Efter at skuffende have skulle indset at OL ikke kom til Helsinki/Helsingfors i 1940 forsøgte finnerne sig igen, nemlig med et bud til 1952.
IOC var slet ikke i tvivl, og det blev til en klar sejr i begge runder, med 14 og 15 stemmer med Minneapolis som den største konkurrent (4 og 5 stemmer).
Disse lege blev den store åbning til den østlige verden, da både Sovjet og Kina deltog for første gang i Helsinki, dette på trods af at den kolde krig rasede og et hvert fejltrin kunne ende i atomkrig.
Dette betød dog slet ikke fred i lejren, da det bl.a. blev krævet at de sovjetiske atleter skulle indkvarteres i en egen olympisk by for ikke at blive fyldt med forkerte tanker om den vestlige verden og måske sågar prøve på at hoppe af.
Målet var dog klart fra Sovjets side af. USA skulle slås!
Dette lykkedes ikke helt, men de formåede dog alligevel at tage en klar 2. plads i tabellen med kun 5 medaljer op til USA (som dog havde 18 flere af guld). Især to sportsgrene dominerede de stort i. Sovjet tog nemlig 9 ud af 15 guldmedaljer i gymnastik og 6 guldmedaljer i brydning.
En sportsmand tog dog al opmærksomheden fra den amerikansk-sovjetiske duel, nemlig tjekkoslovakken Emil Zátopek, som i London havde taget et guld og en sølvmedalje. Det var dog intet i forhold til de 3 guldmedaljer i Helsinki. 10000m vandt han ganske sikkert og folk var allerede begyndt at se frem til maraton, hvor han ville gøre forsøget. Men da den stod på 5000m var han overraskende nok også på listen og forklarede sig med ”Der er så lang tid til maratonet. Jeg skal jo have noget at lave indtil da.”
I første runde legede han sig videre og løb og snakkede med modstanderne og lod flere komme i mål før ham. Da det så blev finaletid, endte det med noget af en gyser, da Zátopek kun lå nr. 4 ved den sidste kurve. En fremragende slutspurt formåede dog få fantastisk vis at føre ham frem til sejren.
Til sidst stod den så på maraton, en disciplin som tjekkoslovakken slet ikke var vant til. Efter 15 km var han derfor i tvivl om det gik hurtigt nok. Derfor spurgte han briten Jim Peters om farten var høj nok.
Peters løb på grænsen men bluffede og sagde at det gik for langsomt. Dette fik Zátopek til at øge farten og lidt efter lidt sætte samtlige sine modstandere og til sidst vinde med 2½ minut ned til nr. 2
For Danmark endte det igen med et ganske anonymt resultat, nemlig 6 medaljer, dog med undtagelse af Paul Elvstrøms ufatteligt klare sejr i finjolle. Han vandt 4 ud af 7 sejladser og en 5. plads som den dårligste placering. Her viste han virkelig at han var i en klasse for sig.
En anden dansk atlet værd at bemærke, er dog rytteren Lis Hartel, der skrev historie ved at blive den første kvinde til at vinde en medalje i ridning (også dengang deltog mænd og kvinder sammen). Hvad der virkelig gjorde denne bedrift nævneværdig, er at hun grundet polio var lam fra knæene og ned og skulle have hjælp for at komme op på og ned fra sin hest.
