mandag den 18. juli 2011

Tennis

Så er det langt om længe muligt at afslutte kvalifikationskravene. Til sidst men ikke mindst står den på Tennis

Deltagerantal:
172 (86 mænd og 86 kvinder)
5 Discipliner (2 for mænd, 2 for kvinder og 1 mix)

Kvoter:
12 (6 pr. køn)

Kvalifikationssystemet:

For at gøre det hele overskueligt, deler jeg det op i 3 kategorier (single, kønsbestemt double og mixed double)

Single:
1. De 56 bedste på verdensranglisten d. 11. juni 2012 får en direkte plads, dog max 4 spillere pr. land
2. Derudover findes der 6 spillere ud fra en række forskellige kriterier, deriblandt placering på verdensranglisten og geografisk placering.
3. Til sidst uddeles der 2 wild cards.

Herre-/damedouble:
Her skal der findes 32 pladser.
1. Spillerne i top 10 på doublelisten er sikret deltagelse, så længe de kan finde en partner på listen (fra samme land)
De resterende 14 i den direkte kval findes ved at kigge på den kombinerede stilling (så vidt jeg forstår)
2. Derudover findes der 8 pladser via samme procedure som 2 i single.

Mixed double:
Mixed double deltagerne findes ud fra de spillere, der allerede er kvalificerede via enten single eller double. Der kigges kun på ranglisten for at finde de første 12 pladser, mens geografisk placering har en betydning for de sidste 4.

Danske muligheder:
En deltager her er mere eller mindre sikker, da Caroline Wozniacki lige nu er nr. 1 på verdensranglisten. Kun en slemmere skade (7-9-13) skulle komme i vejen. Deltagelse for andre spillere virker dog ikke vildt sandsynligt. Kigger vi på double ranglisten ligger Wozniacki nr. 167 og hendes partner Malou Ejdesgaard er nr. 309. Også en mixed double har været nævnt, men den mulige makker her, Frederik Løchte Nielsen, er nr. 195 i single og 116 i double. Det kan ikke 100 % afvises, at en dansk double deltager, det virker dog ikke så sandsynligt i mine øjne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar