: 3 guld, 2 sølv, 1 bronze (1992-2000) Kajaksprint (K1 1000m og K1 500m)

Samlet pointtal: 30,8

Knut Holmann hører utvivlsom til blandt norges bedste sportsfolk gennem tiderne, især hvis man kun tæller sommeratleter ind. Således var han gennem 10 år med i den absolutte verdenselite i kajaksprint, hvor han udover de 6 OL-medaljer tog hele 13 VM-medaljer, heraf 4 af guld. Normanden fik sit gennembrud i en relativ lav alder, da han var 22 år, da han tog sin første internationale medalje, en guldmedalje ved VM 1990 og stoppede i den relativt unge alder af 32, nemlig efter han tog pladsen som en af de fremtrædende ved OL 2000, hvor han tog 2 guld. Holmann formåede i løbet af sin karriere at modtage 2 af norges største sportspriser, nemlig Aftenpostens Gullmedalje og Fearnleys olympiske ærespris.

90. Vladimir Nazlymov

Medaljer: 3 guld, 2 sølv, 1 bronze (1968-1980) Fægtning (sabel hold og individuel)

Samlet pointtal: 30,8

Nazlymov er nok en af de mindst kendte i denne top 100, men det er absolut ikke fordi han manglede resultater. Han var således med til at tage 19 mesterskabsmedaljer hjem til Sovjetunionen i løbet af en periode på 12 år, hvoraf 6 var olympiske. Internationalt er langt de fleste af hans medaljer hentet i holdkonkurrencer, således formåede han ”kun” at tage et sølv og et bronze ved OL og 5 individuelle VM-medaljer, men hjemme i Sovjet dominerede han de nationale mesterskaber mellem 1971-77 og blev ligeså udnævnt til verdens bedste sabelfægter både 1975 og 1977. Efter hans karrierestop tog han først rollen som træner på det sovjetiske landshold og senere hen også det amerikanske.

91. Kristin Otto

Medaljer: 6 guld (1988) Svømning (50m fri, 100m fri, 100m butterfly, 100m rygcrawl, 4x100m fri, 4x100m medley)

Samlet pointtal: 30

Da Kristin Otto ankom til Seoul var det som en gigantisk stjerne. Allerede som 16-årig drog hun til VM og vandt 3 guldmedaljer (1982), den ene af disse individuel. Således var det også forventet at hun ville tage en række medaljer hjem til Østtyskland, da OL i Los Angeles nærmede sig. Dette blev der dog ikke noget af, da Østtyskland var blandt de 14 Østbloklande, der boykottede legene. På trods af dette blev hun udnævnt til årets kvindelige svømmer, en bedrift hun gentog det 2 år senere, hvor hun to 4 guldmedaljer og 2 sølv. Således var forventningerne gigantiske til den østtyske kvinde, og hun levede så absolut op til det, da hun tog guld i samtlige discipliner hun stillede op ved og således blev legenes store dronning og en af de atleter der huskes allerbedst fra 80’erne. Men som det var med de fleste østtyskere var det ikke helt rent spil fra hende, således udtalte hun for nogle år siden, at ”it was not all drugs”

Nr. 92 - Amy van Dyken

Amy van Dyken

Medaljer: 6 guld (1996-2000) Svømning (50m fri, 100m butterfly, 4 x 100m fri, 4 x 100m medley)

Samlet pointtal: 30

Amy har i USA lidt af en legendestatus, da hun ved legene i Atlanta 1996 blev den første amerikanske kvinde til at tage 4 guldmedaljer ved samme lege. Hun var således også en af de mest fremtrædende ved hjemmebanelegene. Van Dyken startede svømmekarrieren på anbefaling af sin læge, da dette var en god mulighed for at styrke lungerne, så hun bedre kunne bekæmpe sin astma. Og hun kom ganske hurtigt fremad. Således var hun allerede tæt på at komme med ved legene i 92 (som 19-årig), det blev dog kun til en 4. plads ved det nationale udtagelsesstævne. Den popularitet hun fik på hjemmebane forsvandt dog 4 år senere, da hun før semifinalen i 50 m fri spyttede lidt vand ud i banen ved siden af og efter løbet, hvor svømmeren ved siden af, Inge de Bruijn, vandt med en ny verdensrekord, udtalte, at hun (Amy) kunne have svømmet lige så hurtigt, hvis hun også var en mand. Dette er i øvrigt lidt komisk, da van Dyken efter karriereslut blev indkaldt som vidne i en dopingsag mod Bay Area Laboratory Co-Operative, hvor hun havde været regelmæssig kunde.

OL til Danmark?

OL til Danmark?

I dette øjeblik jeg skriver, er der 299 dage til OL 2012, 1769 til OL 2016 og ca. 3200 til OL 2020. Førstnævnte i London, nr. 2 i Rio og 3. nævnte i en af seks udvalgte byer. Men hvad med når vi kigger længere frem, til 2024, 2028, 2032 osv.

Mange danske sportsnørder drømmer helt sikkert om et OL landets hovedstad, København, om at se alle verdens store sportsstjerner fra alle de store sportsgrene indenfor en kort cykelturs distance. Jeg ved da i hvert fald, at jeg har den drøm.

Men er det overhovedet muligt for Danmark at tiltrække verdens ganske klart største sportsbegivenhed, er det overhovedet muligt for vores lille land med kun godt 5,5 mio. indbyggere at afholde dette spektakel og i en måneds tid blive hele verdens sportslige hovedstad? Dette store spørgsmål dykker jeg i denne artikel/dette blogindlæg ned i. For jeg er ikke den første der tænker tanken. Således satte daværende kulturminister Brian Mikkelsen tilbage i 2005 en undersøgelse i gang om, hvor vidt det kunne være muligt, samt eventuelle omkostninger og indkomster ved et bud og en eventuel afholdelse af et OL. Denne rapport vil være min primære kilde i disse spekulationer, men der vil også være en smule ud fra egne (subjektive) spekulationer og andre kilder.

Bud på OL

Men lad os nu lige starte med at kigge lidt på proceduren ved at byde på et OL. Man skal nemlig være ude i god tid, ja hele 9 år forude skal man byde ind på det, således skulle alle bud på OL 2020 være afleveret d. 1. september 2011, så et bud til 2024 skal sandsynligvis være ude d. 1. september 2015 osv.

Men allerede her kommer den første udgift, da der sammen med registreringen skal afleveres 150.000$, altså ca. 830.000 dkr. Det er umiddelbart ikke en umulig betaling, især ikke hvis man deler den mellem staten og kommunen og med en eventuel privat investor.

Herefter går det ganske hurtigt og man har således kun ca. et halvt år til at have et komplet bud klar, da der allerede til foråret efter vil foregå en grundig undersøgelse af samtlige bud, hvorefter buddene shortlistes. Herefter vil der næppe være mere end 5 bud (uskreven regel). Hvis man kommer med her, skal man desuden betale endnu et gebyr, denne gang 500.000$. Så for overhovedet at have mulighed for at blive valgt, skal der allerede være betalt ca. 3,6 mio kr., hvilket må siges at være en ganske pæn sum, men stadig absolut overkommeligt, især når kulturministeriet årligt sætter 17 mio kr. til side for at skaffe sportsbegivenheder til Danmark. Derefter sker der en masse forskellige ting og endnu en gang bliver en gruppe sendt af sted for at evaluere buddene, før der til sidst vælges en værtsby en gang i september 2 år efter buddet afleveres. Udover det faste gebyrer vil der dog helt sikkert komme en masse omkostninger i løbet af kampagnen, så der nok bliver tale om et samlet krav på et sted mellem 100 og 160 mio kr. Disse tal er taget ud fra erfaringer fra tidligere budbyer, deriblandt vinderne fra henholdsvis 2000 (Sydney) og 2012 (London)

Faciliteter

Lad os nu sige, at det lykkes for Danmark at skaffe OL. Hvad har vi så af faciliteter, her frem for alt arenaer, og hvad skal vi have bygget. Lad os først starte med noget af det vi har. Disse informationer er bygget ud fra rapporten og der kan dermed være lidt outdated information.

Lad os starte med et af områdets største sportslige vartegn, nemlig den velkendte Ballerup Superarena, der med plads til 2950 mennesker desværre ikke er stor nok, da der lige nu kræves mindst 5.000 pladser til OL. Så her skal man enten bygge nyt eller udbygge arenaen.

Til de indledende runder af fodbolden er vi godt med, da der her skal være plads til mindst 20.000 tilskuere. Her nævner rapporten Brøndby Stadion, Aarhus Stadion, Odense Stadion og Esbjerg Stadion. De to førstnævnte kan kapacitetsmæssigt godkendes mens de to andre kræver en udvidelse.

Så har vi også Brøndbyhallen, der med plads til 4.500 tilskuere. Altså er denne absolut egnet til forskellig benyttelse, bl.a. nævnes badminton, fægtning og rytmisk gymnastik.

Til sidst har vi så vores alles landsholdsarena, nemlig Parken. Denne foreslås ikke som fodboldarena, frem for alt fordi den ikke er stor nok til fodboldfinalen (der kræves 50.000 pladser). Derfor foreslås det, at den i stedet bruges som hal, hvor arenaen deles i 2, hvor den ene del skal bruges til håndbold og basket, mens den anden sættes af til volleyball.

Og så er der så også den multiarena, der skulle stå klar år 2015 med plads til 15.000 tilskuere. Denne skal bruges til gymnastik og basketfinalerne

Oven i disse kommer bl.a. Farum Arena, Farum Park og Bagsværd Rostadion.

Men hvad er det så nødvendigt at bygge op? Og hvor kan der blive plads til disse byggerier?

Dette giver rapporten selvfølgelig også nogle bud på.

Først og fremmest er der selvfølgelig hovedstykket i de olympiske lege, nemlig det olympiske stadion. Kravet siger mindst 60.000 pladser, hvilket (for at fornemme størrelsen) er ca. 22.000 sæder mere end parken (dvs. knapt 58 % større). Det er altså ikke ligefrem et lille byggeri der skal til og der er også store krav til transportmulighederne til og fra. Så der er ifølge rapporten kun ét rigtigt sted at placere denne, nemlig hvor svanemøllens Kaserne lige nu er placeret.

Selvfølgelig skal der også være et stort svømmestadion med plads til 12.000 til svømningen og 5.000 til resten. Til sammenligning har det hidtil største, Bellahøjbadet, plads til 1.000. Hvor dette skulle bygges, fremgår dog ikke.

Et tennisområde skal der også til, med 3 baner med pladser til henholdsvis 10.000, 5.000 og 3.000 samt en række mindre turnerings- og træningsbaner. Disse foreslås opbygget på godsbaneterrænet.

Så skal der også opbygges en række haller, nemlig 2 med plads til 6.000 (foreslås bygget ved Østre Gasværk) og 2 med plads til 5.000 (foreslås bygget på godsbaneterrænet)

Til sidst skal der også bygges en kano-/kajakslalombane med plads til 8.000 tilskuere. Denne foreslås bygget lidt udenfor byen.

Derudover skal der så også bygges en række midlertidige tilskuerfaciliteter rundt omkring

Omkostninger

Der er vist ikke meget tvivl om, at en af de ting, der holder mange byer fra at byde på OL, er at det koster massevis af penge.

Således ligger bare idrætsfaciliteterne samlet set til at ende med at koste 4,9 mia, hvor bare det Olympiske stadion ligger til 1,6.

Den olympiske by ligger til 4,6 mia og mediacenteret løber op i 1,2.

Altså er vi allerede med de forskellige bygninger oppe over 10 mia kr., hvilket må siges at være et svimlende beløb. Men der mangler meget mere. Der skal investeres i infrastruktur, hoteller (der foreslås bl.a. brug af krydstogtsskibe som en midlertidig løsning på dette), drift og nogle andre småting.

I rapporten anslås det, at vi ender helt oppe på 24,468 mia, hvilket er ca. 4500 kr. pr. dansk indbygger, hvilket selvfølgelig ikke lyder af meget, men det er det i højeste grad i statsbudgettet. Dog skal det så absolut siges, at store dele med lidt held kan hentes fra private investorer, så statens regning ender nede under 10 mia. Således siger rapporten 7,6 mia., altså er vi nede under 1500 pr. person. Kan dette lykkes, er man pludselig nede på beløber der absolut ikke er umuligt, især ikke hvis det gennemføres over en periode på 10-15 år, så man er under 1 mia. om året, ja vi kan måske nå ned omkring en halv. Kan dette fordeles mellem den danske stat og Københavns kommune virker det (især for staten) endnu mere muligt.

Konklusion

Men er det muligt? Det er for mig meget svært at sige, da jeg ikke sidder med præcise tal og lige så lidt kan vide hvad IOC-medlemmerne vil have. Men ikke desto mindre vil jeg absolut mene, at det økonomisk set kan lade sig gøre. Det bliver på ingen måde nemt og det er en gigantisk investering, så det er meget tvivlsomt, om det overhovedet nogensinde bliver til noget, men ikke desto mindre har enkelte politikere på både lokal og statsplan snakket om det, bl.a. som sagt tidl. Kulturminister Brian Mikkelsen, men også den tidligere kandidat til Overborgmesterposten, Pia Allerslev.

En anden mulighed er også at forsøge med et fælles OL mellem København og Malmø, hvilket tidligere har været diskuteret. Dette vil betyde endnu færre omkostninger, for det første fordi der så også er den svenske stat og Malmö kommune til at betale men også det, at Malmö har flere fine faciliteter, bl.a. Malmø arena, der har plads til 13.000 samt Malmø stadion, der har plads til 27.500. Ikke desto mindre har man aldrig før på denne måde delt et OL mellem 2 lande, så chancerne for en sejr på denne måde kan meget vel være mindre end hvis KBH tager den selv, ligesom man i Sverige er i gang med et potentielt bud på Vinter-OL, hvilket også kan ende med at komme i vejen for chancerne.

Men København er stærkt på vej fremad indenfor sportsarrangementer hvilket bl.a. vistes med det nyligt afholdte VM i Cykling samt fremtidige værtskaber af bl.a. EM i herrehåndbold og EM i Volleyball.

Så jeg tror så absolut, at et eventuelt dansk bud vil have vinderchancer, men igen… Økonomien kan meget vel stå i vejen

93. Georges Miez

Georges Miez

Medaljer: 4 guld, 3 sølv, 1 bronze (1924-1936) Gymnastik (Hold, gulv, bensving, reck, samt individuel all-round)

Samlet pointtal: 30

Miez er sandsynligvis Schweiz’s største Olympier til dato, han er i hvert fald en af de to, der har formået at tage 3 eller flere guldmedaljer. Miez var en del af det Schweiziske gymnastikhold, der igennem en årerække var dominerende i Olympisk sammenhæng (med undtagelse af 1932). Således tog Schweiz hele 26 medaljer fra 1924 til 1936. Af disse stod Miez som sagt bag 8, heraf 5 individuelle. Især ved Amsterdam-legene (1928) var schweizeren dominerende, da han tog 4 medaljer, heraf 3 af guld, hvilket altså var ud af 7 potentielle. Han havde dermed også en stor betydning i Schweiz’s generelle succes i mellemkrigstidens lege (4 af de 6 bedste lege for Schweiz lå her), ligesom han var den eneste til at tage medalje i Los Angeles (1932)

Nr. 94 - Anastasia Davydova

Anastasia Davydova

Medaljer: 4 guld (2004-2004) Synkronsvømning (Duet og hold)

Samlet pointtal: 30

Da man fra FINA’s side i 2010 lavede en afstemning vedrørende årtiets bedste atleter indenfor de forskellige svømmediscipliner, var der absolut ikke nogen tvivl om, hvem der tog prisen blandt kvindernes synkronsvømmere. Davydova tog mere end 1/3 af stemmerne og vandt en soleklar sejr. Og det er der da så absolut ikke uden grund. Hun har nem sammen med sin faste makker, Anastasia Ermakova taget de seneste 4 guldmedaljer, ligesom hun ved VM har taget 5. Og flere af disse blev altså taget med stor marginal.

Top 100 genstartes - nr. 95

Nr. 95 - Matthew Pinsent

Medaljer: 4 guld (1992-2004) Roning (toer uden skipper 92-96, firer uden skipper 00-04).
Samlet pointtal: 30

Når det kommer til Storbritanniens største OL-legender, har denne herre helt klart en plads i diskussionen. Nok er det ganske kort tid siden han stoppede rokarrieren, men i løbet af denne formåede han at 12 VM-medaljer (10 af guld) og 4 OL-medaljer (3 af disse med den største britiske legende, Steve Redgrave). Allerede i 1990 viste Pinsent, at han havde et godt samarbejde med Redgrave, da de sammen tog bronze ved VM. Dette samarbejde fortsatte i 10 år, først i toeren og senere i fireren. Om Redgrave eller Pinsent havde størst betydning for de fantastiske resultater i løbet af de 10 år, eller om det var et unikt samarbejde er svært at sige, men der kan ikke være nogen tvivl om, at de begge hører til blandt de største. Men Pinsent manglede alligevel en smule for at komme helt op til Redgrave.

96. Lisa Leslie
97. Evelyn Ashford
98. Chris Hoy
99. Hannes Kolehmainen
100. Mel Sheppard

1.

1 år tilbage - Hvem kommer med?

Lige i dette øjeblik hvor jeg begynder skriveriet af dette blogindlæg, er der 1 år til de olympiske lege starter officielt, ja, der er intet mere eller mindre end 1 år til åbningsceremonien!

Og det er også idag DIF åbnede sin OL-side og dette med en 170 mand stor bruttotrup, altså en trup med hvem de ser som potentielle deltagere.

Men lad os nu være realistiske... 170 mand + 2 håndboldhold er nok lige lovligt meget at forvente at se i London. Det ville da i hvert fald betyde, at den danske trup ville høre til som en af de absolut største. Men lad os kigge på listen, som kan ses her

Den første sportsgren på listen er atletik, hvor hele 12 atleter står nævnt. Ja, du læste rigtigt. 12 atleter. Det ville være mere end nogensinde før. Hvis vi ser på listen, har vi lige nu 1 atlet, der har formået at klare det internationale krav, nemlig marathonløberen Jesper Faurskov. Så her skulle der gerne være sikret én plads. Men det skulle nu også gerne blive til mere. Længdespringeren Morten Jensen deltog første gang i Beijing og er helt klart et bud på en Olympisk atlet igen i år. Et andet godt bud er stortalentet Janick Klausen, der i år allerede har pudset sin personlige rekord, så han nu kun er 2 cm fra at kvalificere sig. Det skulle så absolut være muligt. Også alt for skadede Sara Slott Petersen burde kunne klare sig videre. Til sidst kan også Morten Munkholm virke som et meget realistisk bud. De sidste 7 ser derimod noget mindre sandsynlige ud. Her skyder jeg altså på 5 deltagere.

Den næste sportsgren er en af vores paradegrene, nemlig badminton, hvor vi altid hører til blandt dem med en stor trup. Og det er absolut også sandsynligt, at vi får det næste år. Således burde 2 herresingler (Peter Gade og Jan Ø Jørgensen) være ganske sikre, hvis ikke skader ødelægger det. I damesingle bliver det næsten sikkert til 1 plads, nemlig til Tine Baun. Ligeså burde 1 herredouble og 1 mixed double være helt sikre, mens endnu en herredouble, en damedouble og endnu en mixed double så absolut er med i kampen. Mit bud er, at de alle lykkes, så det altså bliver til 13 deltagere.

Næste sportsgren er beach volley, hvor parret Hoyer/Soderberg er nævnt. Lige nu ligger parret nr. 23 i verden. 16 ud af 24 pladser gives via World Rankingen. Men da visse lande har for mange par, kan en placering som nr. 23 være nok, men det er nok nødvendigt at de tager sig indenfor top 20 for at skaffe pladsen. Her må jeg desværre være pessimist og sige, at de nok desværre ikke lykkes. Så 0 pladser her (omend de hører til blandt dem, jeg ikke 100 % vil afvise)

Vi går videre til boksning, som jeg ærligt talt ikke har nogen anelse om. Jeg vælger at sige 1 deltager.

Næste er bordtennis, hvor Danmark allerede er sikret en plads gennem Michael Mazes placering på verdensranglisten. Det ser dog desværre ud til, at være lidt for optimistisk at tro på, at andre kvalificerer sig. Så 1 plads

Så står den på brydning, hvor vi har 4 på listen. 2 af disse har olympisk erfaring, og det er nok også mest af alt disse 2, nemlig Mark O Madsen og Håkan Nyblom, der skal kigges på omend Anders Ekstrøm heller ikke skal afvises. Skadesproblemer får mig dog til at sige, at vi kun får 1 med.

Den næste er bueskydning. Her har vi også allerede plads, nemlig med et helt kvindehold (3 kvinder). Om vi får en mand med, er absolut ikke umuligt, dog ikke det mest realistiske. Vi siger 3 deltagere.

Så er det cykling. Herindeunder er samtlige cykeldiscipliner, altså både landevej, bane, mountainbike og BMX. Hvis vi starter med landevejen, skyder jeg på, at vi får 3 med, da en top 15 i World Touren ser usandsynligt ud. Hos kvinderne ser det svært ud, så det bliver desværre et 0 herfra. På banen ser det ud til at vores anden "guldfirer" klarer sig videre, mens det virker meget optimistisk at satse på andre, så 4 deltagere her. På mountainbike skyder jeg på 1 rytter og BMX bliver det nok desværre ikke til. Så samlet set bliver det til 8

Derefter er håndbold på listen, hvor jeg er optimistisk og siger, at både damerne og herrerne klarer sig videre.

Kajak er også en af de danske traditionsgrene, og her får vi nok også en pæn trup med... K1 hos både damer og herrer virker som en sikker kvalifikation, herrernes K2 på både 200 m og 1000 m helt klart er med i kampen. Også K1 200 m er mulig. Så jeg siger 7

Ridning er næste disciplin. Her burde en holdplads i dressur være sikker ligesom en plads i military virker meget realistisk. Her siger jeg 4 deltagere, dog med mulighed for en femte.

Roning tilhører absolut også vores store discipliner. Især lætvægtsfireren (guldfireren) burde være en sikker plads. Damernes Letvægtsdobbelsculler samt damernes dobbelsculler virker også ganske sikre. Så det bliver i hvert fald til 8

Og så er det tid til vores absolut største traditionssport, nemlig sejlsport. Hvis vi starter med de pladser, der burde være ganske sikre, skal kvindernes 470 nævnes. Men mange andre burde også klare det. Især i 49er og laser radial burde være med, mens finnjolle, laserjolle, starjolle og kvindernes RS:X også hører til som mulige. Jeg giver Danmark 8 deltagere

Så står den på den sport, hvor Danmark har sikret flest pladser, da der allerede er sikret 5 pladser her. Det er Skydning Dog tror jeg, at der ligger 2 pladser til og venter på de danske skytter, så 7 pladser.

Svømning hører til blandt de helt store discipliner, men desværre er der "kun" 6 svømmere i bruttotruppen. 4 af disse har dog allerede kvalificeret sig, og en femte plads skulle også gerne blive hentet i løbet af VM. Det er i øvrigt værd at nævne, at denne femte svømmer er færingen Pal Joensen. Jeg giver 5 pladser

Vi nærmer os slutningen af listen. Nu er det tid til taekwondo, hvor bruttotruppen indeholder 3 atleter. 2 af disse er ærligt talt mere eller mindre ukendte for mig, hvorimod den tredje, Zakaria Asidah burde kunne klare sig til OL. De andre 2 er desværre usandsynlige. Her giver jeg 1 plads.

Næste disciplin har Danmark verdens bedste i. Det er nemlig tennis, hvor Caroline Wozniacki er eneste person i bruttotruppen og om hendes muligheder er der ikke meget at sige. Alt andet end en OL-plads er en skuffelse. Så 1 plads her.

Så er det videre til gymnastik og trampolin, hvor 3 mand er i truppen. Og ens for alle tre, er at de både kan lykkes og skuffe. Jeg vælger at være lidt pessimistisk og giver 1 plads. Hvem af dem der får den, skal jeg ikke kunne sige.

Til sidst har vi så triatlon. Her ser det ud til at kvinderne får 2 pladser, mens vores herrer desværre er langt efter. Så 2 pladser.

Hvad bliver det så til samlet set?

Det bliver til 76 deltagere. Smider vi så de 28 håndboldspillere oveni, bliver det til 104, hvilket betyder at vi skal tilbage til Atlanta for at finde en lignende trup.

OBS: Mens jeg skrev dette indlæg, kom nyheden om at Sara Slott Petersen formåede at klare B-kravet. Altså er hun nu sikker.

Tennis

Så er det langt om længe muligt at afslutte kvalifikationskravene. Til sidst men ikke mindst står den på Tennis

Deltagerantal:

172 (86 mænd og 86 kvinder)

5 Discipliner (2 for mænd, 2 for kvinder og 1 mix)

Kvoter:

12 (6 pr. køn)

Kvalifikationssystemet:

For at gøre det hele overskueligt, deler jeg det op i 3 kategorier (single, kønsbestemt double og mixed double)

Single:

1. De 56 bedste på verdensranglisten d. 11. juni 2012 får en direkte plads, dog max 4 spillere pr. land

2. Derudover findes der 6 spillere ud fra en række forskellige kriterier, deriblandt placering på verdensranglisten og geografisk placering.

3. Til sidst uddeles der 2 wild cards.

Herre-/damedouble:

Her skal der findes 32 pladser.
1. Spillerne i top 10 på doublelisten er sikret deltagelse, så længe de kan finde en partner på listen (fra samme land)

De resterende 14 i den direkte kval findes ved at kigge på den kombinerede stilling (så vidt jeg forstår)

2. Derudover findes der 8 pladser via samme procedure som 2 i single.

Mixed double:

Mixed double deltagerne findes ud fra de spillere, der allerede er kvalificerede via enten single eller double. Der kigges kun på ranglisten for at finde de første 12 pladser, mens geografisk placering har en betydning for de sidste 4.

Danske muligheder:

En deltager her er mere eller mindre sikker, da Caroline Wozniacki lige nu er nr. 1 på verdensranglisten. Kun en slemmere skade (7-9-13) skulle komme i vejen. Deltagelse for andre spillere virker dog ikke vildt sandsynligt. Kigger vi på double ranglisten ligger Wozniacki nr. 167 og hendes partner Malou Ejdesgaard er nr. 309. Også en mixed double har været nævnt, men den mulige makker her, Frederik Løchte Nielsen, er nr. 195 i single og 116 i double. Det kan ikke 100 % afvises, at en dansk double deltager, det virker dog ikke så sandsynligt i mine øjne

Internationale konkurrencer i løbet af sommeren

Ja. Så er det på tide at starte en ny spændende service her på bloggen.

Jeg vil nemlig frem imod afslutningen af div. kvalifikationer i starten af sommeren 2012 lave en lille oversigt over hvilke konkurrencenr man skal holde øje med for at følge med i diverse kvalifikationern. Værd at bemærke, er at det altså kun er konkurrencer, der giver en direkte plads ved OL. Altså er det ikke forskellige stævner i fx badminton, som blot bidrager til ranglisterne.

Men her er så de konkurrencer i løbet af sommeren, som giver pladser:

16. juni-23. juni: World Cup afdeling Pistol- og riffelskydning

18. juni-3. juli: EM i kvindebasket

21. juni-26. juni: World League Vandpolo (herre)

26. juni-17. juli: VM i kvindefodbold

30. juni-3. juli: Kvalifikationsturnering i Taekwondo

2. juli-10. juli: VM i bueskydning

7. juli-16. juli: World Cup afdeling skydning (haglgevær)

8. juli-10. juli: Ridebanespringning Kvalifikationsstævne for Østeuropa, Asien og Oceanien

9. juli-10. juli: World Cup finale i Moderne Femkamp

16. juli-31. juli: VM i udspring

16. juli-31. juli: VM i Marathonsvømning

16. juli-31. juli: VM i Vandpolo

22. juli-24. juli: Afrikanske Mesterskaber i Moderne Femkamp

28. juli-1. august: EM i Moderne Femkamp

31. juli-14. august: EM i Skydning

10. august-31. august: Afrikanske mesterskaber i herrebasket

18. august-21. august: VM i Kano/kajak sprint

18. august-21. august: EM i Dressurridning

20. august-28. august: EM i Hockey (både damer og herrer)

25. august-28. august: EM i Military

28. august-4. september: VM i Roning

30. august-11 september: Amerikanske Mesterskaber i Herrebasket

31. august-18. september: EM i Herrebasket

Military

Vi skal ikke ligefrem i krig, men ikke desto mindre står den på Military

Deltagerantal:

75 (blandet)

2 discipliner

Kvoter:

5

Kvalifikationssystemet:

Hold:

1. VM. De 5 bedste lande får en plads.

2. EM. De 2 bedste lande ved EM får en plads.

3. Pan-Amerikanske Mesterskaber. De 2 bedste lande får en plads.

4. Kvalifikationsstævne. Det bedste land ved et kvalifikationsstævne med deltagelse fra Asien, Oceanien og Afrika får en plads

Individuelt:

(Gælder kun for lande, der ikke har hold med)

1. Bedste individuelle på den olympiske rangliste fra hvert af følgende områder:
A: Nordvesteuropa (Heriblandt Danmark)

B: Sydvesteuropa

C: Central-, Østeuropa og Centralasien

D: Nordamerika

E: Central- og Sydamerika

F: Afrika og Mellemøsten;

G: Sydøstasien og Oceanien

2. De resterende pladser fyldes op efter ranglisten.

Derudover:

Storbritannien er sikret et hold.

Danske muligheder:

Det skulle ikke være helt umuligt med dansk deltagelse. Peter Flarup er nr. 33 på den individuelle rangliste. Dette er nr. 10 af ryttere fra de lande, der ikke har fået en holdplads. 3 af de ryttere, der er placeret foran ham er også fra A-distriktet. 2 af disse kan muligvis ende med en af holdpladserne fra EM og 3 andre foranliggende burde få en individuel plads via nr. 1 i området. Så er Flarup i så fald nr. 5 af de resterende og det burde være mere end nok.

Dressur

Vi fortsætter på dyret. Nu står den på dressur

Deltagerantal:

50 (blandet)

2 discipliner

Kvoter:

4 (1 hold + 1 solo)

Kvalifikationssystemet:

Hold:

1. VM 2010. De 3 bedste nationer skaffer en plads

2. EM 2011. De 3 bedste nationer skaffer her en plads.

3. Pan-Amerikanske mesterskaber. Her får de 2 bedste nationer en plads.

4. Kvalifikationsstævne. Her deltager Afrika, Asien og Oceanien. Top 2 får en plads.

Individuelt:

Her kigges der kun på ranglisten. Der fyldes på, til de 50 pladser er fundet. De 3 bedste fra lande med en holdplads er fjernet, men en fjerde rytter kan stadig være med.

Derudover:

Storbritannien er sikret et hold og en ekstra rytter.

Danske muligheder:

Danmark bør næsten tage en plads. Ved VM tog Danmark en 5. plads i holdkonkurrencen, hvor England også tog sig ind i toppen. Altså var Danmark ved VM den bedste ikkekvalificerede nation. En plads bør derfor forventes gennem EM (hvis skader el.lign. ikke kommer i vejen). En fjerde plads bliver det dog nok ikke til.

Ridebanespringning

Så er det op på hesten. Ridebanespringning er det næste.

Deltagerantal:

75 (blandet)

2 discipliner

Kvoter:

4 (1 hold)

Kvalifikationssystemet:

Hold:

1. VM 2010. De 5 beste lande (undtagen Storbritannien) får en plads.

2. EM. De 3 bedste lande fra Vesteuropa får her en plads.

3. Pan-Amerikanske mesterskaber. De 3 bedste lande får en plads

4. Det bedste afrikanske/middeløstlige land ved VM 2010 samt et udvalgt kvalifikationsstævne (samlet) får en plads.

5. VM 2010. Det bedste land fra Østeuropa, Asien eller Oceanien får en plads.

6. Kvalifikationsstævne. Det bedste land fra Østeuropa, Asien eller Oceanien får en plads.

Individuelt:

(Gælder kun for lande, der ikke har hold med)

1. De 3 bedst placerede vesteuropæiske ryttere på den olympiske rangliste

2. De 2 bedst placerede østeuropæiske/centralasiatiske ryttere på den olympiske rangliste

3. Den bedst placerede nordamerikanske rytter ved de Pan-amerikanske mesterskaber

4. Den bedst placerede rytter fra syd eller Centralamerika ved de Pan-amerikanske mesterskaber

5. De 2 bedst placerede afrikanske/middeløstlige ryttere ved VM

6. Den bedst placerede afrikanske/middeløstlige rytter ved det olympiske kvalifikationsstævne

7. Den bedst placerede rytter fra Asien eller Oceanien ved VM

8. Den bedst placerede rytter fra Asien eller Oceanien ved det olympiske kvalifikationsstævne

Derudover:

Storbritannien er sikret et hold. Skulle de ikke kunne stille et helt hold (4 pladser), får de 2 pladser.

Danske muligheder:

En dansk deltagelse virker ikke ligefrem vildt realistisk. Danmark deltog ikke med et hold ved VM og har dermed ikke fået en plads derigennem og da flere stærke hold ikke formåede at tage en af de 5 pladser, får vi nok dem at se tage de sidste holdpladser. Den bedst placerede danske springer er Linnea Ericsson, der ligger helt nede som nr. 200. Godt nok er 20-30 af de foranplacerede allerede kvalificeret og flere andre ender nok med at følge efter, men danskeren skal sandsynligvis tage sig mindst ind i top 100 for at kvalificere sig.

Brydning

Tilbage til en af de gamle sportsgrene, nemlig Brydning

Deltagerantal:

344 (266 mænd og 72 kvinder + 6)

18 vægtklasser (14 for mænd og 4 for kvinder)

Kvoter:

18 (1 i hver klasse)

Kvalifikationssystemet:

1. VM. Her går top 6 i hver kategori videre til OL.

2. Kontinentale kvalifikationsturneringer. Top 2 i hver klasse går videre til OL. (OBS Afrika og Oceanien er samlet i én turnering). Altså er der 4 turneringer.

3. Første Internationale kvalifikationsturnering. Top 3 blandt mændene og top 2 blandt kvinderne får en plads.

4. Anden internationale kvalifikationsturnering. Top 2 i alle kategorierne går videre.

Derudover:

Storbritannien er sikret 3 pladser (frit valg)

Til sidst er der 3 wild cards (skulle Storbritannien ikke få brug for deres 3 pladser, ryger de i puljen her)

Danske muligheder:

Danmark har en gruppe spændende brydere med 2008-deltageren Mark O. Madsen i spidsen. Nok er han kun lige kommet tilbage efter en skade, men han er nok et af landets bedste bud. Også Håkan Nyblom kan nævnes.

Vægtløftning

Vi hopper i vandet igen, det er nemlig tid til Vandpolo

Deltagerantal:

260 (156 mænd og 104 kvinder)

15 vægtklasser (8 for mænd og 7 for kvinder)

Kvoter:

10 (6 mænd og 4 kvinder (max 2 pr. klasse)

Kvalifikationssystemet:

Herre:

1. VM 2010 og 2011. Her laves der en samlet holdrangliste følgende får pladser:

nr. 1-6 (6), 7-12 (5), 13-18 (4) og 19-24 (3)

2. Kontinentale kvalifikationsstævner. Igen køres der efter holdrangliste. I Asien, Europa og Pan-Amerika får top 7 én plads og i Afrika og Oceanien giver top 5 én plads

3. Individuel kvalifikation. En individuel rangliste laves ud fra de lande, der ikke har fået en plads. Herfra gives 8 pladser.

Dame:

1. VM 2010 og 2011. Der laves en holdrangliste. Følgende får pladser:

Nr. 1-9 (4), 10-16 (3) og 17-21 (2)

2. Kontinentale kvalifikationsstævner. Igen holdrangliste. I Asien og Europa giver top 6 en plads. I Pan-amerika, Afrika og Oceanien giver top 4 en plads.

3. Individuel kvalifikation. Ligesom hos herrerne. Dog 7 pladser.

Derudover:

Storbritannien er sikret 3 herrepladser og 2 damepladser.

Til sidst er der 10 wild cards. 6 til mænd og 4 til damer.

Danske muligheder:

En dansk deltagelse virker yderst usandsynligt. Danmark har 3 personer på de forskellige ranglister. Bedste placering er en 74. plads.

Vandpolo

Vi hopper i vandet igen, det er nemlig tid til Vandpolo

Deltagerantal:

20 hold (12 herre og 8 dame)

2 discipliner (1 for mænd og 1 for kvinder)

Kvoter:

2 hold (1 pr. køn)

Kvalifikationssystemet:

Herre:

1. World League 2011. Vinderen her får en plads.

2. VM 2011. Top 3 her får en plads (hvis vinderen af World League er heriblandt, går dennes plads videre til nr. 4)

3. Kontinentale mesterskaber (undtagen Europa). Vinderen af hvert mesterskab får pladsen.

4. Olympisk kvalifikationsturnering. Top 3 her får de sidste pladser.

Dame:

1. Kontinentale mesterskaber (undtagen Europa). Vinderen af hvert mesterskab får pladsen.

2. Olympisk kvalifikationsturnering. Top 3 her får de sidste pladser

Derudover:

Storbritannien er sikret deltagelse hos hvert køn

Danske muligheder:

En dansk deltagelse er desværre helt umulig. Herrelandsholdet er normalt med i kampen om en plads ved B-EM, men der er desværre langt derfra til OL-kval. Kvinderne er, så vidt jeg kan finde frem til, endnu længere væk.

Beach Volley

Så er det ud på stranden. Det handler nemlig om Beach Volley

Deltagerantal:

48 par (24 pr. køn)

2 discipliner (1 for mænd og 1 for kvinder)

Kvoter:

4 par (2 pr. køn)

Kvalifikationssystemet:

1. Olympisk ranglister. Top 16 får en plads (hvis et/flere land(e) har mere end 2 par i top 16 går pladsen videre)

2. Kontinentale konkurrencer. 1 par pr. kontinent får en plads herigennem

3. World cup olympisk kval. Top 2 i denne turnering får en plads

Derudover:

Storbritannien er sikret ét par hos hvert køn

Danske muligheder:

Dansk deltagelse virker ganske urealistisk. Den bedste placering på verdensranglisten indtages af det unge brødrepar Oliver og Sebastian Venndt Kaszas som er nr. 64. De har dog flere fine resultater, så det skal ikke 100% afvises.

Volleyball

Så er det tilbage til holdsporten, det er nemlig tid til Volleyball

Deltagerantal:

24 hold (12 herre og 12 dame)

2 discipliner (1 for mænd og 1 for kvinder)

Kvoter:

2 hold (1 pr. køn)

Kvalifikationssystemet:

1. World Cup 2011 (top 3 kvalificeres)

2. Kontinentale kvalifikationsturneringer (vinderen af hver) (Amerika samlet i én)

3. Olympisk kvalifikationsturnering (top 3)

Derudover:

Storbritannien er sikret deltagelse hos hvert køn

Danske muligheder:

En dansk deltagelse virker meget urealistisk. Herrelandsholdet ligger nr. 64 i verden mens kvinderne er nr. 85

Triatlon

Så er det tid til endnu en af de nye sportsgrene, nemlig Triatlon

Deltagerantal:

110 (55 mænd og 55 kvinder)

2 discipliner (1 for mænd og 1 for kvinder)

Kvoter:

6 deltagere (3 mænd og 3 kvinder)

Kvalifikationssystemet:

1. Kontinentale mesterskaber. Hvert kontinent får 1 plads (Hele amerika er samlet)

2. Top 3 ved World Cup'ens finale får en plads hver (hvis en kontinental mester er med går pladsen videre)

3. Den olympiske kvalifikationsranking giver resten af pladserne (45 stk)

Derudover:

Der uddeles derudover 2 wild card til hvert køn.

Danske muligheder:

De danske kvinder ligger lige nu til 2 pladser med Helle Frederiksens 28. plads og Line jensens placering som nr. 47. Om de kan holde sig fremme ved jeg ikke, men Frederiksen virker meget sandsynlig, mens Jensen nok skal kæmpe noget mere. Hos mændende er Jens Toft bedst placeret som nr. 89, hvor nr. 84 lige nu ser ud til at tage den sidste plads.

Taekwondo

Så skal vi til Asien og en af de mindre kendte olympiske sportsgrene. Nemlig Taekwondo

Deltagerantal:

128 (64 mænd og 64 kvinder)

8 discipliner (4 for mænd og 4 for kvinder)

Kvoter:

4 deltagere (2 mænd og 2 kvinder)

Kvalifikationssystemet:

Olympisk kvalturnering. Hvert land må totalt have 4 med. Top 3 i hver vægtklasse går videre til OL

Kontinentale mesterskaber. I Asien, Europa og Pan-Amerika er der 3 pladser, i Afrika er der 2 og i Oceanien 1 i hver vægtklasse

Derudover:

Storbritannien er sikret deltagelse med det maksimale antal

Der uddeles derudover 2 wild card til hvert køn.

Danske muligheder:

En dansk deltagelse kan ikke helt udelukkes. Vi har nemlig en sølvmedaljør ved EM 2010 i Zakaria Asidah. Udover ham ser det dog ikke for godt ud.

Bordtennis

Så er det tid til sporten med kvalificerede nr. 2. Det er nemlig tid til Bordtennis

Deltagerantal:

172 (86 mænd og 86 kvinder)

4 discipliner (2 for mænd og 2 for kvinder)

Kvoter:

6 deltagere (3 pr. køn (kun 2 i single))

Krav:

Lande med i holdkonkurrencen skal have deltaget ved VM.

Kvalifikationssystemet:

Single:

VM - Efter VM 2011 får de 28 bedst placerede spillere på verdensranglisten en plads ved OL. Dog er det kun 2 pr. land. Hvis flere fra et land er i top 28, går pladsen videre til næste plads.

Kontinentale kvalifikationer - Her går de bedste fra hvert kontinent videre. Europa og Asien har 11 kvoter, Afrika og Latinamerika har 6 og Nordamerika og Oceanien har 3.

Verdenskvalifikation - Ved denne turnering findes de sidste pladser. Hvis alle pladser fyldes som de skal, skal der kun findes 2 her, men det er dog realistisk, at der skal spilles om flere.

Hold:

Kontinental kval - Det højest placerede land fra hvert kontinent ved VM får en plads (OBS! Dette land skal have 3 kvalificerede spillere). Hvis ikke der er et land i et kontinent, der har 3 kvalificerede, skal dette blot have 2. Hvis heller ikke dette er muligt, skal landet have 1.

Resten - Lande med 3 kvalificerede spillere får en plads. Hvis mere end de 9 (evt. 10) lande har 3 spillere kvalificeret, kigges der på verdensranglisten.

Derudover:

Storbritannien er sikret deltagelse i både single og hold.

Der uddeles derudover 1 wild card til hvert køn.

Danske muligheder:

Danmark har allerede en plads ved OL, da Michael Maze efter VM indtog 21. pladsen på verdensranglisten. Skulle han grundet skader ikke kunne deltage, går den derimod ikke videre til Danmarks nr. 2. Det ser nemlig meget svært ud for Danmark at få 2 pladser og ligeså at få en holdplads. Nr. 2 for Danmark er nemlig nr. 100 (Allan Bentsen) og nr. 3 er nr. 169 (Finn Tugwell)

Synkronsvømning

Så er det tid til en af de mindre kendte sportsgrenen. Det er nemlig Synkronsvømning.

Deltagerantal:

104 (104 kvinder)

2 discipliner

Kvoter:

9 deltagere (1 hold og 1 duo)

Krav:

Mindst 15 år d. 31/12 2012

Kvalifikationssystemet:

Som sagt er der 2 forskellige discipliner. Kvalifikationen foregår forskelligt for disse 2.

Hold:

Kontinentale mesterskaber (5 hold). Mesterlandet fra hvert kontinent går videre.

Olympisk kvalifikationsstævne (3 hold). De 3 bedste ved stævnet får en plads.

Duo:

Kontinentale mesterskaber (5 duoer). Mesterlandet fra hvert kontinent går videre.

Hold (8 duoer). Hvert land, der har et hold med, får også en duo med.

Olympisk kvalifikationsstævne (resten). De bedste her får de resterende pladser (10-11).

Derudover:

Storbritannien er sikret deltagelse i både hold og duo.

Danske muligheder:

Danmark havde ikke nogle deltagere ved det seneste EM og det virker meget urealistisk, at vi skulle have nogen med næste gang.

Svømning

Så er det videre til en anden af de helt store sportsgrene. Det er nemlig tid til Svømning

Deltagerantal:

900 (fordeling kendes ikke)

34 discipliner (17 for mænd. 17 for damer)

Kvoter:

2 pr. land pr. disciplin. Samt 1 hold pr. holdkap.

Krav:

Ikke noget bestemt.

Kvalifikationssystemet:

Kvalifikationen ved svømning minder meget stærkt om kvalifikationen til atletik. Den er nemlig også baseret på forskellige krav. Et kvalifikationskrav og et invitationskrav.

Klarer en eller flere svømmer(e) fra et land kvalifikationskravet er dette land med. Klarer 2 eller flere fra landet, må man have 2 med.

Klarer man derimod ikke kvalifikationskravet, men blot invitationskravet, er man ikke sikret en plads. Her er det nemlig op til FINA (det internationale forbund) at bestemme, hver der får pladsen.

Ved holdkapperne er det en del anderledes. Her får de 12 bedste lande ved VM 2011 en plads, mens de sidste 4 vælges af FINA ud fra deres tider. Værd at bemærke, er dog at samtlige holdmedlemmer selv skal have kvalificeret sig ved en individuel distance.

Kravene kan findes her

Derudover:

Hvis et land ikke har kunne kvalificere sig i et køn, må dette vælge sin bedste atlet indenfor kønnet. Ligeså er det, hvis landet hverken har en dame eller mand kvalificeret.

Danske muligheder:

Dette her er en af de sportsgrene, hvor Danmark kan gå sit største hold med. Følgende svømmere burde kunne klare/har klaret 1 eller flere kvalifikationskrav: Jeanette Ottesen, Lotte Friis og Rikke Møller Pedersen.

Flere andre bør dog også komme med, hvis ikke ved at klare kvalkravet, så invitationskravet. Heriblandt ligger Mads Glæsner, Jakob Andkjær og Louise Jansen.
Til sidst kan følgende heller ikke udelukkes: Katrine Holm Sørensen, Pernille Larsen, Mie Ø. Nielsen, Mathias Gydesen og Daniel Skaaning.