torsdag den 21. april 2011

Moderne Femkamp

Så skal vi tilbage til en af de traditionelle sportsgrene, nemlig Moderne Femkamp

Deltagerantal:
72 (36 herre og 36 dame)
2 discipliner (1 for mænd. 1 for damer)

Kvoter:
4 (2 pr. disciplin)

Kvalifikationssystemet:
Der er 5 forskellige muligheder for at kvalificere sig til OL.
1: World Cup Finale 2011. Her er vinderen videre.
2: VM 2011. Top 3 her er med til OL. Skulle vinderen af nr. 1 være heriblandt, tager nr. 4 pladsen
3: Kontinentale mesterskaber. Samlet set bliver 19 pladser uddelt her. 1 til Afrika, 4 til Pan-America (Bedste fra Nord- og Mellemamerika, bedste fra Sydamerika og derudover de 2 bedste), 5 til Asien, 8 til Europa samt 1 til Oceanin.
4: VM 2012. Top 3 af ikke allerede kvalificerede får her pladser
5: Verdensranglisten. De sidste 7 pladser findes herigennem og går til de 7 bedste endnu ikke kvalificerede.

Derudover:
Storbritannien er sikret 4 pladser.

Der uddeles 2 wild cards pr. køn

Danske muligheder:
Danmarks muligheder for deltagelse er reelt set ikke eksisterende. Der er ikke nogle danskere på verdensranglisten og på det danske forbunds side er kun 3 atleter nævnt, alle 3 med medaljer i NM som det bedste.

onsdag den 20. april 2011

Judo

Så er det tilbage til kampsport, det er nemlig tid til Judo

Deltagerantal:
386 (221 herre og 145 dame (+ 20))
14 discipliner/vægtklasser (7 for mænd. 7 for damer)

Kvoter:
14 (1 pr. disciplin)

Krav:
Mindst 15 år d. 31/12 - 2012

Kvalifikationssystemet:
1: Verdensranglisten
Første mulighed for at kvalificere sig er gennem Verdensranglisten d. 1. maj 2012. Her går de 22 bedste herrer pr. disciplin og 14 bedste damer pr. disciplin videre til OL
2: Kontinentale kvoter
De næste 100 pladser findes via et specielt system. For hvert kontinent sættes samtlige (ikke allerede kvalificerede) atleter op imod hinanden på tværs af vægtklasserne. Hvert kontinent har så et bestemt antal pladser for hvert køn, som er bestemt ud fra antallet af lande i kontinentet.
Afrika: 14 mænd, 10 kvinder.
Europa: 14 mænd, 11 kvinder
Asien: 12 mænd, 8 kvinder
Oceanien: 7 mænd, 3 kvinder
Pan-Amerika: 13 mænd, 8 kvinder

Derudover:
Storbritannien er sikret 14 pladser.

Der uddeles 20 wild cards på tværs af kønnene.

Danske muligheder:
Danmarks chance for at deltage i Judokonkurrencerne virker ikke vanvittigt store, men det skal dog ikke helt afvises. Det unge stortalent Phuc Hong Cai vandt nemlig bronze i både Ungdoms-OL og U-17 VM. Han satser på at kæmpe med blandt de store allerede i år, så det kan ikke helt afvises. Også 24-årige Thomas Iburg er med på verdensranglisten. Han er dog henvist til en placering som nr. 143, så en OL-deltagelse virker usandsynligt for ham.

søndag den 17. april 2011

Atletik

Vi går lidt tilbage, nemlig til OL-sporten over dem alle, nemlig Atletik

Deltagerantal:
Ikke fastsat, men ca. 2000
47 discipliner (24 for mænd. 23 for damer)

Kvoter:
3 pr. land pr. disciplin.

Krav:
Der er alderskrav:
Mindst 20 d. 31/12 - 2012: Kapgang og Marathon
Mindst 18 d. 31/12 - 2012: Mangekamp, 10.000 m og kastediscipliner (for mænd)
Mindst 16 d. 31/12 - 2012: Resten

Kvalifikationssystemet:
Kvalifikationen til Atletik er baseret på nogle forskellige krav. Der er et A-krav og et B-krav.
Klarer men et af disse krav, kan man være med.
Op til 3 atleter fra hvert land kan deltage, det er dog kun muligt, hvis alle 3 klarer A-kravet.
Har et land én atlet indenfor A-kravet og 2 indenfor B-kravet, er kun 1 atlet videre til OL.
B-kravet er kun gældende, hvis ikke en anden atlet fra landet klarer A-kravet.


Som det kan ses, er kvalifikationen til stafetter anderledes. Her er det de 16 hurtigste hold, der får muligheden. Dog kræves 2 hurtige tider, da det er gennemsnittet af de 2 hurtigste tider fra landet, der kigges på.

Derudover:
Hvis et land ikke har kunne kvalificere sig i et køn, må dette vælge sin bedste atlet indenfor kønnet. Ligeså er det, hvis landet hverken har en dame eller mand kvalificeret (altså må der vælges en indenfor hvert køn). Dette gælder dog ikke for mangekampe, 10.000 m. og 3.000 m. forhindringsløb.

Til sidst kan der også søges efter wildcards, som IAAF (Det internationale Atletikforbund) kan dele ud, hvis der mangler atleter indenfor nogle discipliner.

Danske muligheder:
Danmark kommer sandsynligvis til at have deltagere med, omend det nok ikke bliver et stort hold. Godt nok har kun 3 atleter personlige rekorder på niveau med kvalifikationskravene, nemlig Morten Jensen (længdespring), Sara Slott Petersen (400 m hæk) og Jesper Lind Faurskov (Marathon), men derudover er der også 3 spændende unge folk, som absolut ikke må udelukkes, nemlig Janick Klausen (Højdespring) samt Rasmus W. Jørgensen og Caroline Bonde Holm (begge stangspring). Udover disse ser det ikke videre sandsynligt ud med andre deltagere.

fredag den 15. april 2011

Hockey

Vi fortsætter med holdsporten. Denne gang er det blevet tid til Hockey

Deltagerantal:
384 (24 hold) (12 herre- og 12 dame)
2 discipliner (1 for mænd. 1 for damer)

Kvoter:
1 hold pr. land pr. køn

Kvalifikationssystemet:
Kvalifikationen er bygget op om nogle forskellige mesterskaber og kvalifikationsturneringer.

Herre:
Afrikanske mesterskaber: 1 hold
Amerikanske mesterskaber: 1 hold
Asiatiske mesterskaber: 1 hold
Europæiske mesterskaber: 3 hold (4 hvis Storbritannien er i top 3)
Oceanske mesterskaber: 2 hold
3 stk. Kvalifikationsturneringer: 1 hold i hver (3)

Dame:
Afrikanske mesterskaber: 1 hold
Amerikanske mesterskaber: 1 hold
Asiatiske mesterskaber: 2 hold
Europæiske mesterskaber: 2 hold (3 hvis Storbritannien er i top 2)
Oceanske mesterskaber: 2 hold
3 stk. Kvalifikationsturneringer: 1 hold i hver (3)

Derudover:
Storbrittanien er sikret en plads i hvert køn

Danske muligheder:
En dansk deltagelse er desværre ikke mulig, da Danmark ikke deltager ved EM. Hverken hos damerne eller herrerne.

tirsdag den 12. april 2011

Håndbold

Nu skal vi til en sport, som vi nok alle kender til, nemlig Håndbold

Deltagerantal:
24 hold (12 herre- og 12 dame)
2 discipliner (1 for mænd. 1 for damer)

Kvoter:
1 hold pr. land pr. køn

Kvalifikationssystemet:
Kvalifikationen er bygget op om nogle forskellige mesterskaber og kvalifikationsturneringer.

Herre:
Første kvalifikation er VM 2011, hvor vinderen er videre til OL.
Derudover kvalificeres et hold ved hvert kontinentalt mesterskab (Europæisk, Afrikansk, Asiatisk og Pan-amerikansk).
Tredje mulighed er de 3 kvalifikationsturneringer. Her er nationerne, der kom ind som nr. 2-7 ved VM, samt, et land fra hvert kontinent, samt et land fra hver af de 2 stærkeste kontinenter ved VM (Europa og Pan-Amerika). Disse lande er delt op i 3. I hver af disse grupper kæmper 4 lande om 2 pladser.
Til sidst er Storbritannien sikret en plads.

Dame:
Damernes kvalifikation er helt identisk med herrernes.

Danske muligheder:
Det virker absolut muligt for Danmark at kvalificere sig både hos herrerne og damerne. Herrerne er blandt dem der bør kunne kæmpe med om medaljer og damerne kan nok være godt med og kan også, hvis alt kører, tage en medalje.

mandag den 11. april 2011

Trambolin

Så skal vi virkelig op i luften. Det er nemlig tid til Trampolin

Deltagerantal:
32 (16 mænd og 16 damer)
2 discipliner (1 for mænd og 1 for damer)

Kvoter:
4 (2 mænd og 2 kvinder)

Kvalifikationssystemet:
Første kvalkonkurrence er VM 2011. Her kvalificeres 8 af hvert køn.
Anden kvalkonkurrence er Testkonkurrencen, der foregår i 2012. Her kvalificeres 5 mere af hvert køn.
De sidste 3 pladser findes ved wildcards eller andet.

Derudover:
Storbritannien er sikret 1 plads. Denne frafalder dog, hvis det lykkes at kvalificere folk indenfor hvert køn.

Danske muligheder:
En plads hos herrerne virker meget realistisk for Danmark. Erfarne Peter Jensen har deltaget ved de seneste 2 lege og er godt med iblandt dem der kan tage en plads. Hos kvinderne ser det derimod betydeligt sværere ud. Her var der nemlig ikke en eneste dansker blandt de 62 deltagende ved sidste års VM.

søndag den 10. april 2011

Rytmisk Gymnastik

Vi fortsætter indenfor gymnastikken. Denne gang er det dog tid til den rytmiske gymnastik.

Deltagerantal:
96 (96 damer)
2 discipliner (2 for damer)

Kvoter:
Har jeg ikke kunne finde ud af.

Kvalifikationssystemet:

Individuelt:
Første kvalifikation foregår ved VM 2011. Her klarer top 15 sig videre til OL. Dog er det maksimum 2 pr. land.
Anden kvalifikation foregår næste år til testkonkurrencen til OL. Her tager 5 sig videre.
Derudover tager 4 sig videre via wildcards eller andet.

Hold:
Første kvalifikation er VM 2011. Her får top 6 billet til OL.
Anden kvalifikation foregår ligesom den individuelle ved testkonkurrencen til OL. 4 hold får billetter her.
De sidste 2 pladser findes via wildcards eller andet.

Derudover:
Storbritannien er sikret 1 plads indenfor både individuelt og hold.. Disse frafalder dog, hvis det lykkes at kvalificere sig i forvejen.

Danske muligheder:
Heller ikke her virker det særligt sandsynligt med dansk deltagelse. Der var ikke dansk deltagelse ved VM 2010 og det ser heller ikke ud til at der kommer danskere med ved VM.

lørdag den 9. april 2011

Gymnastik

Vi fortsætter. Denne gang er det tid til de flyvende folk. Det er nemlig tid til Gymnastik. Først er det artistisk gymnastik.

Deltagerantal:
196 (98 mænd og 98 damer)
14 discipliner (8 for mænd og 6 for damer)

Kvoter:
Har jeg ikke kunne finde ud af.

Kvalifikationssystemet:

Hold:
Holdkonkurrencen er delt op i 3 konkurrencer.
Første er VM 2010. Her går top 24 videre i kvalifikationen, mens resten ikke kan være med i kampen om billetterne længere.
Konkurrence nr. 2 er VM 2011. Her skaffer top 8 sig en plads ved OL, mens resten af dem fra top 24 i 2010 skal kæmpe videre for en plads.
Den sidste konkurrence er en olympisk kvalifikationskonkurrence. Her konkurrerer nr. 9-16 om de 4 resterende pladser.

Individuelt:
Her er der kun 2 konkurrencer.
Første konkurrence er VM 2011. Her får medaljørerne en plads ved OL.
Anden konkurrence er på samme tid som holdkonkurrencen. Hvor mange der kvalificeres her, har jeg dog ikke kunnet finde ud af.

Derudover:
Storbritannien er sikret 1 plads hos hvert køn. Disse frafalder dog, hvis det lykkes at kvalificere folk.

Danske muligheder:
Det virker meget urealistisk for Danmark at tage sig videre til OL. Holdkonkurrencen er væk, da det blev til pladser omkring de 30 i begge køn (nede i bunden). I de individuelle konkurrencer ved VM 2010, var kun 1 dansk deltager indenfor top 100, nemlig Helge Vammen, der blev nr. 27 i spring over buk (ud af 41).

tirsdag den 5. april 2011

Fodbold

Ja, så er det blevet tid til verdens største sportsgren (som dog ikke får så meget opmærksomhed ved OL), nemlig Fodbold

Deltagerantal:
28 hold (16 herre og 12 dame)
2 discipliner (1 for mænd og 1 for damer)

Krav:
Ikke noget specielt

Kvalifikationssystemet:
Kvalifikationen er for både herrer og damer bygget op om en række turneringer.

Mænd:
Asiatisk kvalifikationsturnering: 3 grupper med 4 hold i hver (der spilles kvalifikation forinden). Vinderen af hver gruppe kvalificeres. Nr. 2 i hver gruppe spiller om at skulle spille play-off mod Afrikas nr. 4 om en plads.
Afrikansk kvalifikationsturnering: 4 grupper med 4 hold i hver (der spilles kvalifikation forinden). De 3 bedste vindere kvalificeres. Den 4. spiller play-off mod Den Asiens bedste 2'er.
Nord- og mellemamerikansk kval: Knockout turnering. De 2 bedste kvalificeres.
Sydamerikanske U-20 mesterskaber: Finalisterne er kvalificerede.
Oceanisk kvalifikationsturnering: Vinderen af denne går videre.
U-21 Europæiske Mesterskaber: Top 3 kvalificeres. Hvis England tager medalje, går også nr. 4 videre.

Til sidst er Storbritannien sikret en plads.

Damer:
Asiatisk kvalifikation: Top 2 kvalificerer sig.
Afrikansk kvalifikation: Top 2 kvalificeres.
Nord- og mellemamerikansk kval: Knockout turnering. De 2 bedste går til OL.
Sydamerikanske mesterskaber: Finalisterne er videre til OL.
Oceanisk kvalifikationsturnering: Vinderen går videre.
VM: Top 2 af de Europæiske nationer går videre.

Igen er Storbritannien automatisk videre.

Danske muligheder:
Danmark er tættere på en fodbold-OL end man har været længere. Meget tyder på at en semifinaleplads ved U-21 EM er nok til tage sig videre (England er blandt favoritterne), og de største favoritter er i den anden gruppe. Danmark får derimod ikke et kvindehold med, da vi ikke er med ved VM.