Nr 99. Hannes Kolehmainen

Hannes Kolehmainen

Medaljer: 4 guld (1912: 5000m, 10000m, Cross Country. 1920: Marathon). 1 sølv (1912: Cross Country hold)
Samlet pointtal: 29,9

Hannes Kolehmainen var “1. Generation” af “de flyvende finner”. Hannes kom fra en rigtig sportsfamilie, da både hans far og hans brødre var sportsmænd og stærke løbere på lang distance. Mest kendt er han for sin sejr på 5.000 m. Få dage forinden havde Kolehmainen med overlegen stil taget guldet på 10.000m, da han med en ny Olympisk Rekord vandt med 9 sekunder ned til canadieren Joe Keeper. Da den så stod på 5.000 m blev han ikke anset som en mulighed til guldet. Dette blev det dog til. Kolehmainen satte meget tidligt en høj fart, som betød at alle undtagen en, nemlig franske Jean Bouin, der konstant lå lige efter finnen. Franskmanden havde i 5. og sidste semifinale sat ny olympisk rekord med den ganske imponerende tid 15.05.0, hvor Kolehmainen havde løbet ca. et halvt minut langsommere. Med ganske kort distance tilbage rykkede franskmanden og han lignede ganske klart en vinder indtil han med under en halv omgang tilbage gik helt kold. Dette udnyttede Kolehmainen, som lige med nød og næppe nåede at overhale franskmanden med en tid, der skar næsten et halvt minut af franskmandens Olympiske rekord.

Næste Olympier:

Denne herre er en af de helt store stjerner for tiden i sin sport. Han tog 3 guldmedaljer i Beijing og ved det seneste VM, som foregik på dansk jord, vandt han 1 guldmedalje og 1 bronzemedalje.

London 1948

Ved afslutningen af legene I 1936 fortalte Adolf Hitler at de Olympiske lege efter en enkelt gang i Japan skulle afholdes i Tyskland hver eneste gang. Som på så mange andre punkter tog han dog fejl. Tokyo hoppede fra som værter i 40, for at blive byttet ud med Helsinki, der med vinterkrigen dog måtte glemme alt om det. Legene i 44 tilfaldt London, men blev i 42 droppet. Da krigen så blev afsluttet i 45 blev det hurtigt besluttet, at London skulle have de lege, som de havde tabt grundet krigen.
Storbritannien havde stadig i 48 store mangler efter krigen, hvilket bl.a. betød at de fleste lande blev nødt til at medbringe sin egen mad og at atleterne blev indkvarteret i RAF-barakker, skoler og hoteller.
Den olympiske bevægelse og tanke var på dødens rend under krigen, men disse leje viste at de havde overlevet den hårde krig. På trods af dette var alt dog ikke forladt og Tyskland og Japan fik således ikke lov til at deltage.
En mere positiv tilgang var der dog i forhold til Sovjetunionen, der under mellemkrigstiden havde taget afstand fra det de kaldte for den borgerlige sport. De åbnede op og der blev forhandlet på livet løs, dog uden at de kom ind til 48.

På medaljehøsten kunne man godt se, hvem der havde været i krig, og hvem der var blevet sparet, dette fremstod især i de svenske resultater. Svenskerne blev nr. 2 i tabellen, kun overgået af USA (hvis land og ungdom trods alt var stort nok til at kunne klare en krig). Der var således en stor distance på 15 medaljer mellem Sverige og nr. 3 Frankrig.
Den største stjerne ved disse lege var dog ikke fra nogle af disse 3 nationer, men derimod fra Holland, og var kvinde.
Fanny Blankers-Koen havde tilbage i 36 været anset som et stortalent, og taget to 5. pladser i henholdsvis højdespring og 4 * 100 m. 2 år senere slog hun verdensrekord på 100 yards og tog 2 bronzemedaljer i EM.
Da krigen så brød ud, giftede hun sig med sin træner Jan Blankers. På trods af krigen formåede hun at holde sig i form og formåede sågar at sætte 6 nye verdensrekorder på trods af at hun også fødte 2 børn.
Da krigen så sluttede kom hun så frem fra gemmerne og vandt 4 guld, nemlig i 100m, 200m, 80m hæk og 4*100m, ligesom hun nok havde taget længdespring, hvis hun havde fået lov til at deltage.

Danmark havde sine bedste lege nogensinde, da de danske deltagere tog hele 20 medaljer, hvoraf 5 var af guld.
Mest berømt af de danske medaljetagere var Paul Elvstrøm, der i London startede sin gigantkarriere. Som kun 20-årig og uden engelskkundskaber formåede han at på trods af en elendig første sejlads, at klatre på listen og med sejre i de to sidste sejladser, at tage den samlede sejr.

Nr. 100. Mel Sheppard

Mel Sheppard

Medaljer: 4 guld (1908: 800 m, 1500 m, medley stafet. 1912: 4*400 m). 1 sølv (1912: 800 m)

Samlet pointtal: 29,9

Mel Sheppard var en af USA’s dominerende kræfter i legenes tidlige alder og en af de absolut bedste løbere på middel- og langdistance. Født i New Jersey i 83 kom Sheppard til legene i en alder af 24 år med store forhåbninger til resultaterne. På trods af at han tidligt blev sat op mod den store favorit John Halstead i 1500 m og den stærke brite James Lintott i 800 m formåede han på fornemt vis at tage sig videre til finalen i begge og vinder 800 m ganske klart og med ny verdensrekord og 1500 m i en hård duel mod briten Harold A. Wilson. I Medleystafetten blev det også til en klar sejr, da der i finalen var en føring fra start til slut.

I Stockholm var medleystafetten så skiftet ud med 4 * 400 m, hvor amerikanerne med Sheppard i spidsen vandt en klar sejr med 4 sek. ned til Frankrig. På 800 m formåede Sheppard derimod ikke at imponere lige så meget, da det i det indledende heat kun blev til en 2. plads og i semifinalen en 3. Dog formåede Sheppard at finde kræfterne frem da det blev finaletid, hvor han endte med en flot 2. plads, kun 1/10 af et sekund efter landsmanden Ted Meredith, der slog Sheppards gamle verdensrekord.

Dermed er det så også blevet tid til at gætte nr. 99

Denne person var "forgængeren" til finlands største olympier og var stærkest på de lange distancer både før og efter 1. verdenskrig.

OL top 100 + konkurrence

Ja, tiden nærmer sig hastigt, og snart er allerede 1/14 af tiden mellem starten af min blog og starten på OL.

Derfor føler jeg at det er ved at være på tide at starte med den første konkurrence.

Og denne konkurrence er virkelig for eksperter.

Min uofficielle top 100 over olympier starter nemlig på fredag og der skal gættes på denne.
En gang ugentligt vil der komme en ny person ind på listen, startende fra nr. 100.

Den præcise udregningsmetode for placeringerne vil jeg ikke ud med, men jeg kan sige så meget som at antal medaljer selvfølgelig er hovedpunktet heri.

Konkurrencen går ud på at gætte hvem den næste på listen er, altså startende med nr. 100.

Der vil til tider være ledetråde for at der rent faktisk kan komme rigtige bud, da der blandt disse 100 er flere folk, som de fleste (heriblandt undertegnede selv) ikke kender, mens en del er mere kendte.

Der vil være præmie(r) på spil i 2-3 omgange. Oveni denne konkurrence vil der også være 2 andre, der starter lidt senere.

Men lad os lægge ud med nr. 100.

Denne amerikaner var blandt de store på de halvlange distancer i 2 af de 5 første lege.

Du gætter med en kommentar hertil med et brugernavn, som du selv vælger (du skal dog bruge dette gennem hele konkurrencen). Der kan gættes indtil nr. 100 kommer ind, hvilket bliver fredag.

1. konkurrence slutter foråret/sommeren næste år.

Berlin 1936

For første gang stillede mere end en by op i kampen om de Olympiske lege, da både Barcelona og Berlin meldte sig som kandidater ved det første egentlige valg af værtsby.

Noget tæt valg blev det dog aldrig til, da Berlin vandt afstemningen med 43 stemmer mod Barcelonas 16.

Tyskerne opbyggede et stort flot olympisk område, hvor flere arenaer lå tæt ved hinanden. Omkring i dette område lå der også flere flotte grønne områder og monumenter, hvor legenes tilskuere kunne hygge sig og blive fyldt med tyskernes stolte traditioner.

Netop denne sidste ting var utroligt vigtigt for den spirrende nazistiske regering, da legene frem for alt blev brugt som propaganda, både for udlandets ledelse og for landets egen befolkning.

Overfor udlandet skulle nazisterne vise sig som et godt og fredeligt land, hvor alle var velkomne, mens landets befolkning skulle opleve den ariske races overlegenhed.
Således var tyske topatleter med jødiske aner ikke med, officielt grundet skader (dette med undtagelse af fægteren Helene Mayer). Ligeså blev de mørke atleter oftest udsat for diskrimination og dårlig opførsel.
Disse sager om diskrimination fik flere nationer, heriblandt USA, Frankrig og Storbritannien til at overveje boykot, hvilket dog aldrig blev overholdt.

Legene blev organisator til en gigantisk succes med høj kvalitet på alle punkter. En af de største succeser heri var indførelsen af fakkelstafetten, der blev til en tradition, som kom til grundet de oldgræske traditioner med at tænde en ild til ære for Zeus.

Sportsligt blev det meget blandet, især set med tyskernes øjne, da danmark (arier) floppede stort og flere sorte amerikanere opnåede succes. Det blev dog rettet op med tyskernes gigantiske medaljesamling med 33 guldmedaljer (de hentede kun 3 i Los Angeles).

Størst af alle blev den sorte amerikaner Jesse Owens.
Omkring Owens er der utallige forskellige historier, mest velkendt er myten om at Hitler valgte ikke at give hånd til amerikaneren, da han lige havde vundet 100 m. Dette er kun en halv sandhed, da IOC havde bedt Hitler om at give hånd til enten alle eller ingen. Her valgte Hitler så ingen.
En anden historie er om den store tyske længdespringer Luz Long, der gav Owens et råd om at rykke sin start en smule tilbage efter en meget svag start. Dette gjorde amerikaneren og endte med at vinde klart.

Som tidligere nævnt, skuffede danskerne gevaldigt, da det kun blev til 5 medaljer, heraf 0 guld. Et lille lyspunkt var der dog her, da unge Ragnild Hveger (15 år) tog en flot sølvmedalje i 400 m fri, hvilket skabte et stort håb for svømmerens fremtid.

Månedlig update. September 2010

September måned er ovre, så det er tid til en update

Hvad sker der?

Det Olympiske stadium

Det meste af det arbejde der foregår på stadium, er med forberedeserne af det interne (de mange lokaler indenfor. Dog blev der her i september også arbejdet med sæderne, som er godt på vej til at være færdigplacerede.
Ligeså er arbejdet i gang med at få lagt banerne.

Svømmestadion

De tre pools er blevet gennemtestet med positive resultater, så man er nu igang med at sætte fliser der.

Taget er efterhånden ved at være færdigt, og man er godt igang med tribunerne til de 15.000 midlertidige pladser.

Cykelbanen

Arbejdet med selve banen er i fuld gang. Således er første lag næsten allerede færdigt.
Udenpå foregår der stadig en del arbejde, da taget stadig ikke er helt færdigt.

Andet

Frivilligeprogrammet "Gamesmakers" blev sat igang d. 15.
Som alle andre store sportsbegivenheder, har legene i 2012 stor brug for frivillige. Opskrivningen til dette foregår frem til d. 27. oktober.

Se Eddie Izzard reklamere for programmet